Et dejligt minde fra ferien

Det var nogle fantastiske dage på langeland. Jeg bliver altid så rørt over naturen, når jeg er dernede. Især overrasket over, hvor smukt og råt der er!
Søndag eftermiddag regnede det meget. Men pludselig tittede solen frem ude over vandet. Og prøv så lige at se det billede her, hvor der var hele 2 regnbuer, der skød sig ud over vandet. Jeg har aldrig set noget så flot. To på en gang – det er da ualmindeligt!?

Marie elsker at stå i vinduet og kigge ud gennem kikkerten, som er stillet op på et stativ. Her kan man følge de store skibe, der sejler forbi. Hver aften kommer der et stort passagerskib forbi, som sejler til Sverige. Det er så flot, som det lyser op ude på havet med alle lysene i vinduerne.

Henrik og jeg fik også slappet af. Vi åbnede en flaske rødvin og kogte godt ud foran brændeovnen.
Når man sidder i et sommerhus, hvor der udenfor er kulsort i natten – slapper man af på en ganske særlig måde. Ingen computer, ingen larm fra tv, ingen larm fra bilerne på vejen. Ro og fred.

Selv Ida sov som en sten! Her ligger hun gemt under mit tørklæde, som hun tyvstjal allerede da hun var ganske lille. Den følger hende omkring – særligt på dage, hvor hun har ørepine :-(

Det er helt fantastisk, hvorledes en lille klud, kan blive så betydningsfuld for et barn. Den oser af tryghed for hende. Heldigvis kan jeg godt lirke den fra hende, så den kan blive vasket ind i mellem.. Men sove uden den, kan hun ikke. Den skal med og gerne over hovedet..

Vi har haft en skøn påske – den er gået alt for hurtigt. Idag skulle jeg ellers sidde og sy bukser, men er bare for træt.. Hvor blev den ferie af? Håber også at I derude har nydt dagene, ligesom jeg.

Rigtig god tirsdag til jer alle :-)

5 thoughts on “Et dejligt minde fra ferien

  1. Herligt med sådan nogle feriedage.
    Jeg håber I fik ladet batterierne op, trods den typiske efter-ferie-træthed.

    Den med den uundværlige klud kender jeg kun alt for godt fra min lille niece, som simpelthen ikke kan sove, hvis hun ikke har “Mors Gøye”, som er en efterhånden temmelig slidt t-shirt min søster engang har brugt som nattrøje. Den har fulgt tøsen i flere år nu – og er tyndslidt og hullet. Elsket ihjel.

    KH Frau Putz.

  2. Så deilig å være i sommerhus i påsken da!:) En trenger tid å hente seg inn igjen i en travel hverdag som de fleste av oss har for tiden… Jeg har foresten jobbet nesten hele påsken… slik er det å ha et omsorgsyrke.
    Så søt den lille er med det tøkle da! Utrolig at et tørkel kan skape en slik ro for et lite barn!

    Ha en fin onsdag!

  3. Kære C, Dejligt at høre, I har nydt ferien, selvom den er fløjet afsted. Det er den også hos os! Skønne billeder af både regnbuer og pigerne. Velkommen tilbage til hverdagen igen 😉

    KH Helle

  4. Dobbelte regnbuer er bare så skønne, man føler sig helt særlig privilligeret hver gang man ser den. Måske er det bare vores øjne der ikke rigtigt kan se dem så tit for hvis man leger lidt med billeder af regnbuer kan man tit finde en ekstra mindre tydelig regnbue over den man kan se med det blotte øje.

  5. Velkommen hjem til Hr. og Fru hakkebøf 😉 Fantastisk udtryk.
    Jeg er meget enig: Det var en god påske, men hvor blev ferien egentlig af??
    Nuvel, i morgen er det atter fredag.
    Vh Louise

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *