En god strik og denne her…

 – så kan vinterjakken pakkes på loftet!

Jeg har utallige babyfløjlrester liggende, efter at jeg har lavet posebukser her de sidste par måneder. Jeg har faktisk haft i tankerne at det kunne bruges til huer eller luffer til efteråret. Altså til småtterier. Men jeg havde også store stykker liggende, som da måtte kunne bruges til andet.

Jeg fik købt nogle store delbare lynlåse hjem og kastede mig ud en vest. Marie havde en liggende, som hun passede for 2 år siden, men den blev udgangspunktet, selvom at jeg slet ikke er god til at tegne det mønster op. Vesten er færdig og er ikke mindre end ideel her i foråret.
Kan I ikke se det for jer med en varm striktrøje og denne her sag?
Jeg er stadig på øvelses stadiet hvad angår at sy lynlåse i. Rent faktisk har jeg gjort det så få gange, så jeg endnu er dér, hvor jeg rier lynlåsen i først inden jeg stikker den fast. Jeg kunne også godt have valgt at lave den med knapper, men jeg kan godt lide det lidt rå udtryk.

Vesten er quiltet i tre lag. Mellemstoffet er pladevat (vaskbart) og inderstoffet er liberty stoffet Wiltshire Blå.

Rigtig god skærtorsdag til jer alle :-)

13 thoughts on “En god strik og denne her…

  1. Jeg bøjer mig i støvet! Hvis jeg kunne sy sådan en til Skrupsakken, altså i drengesnit selvfølgelig, så ville jeg være SÅ stolt af mig selv. Her sidder jeg og søger online efter en vest jeg kan købe færdig, og så syer du lige en for næsen af mig.
    Du er sgu sej, Christina!

  2. Hvad kan jeg sige Christina? Det er vanvittigt så dygtig du er til at sy ALT! Der er ikke noget amatør over det du laver. Simpelthen så fantastisk og vesten her er virkelig skøn og lige til at blive kastet ud i foråret!
    FLOT!!!

  3. Jeg er også imponeret, den er rigtig flot og lækker.
    Mht. isyning af lynlås, så er jeg simpelthen nødt til at skrive dette til dig:
    Det er ikke øvelse, der gør, man “sådan lige” syr en lynlås i uden at ri. Hvis man vil gøre sig umage og ønsker et flot/perfekt resultat, hvilket jeg på alle måder mener, du vil, så lærte jeg altså på seminariet, at man rier lynlås i HVER GANG. Hvis man springer over de små nemme steder, skiller det nemlig fårene fra bukkene :)
    God påske!
    Vh Louise

  4. Det ligner en god ide :)

    Jeg fik lige den tanke at hvis du gerne vil mellemfoere, uden nødvendigvis at få det færdige alt for tykt, findes der er materiale, der thinsulate. Det er beregnet til mellemfoering, varmer godt og er ikke særlig tykt :)

  5. Ihh altså – det er utroligt som du bare spytter den ene labre baby-fløjls-sag efter den anden, ud af maskinen!! JA, jeg kan sagtens forestille mig den med en strik under. MUMS :-))

    Jeg kom til at tænke på dig i formiddags….
    Min søn har de sidste par dage klaget over ondt i tissemanden, og han render på wc konstant. Jeg tænkte at vi ser lige tiden an, men i formiddags klagede han sig bare så meget, så vi måtte afsted til vagtlægen. Jeg er nervøs for en blærebetændelse som vil kunne udvikle sig. Min mand er på arbejde, så jeg troppede op i lægevagten med frisk dreng (med øm tissemand) en urinprøve og frisk datter!

    Og der kommer du ind i billedet :-)

    Da jeg sad der og betragtede alle de andre mere eller mindre syge, kom jeg i tanke om dit indlæg om vagtlægen og misbrug af denne, som blev livligt debatteret. Jeg har en holdning som dig….grundlæggende.

    Åh, så sad der selvfølgelig et par med en lille dreng som bare lå slatten hen i morens skød, med knaldrøde feberkinder…..og så sidder man der med 2 friske børn! Ja altså jeg blev jo for pokker nødt til at tage Naja med også.

    Heldigvis skulle de ind før os. Ellers havde jeg da fået det totalt dårligt, og havde byttet nummer med dem. De så bare så bekymrede ud, og her sad vi og proppede os (børnene) med riskiks, læste bøger og legede med lego.
    De har sikkert tænkt deres….om mine børn…og mig!
    Og Jonas fejlede selvfølgelig ikke en ski` udover irritation og skal bare smøres lidt.

    Vi var inde hos lægen i 47 sekunder…..og var der nogle der så røgen da vi gik?? Swuusch så var vi væk!! :-)

    Vi har dog lige klaret en hel uge med rota-virus. Begge børn på samme tid – opkast og tyndskid. FØJ en omgang!!

    Nå – det var vist et sidespring til din labre vest :-))

    Knus Tina

  6. Hej Synne – jeg skal prøve at se om jeg kan fange hende i den en dag inden længe.. hun kommer fra ferie i morgen!

    Hej Louise – tak for opbakningen.. jeg tænker faktisk at nogen må være så øvede at de bare syr dem i med lukkede øjne.. lettelse hos mig ! For det tager tid med det nørkleri!

    Hej Tina – AV for s…. hvor træls for lille manden og selvfølgelig I skal på skadestuen… Det nytter ikke at vente.. men jeg kender godt tankerne.. og tro mig, jeg har vist selv været afsted med børn der fiser omkring.. jeg er ikke så hellig endda, griner…

    Hej Petra – tusinde tak skal du rigtig nok have.. jeg bliver ALDRIG træt af Lilla!

  7. Aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaah jeg blir jo helt gal av alt det fine du lager!!!!! ♥
    Kommer tilbake snart om buksedress, sparer penger!!!! ♥ ♥ ♥
    Gooood PÅske!!

  8. Uh.. Den er da vel nok fin. OG ja omkring det med lynlåse- utroligt. Jeg har selv en lille internetbiks og har kun syet en lynlås i 1 gang. Meget pinligt- for jeg skal altså have det lært- og gerne snart!

    God Påske til dig også!

    hilsen Christina

  9. Så er det godt. NU må det stoppe. Hvordan gør du det? Du får det til at lyde og se så legende let ud, og den der er jo både vatteret, med for og lynlås.

    Det er sgu’ imponerende, meget inspirerende – og så smitter det. Må have fat i den symaskine, om end jeg nok starter med at sy ligeud, puder og den slags. Vesten er nok at tage munden for fuld:)

    Kh
    Lykke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *