Vovet tankestrøm – vær lige søde at bære over med mig!

Jeg har den sidste tid gået og tænkt meget over min hensigt med min blog og dens betydning for mig. Jeg har vist også nævnt det lidt sporadisk i mine sidste indlæg.

Jeg startede min blog op for ca. et års tid siden primært, som et showroom for mit børnetøj, da jeg gerne ville have en større mulighed for at få sagerne ”ud”. Jeg brænder for mit håndarbejde og er glad for, at der nu er godt gang i salget.
Men min blog er også blevet meget mere end det. Jeg har forgrenet mig videre ud til jer andres fine og inspirerende blogge og fået lov til at ”se” menneskerne bag ordene.

En anden gevinst er ikke at fornægte – det er også blevet et mere venne-dating- forum. Der er mange af jer, som jeg snakker jævnligt med – og der var mange, jeg ville ønske at have mere kendskab til. Hvis blot jeg havde mere tid. Det er mit frirum og min latter-hule. I kan sikkert nikke genkendende til det!

Jeg bliver glad for hver kommentar, der lægges i mine indlæg – og jeg er afhængig af at følge med hos jer. Intet mindre!

Dog…

Jeg læste et indlæg forleden dag, som gjorde indtryk på mig. Ord som bekræftede mig i, at der måske også kan være lidt ”ræs” i dette univers. Noget, som kan give én, en følelse af at skulle yde ekstra og være noget ganske særligt, for at blive set? Det kan der vel muligvis også godt være noget om, når man er blogger, ny som gammel? Jeg er ikke en af de gamle garvede. Jeg ser mig selv, som en af de semi-gamle. Men der popper rigtig mange nye blogs op for tiden, hvilket jeg synes er rigtig spændende.

Jeg kan dog også godt fornemme, at det måske til tider kan være svært at hamle op med ”de gamle”. Kan man nå dem til sokkeholderne?

Et eller andet sted synes jeg, at det er en skam, at man skal lade sig bremse med sådanne tanker. Men jeg kan også godt forstå det! Jeg kan da selv godt have en snert af følelserne i mig. Der er så meget målbart for tiden, som kan vedhæftes ens blog.

  • Man kan f.eks. melde sig til Blogtoppen og tjekke ud, hvor på den danske rang-liste, man befinder sig. Jeg kan blive godt træt af, når jeg bevæger mig ned, i stedet for op! Men det er jo min egen fortjeneste, ikke.. Jeg er jo nysgerrig..

  • Der er analystikker, man kan lægge på siden, så man kan holde styr på sine besøgende. Hvem kommer forbi? Hvem linker? Hvor mange besøgende i alt og i dag? Det er faktisk ret interessant at følge med, men man giver altså også sig selv noget at leve op til.

  • Man måler også sig selv ved at holde øje med sine faste læsere.

Jeg er vildt fornøjet over, at jeg har rundet de 200 faste læsere! Men hvor mange af dem, har jeg reelt scoret fordi min blog er spændende? Jeg vil godt vædde på, at de første 100 læsere blev opfordret til det, via en af mine give-aways. Jeg er rigtig rigtig glad for, hvis mange af jer, vender tilbage til mig i ny og næ, men et eller andet sted, kan man jo spørge sig selv; ville jeg have været helt så heldig, hvis det ikke havde været uden en event?!

Jeg ved ikke, om I kan følge mig. Jeg skriver med munden fuld af ordstrøm. Jeg VED godt, at jeg balancerer på en knivsæg.

Jeg synes, det er en genial metode til at blive set, bloggeriet. Især hvis man har for øje komme ud i landet eller længere – altså hvis man har for øje f.eks at starte virksomhed op. Rigtig mange af jer har løbende startet butik op og lign. Hvilket er FEDT. Maria og Ulla bliver vist i boligblade. Jeg ville blive pavestolt, hvis jeg var en af dem, der udover at lave sindsygt lækre klude – også skrev så humoristisk og medrivende, at jeg blev betalt for det! Det er da noget ganske særligt, hvad man kan få som sidegevinst ved at blogge, ikke?

Jeg vil selvfølgelig gerne ud, så Rappedikke kan blive mere end min blog. Så selvfølgelig rider jeg med på bølgerne og bliver grebet. Men jeg kan godt ind i mellem tage mig selv i, at lire lidt løse indlæg af. ”Nu skal jeg jo være på beatet, så jeg holder min placering”. Og så er det, at jeg mister lidt i farten. Det får mig til at stoppe op og tænke sådan som i indlægget her.

Så alt afhængigt hvilken vinkel, man ser det fra; Er det en hæmsko eller et mentalt fix? Det svar vil jeg lade flyde i øst og i vest! Tvetydige Christina?! I know! Det jeg mener – jeg bestemmer jo selv, hvorvidt jeg vil “presse” mig selv ikke?

Det er nogle af de tanker, som jeg har nappet mig. Der bliver sat mange tanker i gang, når man bevæger sig rundt på besøg hos jer. Og det elsker jeg!
Så jeg skal være den første til at indrømme, at jeg godt kan forstå, hvis man til tider kan føle ”at man skal holde sig til ilden”.

Er det rent voulapyk og sporadisk tankestrøm uden den rød tråd?

44 thoughts on “Vovet tankestrøm – vær lige søde at bære over med mig!

  1. Kära Christina, tack för ditt inlägg och dina tankar du delar med oss. Jag kommer skriva ett mejl till dig lite senare – nu väntar vintersolen och mina stövlar… Friskluft, solsken och kram från Skåne, Juliane

  2. Jeg synes du rammer rigtig godt. Jeg er jo en af de nye, og jeg kan ikke sy. Jeg kan mange andre ting, men ikke sy. Derfor følger jeg med hos dig, for det kan du – og så kan jeg måske snappe noget op undervejs, og være lidt bedre når jeg få købt den der symaskine. Men når nu jeg ikke kan måles på det, så skal det i hvertfald være sjovt det jeg skriver – med rigtige komma´er. Jeg stræber altid efter at være lige så godt som Anna Mette, eller Louise. Og det holder jo ikke. De er jo færdiguddannede og jeg er blot studerende (ja, på alle planer). Tak for dit indlæg, jeg vil trække vejret dybt nu, klappe mig selv på skulderen og sige ‘jeg er godt nok!’

  3. Jo, du har ret. Jeg er hverken gammel-blogger eller semi-gammel blogger, tror jeg. Men jeg måler bl.a. også mine “blog evner” ud fra hvor mange læsere jeg har, og det egentlig lidt trist, for man burde da gøre det bare fordi det er sjovt. Jeg havde i starten af min graviditet, en lang periode hvor jeg ikke var så aktiv, fordi jeg simpelthen var så dårlig og underskudsagtig, og det var da irriterende at min blog skulle lide under det.
    Men blog verdenen er vel på mange måder lige som den rigtige verden. Du skal have en del at sige og det skal sku være interessant, ellers er der ingen der gider høre…

    Sidst men ikke mindst, jeg er en af dine læsere som IKKE blev fastlæser pga. et give away, men fordi du har en fantastisk blog, og jeg følger med lige så tit som jeg er inden på min egen.

    Kh Sarah (Dandylion)

  4. Hej, ja det er ting som man tænker over engang imellem og man må bestemme sig for hvor meget at blogge skal fylde i ens liv. Dog tror jeg det er en af måderne at komme frem på her i den moderne verden.
    Men lige et mere teknisk spm. jeg ville tilmelde mig blogtoppen, men jeg kan ikke gemmenskue hvilken type gadget man skal indsætte den der kode i, kan du huske det?
    -Anja

  5. Jo, jeg kan godt følge dig. Jeg kan godt ind i mellem tænke at ‘ej, nu må jeg hellere få lavet noget og vise frem, eller få skrevet noget, eller…’ for at blive ved med at ‘være interessant at besøge’. Men må også indrømme, at det for mig er vigtigt at det er for sjov. Jeg har ikke min blog for at flashe nyindkøbte sager eller fremvise nylavet kreativitet.. Men hvorfor så? Hmm.. Jeg synes det er SÅ hyggeligt at se hos jer andre, billeder fra en stue, der kan inspirere til nye farver i min egen – en ny måde at sætte mit tørklæde på, inspirere til at være kreativ, men ikke for at pace. Slet ikke. Og så er det selvfølgelig et plus, at der er nogle som man synes man kommer til at kende lidt mere end andre, det er jo en bonus. Bloggen er min ‘facebook’. Uha, det blev et langt indlæg.. håber ikke det var for rodet :-)
    Kh Stine.

  6. Jeg har ikke spottet det du kalder volapyk, Christina – men til gengæld meget relevanter overvejelser!

    Det har sine omkostninger at stille sig selv til skue – og én af dem er at en tro følgesvend konstant bliver tanken om at der hviler øjne på én.
    Og hvad stiller man op med det?

    Tja, jeg ved det ikke – men jeg har selv behov for ind imellem at spørge mig selv: “For hvis skyld skriver jeg dét her?” Og hvis jeg når frem til, at jeg skriver til et publikum – tjaa, så ryger det altså i skraldespanden.

    Men. Altså.
    Det er jo bare min mening.

    Bliv du ved med at skrive lige præcis det som falder dig ind. Det er naturligt, det er lystigt og til tider sørgmodigt. Det er dig, og jeg elsker det!
    Knus Trine

  7. (og i øvrigt, nu hvor vi er i gang – jeg er så TRÆT af de giveaways, hvor man skal melde sig som fast læser… for så er det ikke længere en giveaway, men noget andet. Drop det med de faste læsere – eller kald det ved rette navn; bytte-bytte-købmand)

    ((Og nej, det var ikke henvendt til dig Christina. Sorry. Men bare sådan mere generelt, når nu temaet var oppe og vende :-))

  8. Hej Juliane – det vil jeg glæde mig til.. håber du fik nydt solen.. vi har også haft en skøn dag i Dk. Klem C

    Hej Sarah – ja det kræver virkelig at man plejer sin blog.. Man kan godt fornemme, at du er ved at være fit for fight igen.. dejligt at se.. og din blog-shop er opdateret.. Lækkert.. Tak for dine ord.. Kram fra C

    Hej Anja – jeg giver dig ret i, at det er vejen frem med blogging.. og hårdt arbejde.. det er ikke noget man kommer sovende fra! Det der med link og blogtoppen.. mener der er en udførlig vejledning derinde på siden!

    Hej Stine – jeg tror at hvis man har i mente at det er for sjov og for at finde nye bekendtskaber og google lidt inspiration, så har man hjertet med.. jeg kan dog godt ind i mellem få lidt præstationsangst.. men det er mig selv, jeg kan tage fat i, når det skal ændres. Jeg har selv lagt for dagen, du ved :-)
    Jeg er også mere til Blogging end facebook.. jeg bruger det ikke ret meget! Det er sjovere dette her :-)

  9. Interessant tankestrøm…

    Jeg har haft min blog i 10 år. Det er mange og den har ændret sig utallige gange undervejs indtil jeg begyndte at få børn for 6 år siden, der fra har den stort set holdt formen: At handle om mit liv – det gode og det dårlige – som kone og mor.

    Jeg er ikke hende, der tager lækre billeder af min hverdag og opdaterer min blog med. Det fungerer ikke for mig. Nogen gange ville jeg ønske, at det var anderledes.

    Jeg finder min blog udviklende… for mig selv og jeg søger ofte andre blogs, hvor fællesskabet fx er moderskabet.

    Jeg kan også godt lide at læse på de mere kreative blog, fordi de giver god inspiration.

    Jeg anede ikke en gang, at der var noget, der hed blogtoppen… på den anden side er jeg også ligeglad.

  10. Hej Trine – det er jo netop dét, der er min pointe.. eg må have mig selv med hele vejen, ellers bliver det en noget halvhjertet indholdsfattig ordstrøm, jeg får lagt ud.. så jo man skal være lidt ærlig overfor sig selv..

    Jeg har tænkt meget over mine ord i dette her indlæg.. jeg har skullet passe på ikke at støde folk.. især med det issue – give-aways og faste læsere.. jeg har selv været med på bølgen, men er hoppet af igen.. Jeg vil gerne have læsere, der har lyst til at vende tilbage uden en gulerod for snuden… Men man kan hurtigt få 350 læsere, hvis man lirker giveaways af hver 14. dag ved at forære læser-lodder.. Så du har nok ret i, at man bør kalde det noget andet :-)

    Tak for dine mere personlige ord, Trine.. jeg er glad for, at du er een af dem, jeg kan dele det med.. fordi du er dig :-)

  11. Hej Frederikke – tænk jeg vidste ikke, at man kunne starte en blog for 10 år siden.. det er imponerende, at man kan holde liv i den i så lang tid..
    Man har jo sit mål med sin blog – og søger blogs, der give een imput af værdi.. De blogs jeg vender tilbage til igen og igen er dem, hvor jeg føler mig hjemme og tilpas.. hos dem, jeg kan identificere mig med. Og det er rart at støde på andre, som står det samme sted som jeg..
    Jeg kigger lige forbi :-)

  12. Hej Christina. Jeg forstår så udemærket din tankerække….den er super relevant.
    Nu kan der jo være mange årsager til at man blogger. Har selv været på i 1½ år så jeg er vel halvgammel…(eller hvordan defineres det?).
    Jeg blogger for kontakten med ligesindede kreative, men lige så meget fordi jeg har ideer på hjerte, og har lyst til at dele med andre hvad jeg laver. Og jeg har tænkt, at hvis jeg skal hete inspiration fra alle jer, skal jeg vel også dele ud? Målet i sig selv er at dele inspiration med andre, hvad enten det er om hvad vi spiser, hvad vi foretager os eller hvad jeg tænker på.
    Jeg har selv meldt mig på blogtoppen….fra start af mest for sjov, men du har ret det bliver en “sport”. Jeg er “Steiner barn” om-en-hals og kender derfor bedst det at konkurrere mod/med mig selv…udfordringen. Men det blandet med lige dele baggrund fagligt (er designer)og min egen perfektionisme “holder mig i ilden” og gør “opgaven” interessant.
    Måske også en snert…de venter jo på dagens input? Jeg vil ikke skuffe nogen?
    Blogskrivning skulle jo nødig være en konkurrence mod andre men udført af lyst og fryd.
    Jeg har i dag hørt referat af Uffe Buckharts foredrag på PEJ, hvor bl.a. indgik et helt afsnit om mode bloggere…at det irriterede ham hvis dem der skrev, ikke vidste noget fagligt om emnet, stavede dårligt etc.
    I analysen har han lidt ret, det skal fange, men jeg
    tror mest læseiveren kommer an på om man føler man “får noget” når man læser en blog. Lærer noget nyt, får noget at tænke over, en ny idé etc.
    Nyhederne i tv er jo det modsatte. Stort set KUN negativt.
    Men man kan jo godt arbejde på at udbrede kendskabet til den blog man har, den positive indstilling. Man gør jo det samme arbejde, men flere kan jo måske have glæde af det?
    Og så er der måske i sidste ende lidt jante lov ind over….”det kan da ikke passe der er SÅ mange der gider følge med der?…”
    Måske er det fordi det er så østrogent et univers vi bevæger os i?
    Tak fordi du igen i dag satte mine tanker i gang…jeg elsker din blog
    Karen

  13. Hej kære Karen – du ER en af de garvede bloggere. Og har helt din egen stil. Du giver alt hvad du kan, for at videregive dine ideer og erfaringer – og det er en af årsagerne til, at du har dine læsere – du er inspirerende som bare pokker.

    Blogtoppen er et super redskab og jeg er selv en del af de representerede blogs.. Jeg følger med hver mandag, når pladserne bliver opdateret.. det kan jeg da ikke lade være med – det er vildt spændende! Men som du selv er lidt inde på, så giver vi også os selv lidt blod på tanden.. det bliver lidt en sport at nå en tand længere op af stien eller lige at slå bloggen før mig.. Jeg får af samme grund ind i mellem dårlig samvittighed, når jeg ikke får sendt et ordentligt indlæg afsted..

    Og jeg har det sådan – du skriver det også – jeg vil gerne være en af dem, der vendes tilbage til.. så jeg forventer også, at jeg leverer noget interessant.. Der sætter jeg selv standarten.. men jeg vender jo også kun tilbage til de blogs, som jeg kan sluge lidt mentalt næring fra! Sådan er gamet vel?
    Jantelov eller ej – du har ret.. det er lidt en hønsegård, griner… “Jeg lægger ikke en kommentar hos hende, hun lægger aldrig en igen hos mig”.. totalt latterligt egentlig.. Men er vi piger ikke sådan?

  14. INTET af det du skriver er Volapyk Christina! Jeg NYDER dine evner til at formidle det skrevne sprog!!
    Det er lidt pudsigt for netop det du skriver har rodet rundt i mit hoved længe. Jeg er også en af dem der hurtigt blev grebet af at skrive på min blog og arbejdede målrettet mod at lægge ting og sager ud på min blog… Det var nærmest en gulerod for at fuldføre mine kreative syslerier. Jeg elsker den slags, men synes pludselig der gik lidt mere sport end passion i at gøre det… forstå mig ret.
    Jeg følger også med i mange Blogs og er meget inspireret og betaget af hvor dygtige alle i kvinder er.
    Det skal ikke lyde forkert, men synes pludselig det hele blev lidt af en iscenesættelse, noget som skulle se ud som, en konkurrence om at være mest overskudsagtig og nær det perfekte… Jeg faldt helt igennem og har lidt mistet gejsten, måske blot en periode, måske for altid indenfor blog verdenen.
    Lige nu nyder jeg bare at læse diverse Blogs… eller rettere, følger måske 5 blogs hvor i blandt din ligger. Du formår at krænge den virkelige verden ud gennem cyberspace på en måde hvor livets mange facetter skinner igennem. Meget beundringsværdigt!

  15. Jeg er ny læser på din blog, -fandt den ved at surfer lidt rundt via andres blogrolls. Jeg synes det er nogle super relevante tanker du gør dig og mon ikke de er kendte hos alle der har en blog..?? Jeg tror det. Det jeg nu hæfter mig mest ved, er netop de dersens give-aways. Jeg bryder mig ikke selv om, at melde mig til dem, hvis jeg ikke er “aktiv” læser på den pågældende blog, det vil for mig sige, hvis ikke jeg er aktiv med kommentarer ind imellem. På den baggrund har jeg ikke deltaget i ret mange, -din er faktisk den første (…) da jeg oplever, at som ny læser til en blog, kan det føles som om jeg “blander mig” hvis jeg pludselig melder mig på banen. Man fornemmer hurtigt, at der er mange “kendte” blandt de der kommenterer og så kan det være svært (for mig) at komme med min mening eller kommentar. Mon du forstår..??
    Men, -det jeg egentlig vil sige er, at jeg har beholdt din blog under “foretrukne” på baggrund af din måde at skrive på og IKKE på baggrund af din give-away! (selvom nederdelen er super-fin..)
    Jeg tror det er vigtigt, at være tro mod sig selv, for det vil uværgerligt være en lille del af dig og dine, du lægger ud til offentligheden. Og jeg er stensikker på, at de læsere som virkelig vil din blog og dine ord, – de skal nok hænge på uanset om der kommer et indlæg hver dag eller én gang om ugen..
    Tusinde tak, fordi jeg må læse med…

  16. Hej Christina
    Nu vil jeg så skippe mit første indlæg til dig, selvom jeg har fulgt med længe. Jeg er relativt ny blogger, har kun skrevet i 4-5 måneder og har i den grad følt at min blog og det jeg ku byde ind med ikke var godt nok, fordi der var så mange garvede bloggere, der har superinspirende blogs der bliver opdateret næsten flere gange om dagen. Det hænger ikke sammen for mig, men to små børn, fuldtidsjob og alle de almindelige praktiske gøremål. Jeg har haft de samme tanker som dig, men ikke rigtig turde skrive dem, jeg er jo ny og træder jeg så nogen over tæerne? Derfor har jeg holdt mig til kreative indlæg og lidt dagbogsagtige tanker, men jeg synes det er SÅ befriende at du har skrevet det her indlæg. Det var vist bare det jeg ville sige, nå ja og så har du altså en SKØN blog!
    KH Kamilla

  17. Det er et tankevækkende indlæg og jeg genkender mange af vores gode samtaler i det. Det er så godt du skriver det, Christina, for det er altså en sveske, der skal på disken!

    Vi skal holde fast i, at vi skriver og deler ud af os selv for vores egen skyld. På den anden side, så synes jeg også man har en art ansvar for at skrive noget ordentligt, når der er nogen, der gider bruge deres tid på at kigge forbi. Og helst uden at falde i den ‘publikumsgryde’ som Trine taler om. Det er en smal sti, der er tilbage at færdes på!

    Konkurrencer skal man efter min mening afholde med sig selv som eneste deltager, for ellers dør gnisten og nerven i bloggen.

    Blogland er ikke et sted, hvor det gælder om at ligge først, øverst, hurtigst eller andet, der måtte lugte af olympiske discipliner. Det er et sted, hvor vi henter inspiration som vi fordøjer og så kommer der måske et nyt udtryk frem og så ruller det. Jeg er vild med, når man ser den slags ske:)
    Jeg er også tilmeldt blogtoppen med min gamle blog og ja, jeg er da nysgerrig. Meget. Men det er ikke den jeg bruge som succesparameter. Det er følelsen i maven!

    Når det så er sagt, så vil jeg gerne lige kommentere på den med, at jeg nu bliver betalt for at skrive det samme som jeg hele tiden har gjort: Det er ikke alle, der ville kunne gøre det og inden der tænkes ‘ Jeg VIDSTE det ville stige hende til hovedet!’, så vil jeg sige, at der er rigtig mange, der OGSÅ kunne gøre det. Jeg betragter det som et heldigt udfald at det blev mig og som noget jeg selvfølgelig sætter umådeligt megen pris på. Men hey – det kunne altså lige så vel have været en anden.

    Og så er der jo i øvrigt rigtig mange måder at blogge på – mangfoldigheden længe leve:)

    Kram fra mig:)

  18. Hej Camilla – man kan hurtigt sætte sig selv mål med bloggen, men som Lis så rigtigt medgiver, så skal det målbare være, at man har hjertet med..
    Jeg har tænkt lidt over det du skriver med at iscenesætte sin blog etc.. det er et ganske fint billede du give mig.. Jeg tror man hver især søger noget bestemt i sin egen blog og dem man besøger.. Jeg bliver nemt revet med og overvældet.
    Camilla jeg håber du kommer på banen igen med din blog.. jeg elsker at kigge med hos dig og sluge til mig at kamera fif og se dine flotte billeder.. Kærligst C

    Hej Kamilla – velkommen til. Jeg er glad for, at du vil smide en kommentar her.. :-) Det er et vovet emne at tage op.. Men det er da aktuelt, som det overhovedet kan være.. jeg ønsker at de nye bloggere bare kaster sig ud i det.. for tro mig – vi kan alle lade os inspirere og dele -uanset hvor lang tid vi har været på banen!

    Hej Karina – jeg kan godt følge dig i, at pludselig vælte ind hos en fremmed og deltage i en give-away.. men jeg tror faktisk, at mange ønsker denne form for deltagelse.. det er jo en måde, at blive opdaget på! Men jeg forstår godt dine listesko.. jeg selv deltager i meget få… Men synes alligevel at det er fedt at bakke op om. :-)

  19. Hej søde

    Hold du bare fast i dejlige Rappedikke og tænk ikke i Tal og antal indlæg nyder at være med hos dig og glæder mig til at møde dig i Silkeborg 😉

    KH

  20. Kære Lis
    Er du gal hvor har jeg tænkt meget over mine ord. Og om jeg overhovedet turde kaste mig ud i dette indlæg.. Vi har snakket en del om det, og du ved, at jeg har været misfornøjet over hvor målbart ting kan blive….

    Du om nogen kender til dét at være relevant i sine indlæg og komme ind under huden på folk. Der er mange måde at gøre det på.. og vigtigst er det, at gøre det på SIN rigtige måde..

    Jeg ved, at det har været et vovet indlæg at skrive.. og jeg har været bange for at støde folk egentlig. Jeg prøver at holde mig inden for egne grænser, men min holdning skimter nok igennem enkelte steder.. jeg blev bare så ked af, at en af de nye blogger nævnte noget om mod og at nå til sokkeholderne.. og det er ikke dét, blogging handler om for mig.. Men det ved du alt om!
    Jeg elsker at læse med hos kreablogs og blive inspireret.. også på sider, hvor jeg kan le over samme hverdags finurligheder, som hos mig selv. Det er lidt en bid af andre, jeg tager – og omvendt.. så det skal da komme fra centrum af mig.. men det er jo igen, hvad man ønsker at bruge sin blog til.. Ikke?

    Din gamle blog var en af de første blogs jeg faldt over.. Og tro mig jeg har suget til mig.. Heldigvis har jeg sat mig fast på et mere personligt plan, hvilket jeg dagligt glædes over.. :-)
    Din måde at anskueliggøre hverdags finurligheder, dine kreaideer og livets indfald elsker jeg at læse, for du gør det på en måde, så jeg længe efter smiler for mig selv. – Men det ved du godt – for det har jeg fortalt dig :-)
    Jeg håber ikke, at du har misforstået mine ord om ts? For hvis det ikke skulle være dig, så ved jeg ikke hvem ellers. For du gør det lækkert, og det kommer IKKE til at stige dig til hovedet, for sådan er du IKKE af natur.. du er dig – en af det sjoveste af dem! Men du har ret – der er rigtig mange spændende og dygtige bloggere derude.. Og jeg tror faktisk, at der vil være flere efterhånden, som får muligheden som dig.. det er vejen frem – for virksomheder etc..

    PS du ER en af de gamle..
    Og for øvrigt.. jeg bliver også på blogtoppen.. det er faktisk ret spændende at følge med.. hvis man bruger det rigtigt!

  21. Hej Christina
    Med fare for at gentage det, som alle de andre har skrevet, så forstår jeg så godt dine tanker. Og jeg synes, at de er meget rigtige.
    Jeg anede faktisk heller ikke, at der findes en ‘blogtop’. Og jeg tror, at jeg vil holde mig langt væk fra den.
    Jeg startede min blog i november, og jeg har allerede haft flere ‘mindreværdskomplekser’. Bare da jeg startede var jeg nervøs for, om min blog nu ville være interessant nok for andre etc. Jeg skriver overhovedet heller ikke hver dag. Nogen gange får jeg dårlig samvittighed over det og bliver nærmest helt stresset over det. Men jeg har besluttet mig for, at jeg skriver, når jeg skriver, og at det jeg laver er fint nok.
    Jeg har lavet en give away for nylig – min første. Og jeg må indrømme, at jeg lavede den fordi jeg gerne ville have flere faste læsere. Det er en rigtig god metode til at få spredt sit navn. Omvendt synes jeg også, at jeg har fundet frem til en masse nye spændende blogs og søde piger igennem min give away. Og det er en af de halt utrolig fantastiske ting ved blogverden – alle de søde og utrolig hjælpsomme piger, som man møder. Jeg synes derfor ikke, at give aways, hvor man skal melde sig som fast læser kun er en dårlig ting. Og det er jo egentlig også bare op til personen, der deltager hvorvidt hun vil melde sig som fast læser. Vinderen af min give away deltog kun med et lod. Så det kan godt lade sig gøre.
    Jeg forstår dog godt dit synspunkt. Jeg synes bare at man skal lave den type blog, man selv har lyst til. Og der er overhovedet ingen, der skal føle sig tvunget til at skrive hver dag eller føle at man ikke lever op til andres standard. Det er forskelligheden, som gør denne verden så skøn.
    Da jeg startede min blog, havde jeg ingen anelse om alle de skønne ting der ville følge med. Jeg er blevet total opslugt af det. Der er så mange dygtige piger/kvinder derude, og jeg er så glad for at jeg kan blive inspireret af dem hver eneste dag. Og det aller aller bedste er jo netop at alle er så hjælpsomme (inkl. dig). Det er bare en skøn verden, så længe man tager den for hvad den er og ikke gør det til en konkurrence.
    puha det blev en lang smøre…
    kh Tine

  22. Hej Tine
    Jeg er rigtig glad for at du skriver så langt og bredt.. det bekræfter mig blot i, at jeg har fornemmet rigtigt.. Ingen konkurrence :-)
    Jeg mener ikke, at det er skidt at melde sig som fast læser ved en give-away.. jeg mener bare, at jeg skal passe på ikke at måle mig med antallet.. jeg er nem at få over i den grøft.. Jeg har også mødt mange spændende blogs den vej.. det er vildt inspirerende og hyggeligt.. og gør det gerne igen.. men jeg har haft mine tanker med.. :-)
    Kærligst Christina

  23. Hej Christina!
    Ja der er vist bred enighed om, at du virkelig har fat i noget! Jeg er helt ny blogger med sølle 2 uger på bagen. Og jeg har netop haft de tanker du beskriver, at det er død svært at hamle op med alle jer garvede, kreative, dygtige bloggere (ja i min verden hører du til de garvede). Ikke desto mindre har jeg besluttet mig for at gøre et ihærdigt forsøg, og jeg glæder mig over mine 3 faste læsere;)
    Jeg læste også din blog inden jeg selv fik en blog og derved muligheden for at melde mig som fast læser. Jeg meldte mig ikke som fast læser pga en give away, jeg meldte mig af den grund, at jeg finder stor inspiration på din blog, og jeg er vild med din stil!
    /Rikke

  24. Hej Christina.

    Rigtig spændende indlæg du her bringer på banen.
    Jeg er forholdsvis ny blogger. Har været “med” siden efteråret. Jeg har også været i tvivl om hvordan jeg har lyst at bruge min blog og hvordan andre bloggere skal møde den/mig. Meget apropo give away´s har jeg tænkt ved mig selv: “Kan det virkelig passe jeg skal lave en give away for at blive set”. Arh mon dog. Jeg vil gerne at bloggere melder sig som faste læsere på min blog fordi de kan bruge den til noget. Jeg har været så heldig, at min søde veninde Trine som har bloggen, Søhesten, har hjulpet mig godt igang. Så på den måde har jeg jo egentlig pænt heldig. Jeg tør ski ikke sige om jeg måske nok havde tyet til at lave en give away. Jeg er jo som regel selv med i dem når de byder sig. Hmm, jeg er vidst stadig i tvivl….. Men synes bare lige jeg måtte ligge en kommentar til dit indlæg :o) Tak fordi jeg får lov at kigge med på din blog.
    Hyggelig aften til og din familie.
    Kh Anette.

  25. Det er nogle rigtig fine og relevante tanker du deler her.
    Jeg læser rigtig mange forskellige blogs. Nogle læser jeg hver eneste gang der kommer et nyt indlæg. Andre klikker jeg ind på en gang imellem.
    Det mest fantastiske i mine øjne ved denne blogverden er at den ikke kan styres. Man kan ikke opstille regler, standarder eller lignende. Heldigvis.
    Jeg elsker mangfoldigheden!
    Jeg synes det er ærgeligt hvis nogen går i gang med at blogge i håb om popularitet, det skal være for egen skyld og fordi man synes det er sjovt. Ellers tror jeg hurtigt man går kold i det.

  26. Du skriver det alle bloggere – nye som gamle – tænker og mærker. Jeg har 1 års jubilæum om ganske få dage, og hold da op, hvor er der sket meget på det ene år i blogland.

    Jeg følger med en masse steder efterhånden, finder dels masser af inspiration, dels anderledes provokerende, sjove og skæve indlæg.

    Min blog er min, hverken særlig personlig eller særligt møntet på andet end at være et sted, hvor jeg kan vise billeder og fortælle om stort og småt. En åben dagbog, hvor jeg dog tænker over, HVAD jeg egentlig vil dele. Derudover er det et indgangssted, hvor jeg kan mødes med nogle dejlige mennesker, jeg ellers aldrig ville have mødt.

    Når det er sagt, så har jeg et stykke tid funderet over behovet for at sætte sig selv i scene i en sådan grad, at man næsten kun kan falde igennem IRL. For jeg antager et eller andet sted, at alle vi bloggere trods alt og først fremmest er mennesker af kød og blod og ikke perfekte mennesker, der kan, gør og mener det rigtige altid.

  27. Godt emne Christina og du har fået rigtig mange gode kommentarer. God læsning. Det er bestemt ikke volapyk!!!
    Jeg kender det med præstationerne ret godt, og når de dukker op, så skynder jeg mig at fortælle dem, at det er mig, der bestemmer punktum. (Det gør jeg så på de dage, hvor det lader sig gøre hmmm)Jeg er en af dem uden min egen give away, og det er jeg bl.a. fordi jeg ikke turde, for tænk hvis ingen ville være med. Ja og så er det så også sagt.
    Så jeg hygger mig med at besøge andre og kommentere hos dem, hvor der er føles rart. Men det er til gengæld ikke det samme som, at jeg ikke gerne vil ud over scenekanten, for mine ting skal da også ses. Så jeg tænkte, at når jeg laver min give away på et tidspunkt, så skal kriteriet være, at jeg skal på deres blogroll, for der bliver man da set. Det er en rigtig god ide´, som jeg har fra MONOme.
    Næh ud med janteloven og hænderne i vejret for dem, der får succes. Jeg tror nok, at jeg tror på, at “man høster, det man fortjener”. Forstået på den måde, at der jo ligger et stykke arbejde bagved successen. Og man skal turde oveni og hvis ikke det lige ligger til højre-benet, så er der ekstraarbejde. Jeg lader den ligge der.
    Knus!!!

  28. Uha, ja du har så ret, så ret i det du skriver. Og antallet kommentarer her viser vel at dette er noget de fleste af os tænker.

    Man kan jo blive helt overveldet af al den kreativitet og tilsydeladende perfekte familieliv der foregår rundt omkring i blogland!

    Og hvordan holde man så sine egen blog spænnende og interessant at lese? Jeg kan da selv mærke at man nemt kan blive helt opslugt af dette univers, så jeg tror det er sunt at lige stoppe lidt op indimellem og tænke over hvad man vil med sin blog og hvor den er på vej hen.

    Jeg har jo valgt at holde min blog som en ren syblog, selv om man da hurtig kan blive fristet til at vise sit hjem og andre ting fram også!

    Tak for indlegget, dejlig at høre at andre også har disse tanker:)

  29. Tak for indlægget, og for at sætte ord på de tanker jeg har gået og gjort mig i det sidste år. Jeg startede min blog for et år siden, og en blog uden læsere er det overhovedet en blog? Jeg følger med i mine statistikker for at se om jeg overhovedet har læsere (og det har jeg heldigvis hver dag), og jeg har lagt en “tilmeldings widget” på min side, men jeg har aldrig lavet en give-away. For mig var målet med min blog at komme i kontakt med andre håndarbejdsinteresserede og dele min glæde for alt det kreative. Jeg forsøger at blive ved med at tro på, at hvis jeg holder min “stil” (dvs. alt har en kreativ vinkel, der er ikke unødige reportager fra familiens 70-års fødselsdage) så er der også nogle det gider følge med i min blog. Og hver gang der er et indlæg bliver jeg glad og ved at folk har lagt det uden “bagtanker”.

  30. Jeg er helt ny “on the blog” og kan sagtens forstå din tankestrøm.. jeg har mest bare oprettet en blog for hyggens skyld.. for at vise det jeg syr og håber nogle vil se det..
    Jeg læser blogs for at blive inspireret.. der findes SÅ mange dygtige kvinder og den nemmeste måde at kommentere deres skønheder, er ved elv at have en blog.. jeg håber da også der er nogen der med tiden finder min blog inspirerende 😉
    Blogger-kram!

  31. Kære Rappe-Christina

    Where to start? Tak for dit tankevækkende ordstrøm – jeg læste allerede med igår da du udgav og har siden gået og tænkt…
    Der er noget med de faste læsere – ja folk er med i give aways men jeg ser det mere som en måde at få læsere ombord(har dog også selv tænkt over om det virkelig er måden at gøre det på). Antallet af kommentarer på senere indlæg siger vel så lidt om hvor mange der rent faktisk bliver hængende(og du klarer dig vist ganske fint :-D)
    Jeg startede selv min blog for at prøve noget nyt og ja måske formidle lidt mere af min kreativitet ud. Men måtte da hurtigt indse at der er 100 der er mere kreative end mig og hurtigere til at få det lavet. Til gengæld er der tonsvis af inspiration at hente og det synes jeg er virkelig fedt. & ja jeg er kreativ på min egen måde når det lige passer.
    Der er lidt pres omkring nye tiltag på bloggen, men hvis man ser det som negativt så er det vist ikke her man skal slå sine folder. Jeg har selv haft sådan lidt åhåh hvad skal jeg skrive/sige næste gang men det ender jo som regel med at komme helt naturligt. Som andre har sagt af andre her så er en blog for nogle et professionelt område andre en åben dagbog der handler om tanker og dagligdagen.

    & så fik du lige en gang volapyk med på vejen fra mig også 😀

  32. Hei Christina! Dette innlegget likte jeg veldig godt.Er nesten sikker på at dette er tanker som de fleste av oss bloggere har gjort seg. Da jeg begynte å blogge var det på en svensk portal som hadde en intern statistikk for alle bloggerne på portalen.
    Som ny blogger ble jeg helt hektet på lesertallene og ble helt giret de dagene det var mange lesere og motsatt ble jeg mismodig de dagene jeg slett ikke hadde så mange lesere. Jeg var i ferd med å slutte mange ganger fordi jeg syntes det var så mye å forholde seg til i dette lille kvinneuniverset. Det var stadige utfordringer, giweaways, awarder osv…osv..Jeg kjente at dette slett ikke var ting jeg var så giret på å være med på i det hele tatt..Var nok redd for å bli stemplet som egen og sær men jeg syntes det var min rett og ta stilling til dette ut fra egne ønsker og ikke andres.
    Nå etter 2 år er roen en helt annen. Jeg bestemte meg for å droppe alt som heter statistikker på min blogg. Dette var uvant den første tiden men jeg vennet meg fort til at jeg ikke aner hvem eller hvor mange som er innom meg i løpet av en dag. Jeg tusler avgårde i eget tempo og skriver om ting som passer min integritet.
    Jeg maser heller ikke med å tenke på at jeg MÅ lage innlegg en dag om jeg ikke føler for det.
    Husker dette føltes som et press den første tiden hvor jeg nesten trodde jeg måtte følge opp daglig.
    Men EN ting stresser litt og det er at jeg ikke alltid klarer å følge opp kommentarene. Jeg forsøker så godt jeg kan å komme tilbake til alle som er innom men i en travel hverdag med full jobb og familie blir dette umulig.
    Jeg er alltid redd for at folk skal tro jeg er arrogant hvis det glipper og jeg ikke besøker folk tilbake. Jeg prøver å følge opp med hyggelig kommentar til de som er helt nye i nettbyen. Husker at jeg selv ble lei meg hvis jeg la igjen kommentarer og folk ikke svarte tilbake. De “gamle” vennene vet at jeg tar turen innom snart uansett.
    Det handler om å ha finne sin balanse tror jeg. Jeg setter i hvertfall veldig pris på bloggen din og hadde vært følger selv om jeg ikke hadde deltatt på din give-away :) Stor klem fra Kardemomme :))

  33. Hej C.
    Ja, personligt har jeg jo hverken selv en blog, eller kigger med ved andre “bloggere”..
    Jeh er heller ikk fanget af disse her “give-aways” må jeg sige..
    Det er DIG der har fanget mig.. Din måde at skrive på, og de ting du tager op.. OG så har jeg jo været heldig at møde dig i “live”, og du er jo en spændende og sød pige:-)
    Jeg synes at du selv skal gøre hvad du finder rigtigt, og har det godt med. Man skal jo huske sig selv hele vejen..
    Kh. Pernille, en af dine faste læsere, som nyder din blog-)

  34. Kære C

    Endnu engang har du ramt ind i et emne, som jeg også tror, de fleste af os tænker over. Især det med give-aways synes jeg er en svær balancegang, for på den ene side er det jo en genial måde at gøre opmærksom på sin blog (især som ny blogger) og personligt elsker jeg virkelig oprigtigt også at give “gaver” – i den forstand er det jo en vældig positiv og effektiv form for reklame. På den anden side, så havde jeg selv to anonyme læsere, der meldte sig fra indenfor en time efter min give away var udtrukket, og det viser jo, at de kan misbruges meget nemt, og at ikke alle de faste læsere, man samler op under en give away rent faktisk ER LÆSERE…

    En anden vigtig pointe for mig er, at jeg synes det er MEGET vigtigt, at skelne mellem hobby/hyggeblogs og blogs med et erhvervsmæssigt sigte.

    Hvor det for en “hygge-blogger” kan føles meget falsk at snuppe læsere via give aways, så er det for en “forretningsblogger” vel bare endnu en forretnings-/reklamestrategi. Min egen blog er lidt af begge, og måske derfor føler jeg mig ligesom du selv lidt i tvivl om det med give aways og formen på dem.

    Og din pointe Trine – omkring navnet – er SÅ relevant, for i virkeligheden tror jeg, at det der personligt rammer mig mest som en torn i øjet er det der med, at man ikke kalder en spade for en spade… Og det har jeg jo heller ikke selv gjort!

    Er der ikke en eller anden ord-ekvilibrist, der kan opfinde et fedt udtryk til “give away med betingelser?” :)

    Anyways – fedt, du har taget emnet op Christina. Du VED jo, at jeg synes din blog er skøn, personlig og i den grad værd ikke et, men mange, besøg!

    Kærligst Helle

  35. Orv – det er spændende læsning, det her!

    Jeg tænker, at jeg lige bliver nødt til at putte endnu en kommentar på tanken om giveaways…
    for jeg er HELT klart med på at lave dejlige arrangementer, konkurrencer og des lige.
    Det er jo netop det som er det skønne ved blogland; diversiteten, anerkendelsen og evnen til at dele!

    Og lige præcis hvordan I hver især vælger at gøre er fuldstændig op til jer selv :-)
    Det eneste der springer mig i øjnene er, at giveaways har ændret sig til at blive en noget-for-noget forretning; du deltager i en lodtrækning, jeg får dig som fast læser…

    Og jeg gentager lige: jeg har ingen sandheder om hvordan tingene skal gribes an, det er op til hver enkelt at gøre op med sig selv hvordan man gerne vil bruge sin blog!!!
    Jeg kan bare mærke, at jeg ikke har lyst til at deltage, hvis der står giveaway og jeg så skal indgå på nogle specifikke betingelser…

    Men det er jo min mening! Hvordan andre vælger at gribe det an vil jeg på ingen måde gøre mig til herre over.

    Christina – hvor er det godt at du tør undre dig og tænke højt. Det sparker til os andre! :-)

  36. Hej! Jag ville bara skriva och säga att din blogg är jättefin och jag följer den för att den är intressant och så skriver du så fint. Jag tror jag är lite som du, en tänkare, det känns som det du skriver har du tänkt igenom. Det här med fasta läsare är lite intressant. Jag tror det är mer fokus på det i de danska bloggarna än i de svenska, vad jag har upplevt men jag kan ha fel. Min egen blogg har jag ju bara för att lägga upp saker som jag sytt/gjort och jag skriver inget om mitt privata liv alls. Det är något som jag beslutat från första början. Däremot beundrar jag de bloggare som skriver om sitt liv och sina funderingar. Jag själv hade inte vågat det. Jag ville bara säga att jag gillar din blogg och beundrar dig verkligen för det du gör och skriver. Många gånger är det bra att tänka högt. Tack för att du gör det! /petra

  37. Hej Christina – Dejligt med et tankevækkende indlæg. For mit eget vedkommende kan jeg sige, jeg elsker hele konceptet Give Away. Jeg nyder at deltage og lære nye blogs at kende. Jeg kan få pulsen godt op, når mine egne bliver udtrukket. Hvem vinder hvad og en masse kontakt over mail. Jeg ville godt nok være ked af, hvis dette koncept skulle gå i sig selv her i blogland fordi den danske jantelov endnu engang træder i kraft. Har også læst flere indlæg om, at flere næsten undskylder, hvis de vinder jamen hvorfor så deltage egentlig? Og hvis den nye side nu bliver, at vi ikke vil deltage hos hinanden, fordi så får hun flere faste læsere end mig agtigt – altså!!

    Ja jeg har da også fået rigtig mange faste læsere på den måde men det betyder nu for mig, at der næste altid er en kommentar på mine indlæg, hvilket som ny blogger ellers godt kan være lidt en mangelvare.

    Det med mange blogge virker som et Bo Bedre med den perfekte mand og børn kan jeg kun give dig ret i. Jeg valgte helt bevidst et billede fra mit rodede arbejdsværelse som mit allerførste indlæg, så kan læserne take it or leave it….gider på ingen måde iscenesætte mig selv.

    Dog vil jeg stadig sige jeg elsker altså de der Give Aways haha :-)

    Kh. Mette

  38. Hej Christina,
    Rigtig godt emne det her.. Jeg synes man må og skal(!) skrive, lige præcis det man har lyst til på sin blog. Og vil man lave give aways for at få flere læsere, så må man det og vil man give af ren og skær venlighed, så må man det. Jeg synes ikke, der skal være regler for hvordan man fører sin blog. Samtidig synes jeg der florerer et vis perfektheds-billede i øjeblikket som “idag fik jeg lige syet 5 pudevår af lækre genbrugsfund, bagt klidboller til de næste 14 dage, mens jeg havde Gurli hængende på armen, Bent om benet..etc etc.” Det kan jo godt være at nogen får det gjort og det er helt fint. Det kan bare godt synes iscenesat nogen gange..synes jeg og det er IKKE for at støde nogen. Derfor tænker jeg også om det skal være sådan en præstattions konkurrence at være blogger?? Det var ikke derfor jeg startede i hvert fald (men min blog er jo så – måske netop- heller ikke den mest læste über haupt.) Men jeg kan have det lidt som dig, altså tænke om man overhovedet må skrive disse ord uden at få for meget ballade.
    Vil jo nødig miste mine søde 20 læsere;-)
    Men what the f***, nu gør jeg det.

  39. Det sker nogle gange, at jeg læser noget, som fuldstændigt beskriver hvad jeg tænker.
    Sådan har jeg det med din post her. Dét, at man føler det som en pres-balle, at skulle forfatte geniale tekster på sin egen blog, for at opfylde egne ambitioner om at være superblogger…. øv.
    Jeg kan godt lide din blog, og jeg er endda ikke tilmeldt som en af dine faste læsere. Men du står som en af mine favoritter i min browser…
    KH

  40. Kære Christina. Jeg ville have kommenteret på dette indlæg før men bliver hver gang afbrudt af børn og telefoner.

    Nå men jeg bliver ved med at prøve fordi du (som sædvanlig) er rigtig god til at sætte ord på nogle vigtige ting som jeg tror mange tumler med.

    Jeg startede med at læse blogs for ca. fem år siden. Dengang var det næsten udelukkende amrikanske blogs jeg læste og mine overvejelser omkring det at skrive blog er meget farvet af mine oplevelser i dén verden. KOnkurencen i USA er meget hårdere end den er her og der skal virkelig høj kvalitet på siderne før man har mange læsere, tilgengæl er gevinsten i form af bogudgivelser, sponsorater og betalt blogging også meget højere. Jeg lærte især to vigtige ting som jeg tog med mig da jeg selv begyndte at skrive:

    For det første oplevede jeg at det var vigtigt at have unikt indhold, selvom en ide var god så nyttede det altså ikke at vise den som nummer 28 for så blev jeg som læser træt. Af det har jeg forsøgt at lære at jeg skal have min egen niche og kun sjældent skrive det som de andre skriver om. De fleste af mine læsere er ikke selv bloggere og det er vigtigt for mig at bloggen ikke er fyldt op med for mange blogverden ting selvom det er fristene. Den dag jeg eventuelt vælger at sige ja til en sponsor vil der komme giveaways, men ikke før og slet ikke for at få folk til at linke til mig eller lægge deres navn ind i en boks.

    For det andet så jeg at mange af de bedste bloggere simpelthen gik ned med stress, fordi kravene til antalet af indlæg og kravet til at der skulle være unikt indhold simplethen var så høje. Af det har jeg forsøgt at lære at jeg helst ikke skal være Danmarks mest læste blog med alle de krav der følger med. Jeg vil helst skrive sådan en hyggelig solskinstibe blog og jeg vil helst have at de læsere der kommer, kommer fordi de kan lide det jeg skriver. Alligevel kan jeg også godt mærke at det er svært at holde igen. Der er så meget at skrive om og så mange der kommer for at kikke ind hver dag og så vil jeg gerne give folk noget med hjem. Især oplever jeg et press for at fortælle mere om mig selv og det har jeg slet ikke lyst til fordi jeg er et meget privat anlagt menneske. Et andet press der kan stresse mig er at jeg nu har så mange børnebibliotikarer og børnehavepædagoer som læsere. Jeg ved fra mails at de kommer for at få inspiration til årets fester og det gør mig helt vildt stolt, men samtidigt lægger det også et press på mig fordi jeg gerne vil give dem noget nyt og samtidigt “have det hele med”. Jeg tænker på det lidt som at skrive en bog og den sender man jo heller ikke halvfærdig i trykken. Med disse højtskatte læsere har jeg nu lige pludselig sat mig selv under det press jeg ville undgå da jeg fra starten besluttede at jeg ikke ville være en overpoulær blog. Derfor tænker jeg i øjeblikket meget over hvordan jeg kan reducerer mine egne forventninger til bloggen uden at skuffe.

    Badut skriver jeg selvfølgelig fordi det er sjovt, men i nok så høj grad skriver jeg bloggen som et mikropolitisk projekt hvor jeg forsøger at formidle nogle værdier om livsglæde, fantasi og tradtion der er vigtige for mig. Derfor vil jeg naturligvis gerne have det jeg skriver ud til andre mennesker, havde jeg ingen læsere ville jeg ikke orke at bruge tid på bloggen. På den måde står jeg jo i et dillema mellem at ønske mig mange læsere til mit budskab og færrer læsere for at fastholde bloggen som noget jeg skriver for sjov.

    Nu blev det igen alt, alt for langt, men du er bare så god til at sætte gang i mine og andres tanker. Pas på dig selv kære dejlige menneske.

  41. Kære Christina,

    Godt du tager emnet op, jeg har også haft det oppe på min blog for lidt tid siden, fordi de blogs jeg besøgte skrev indlæg om at de lige holdt en pause, fordi de ikke var på toppen. Og det undrede mig, fordi herude i blogland er noget af det bedste, og det som også mange anerkender dig for Christina, ærligheden og rummeligheden. At der er plads til både gode og dårlige dage. OPlevelsen af at andre holder hånden under én, hvis man tør vise sig selv på en dårlig dag, er meget overvældende og smuk.

    Men på de dårlige dage, hvor det ikke lykkes at vise sig selv, så er det som oftest præstationsangsten som viser sit grimme ansigt, blog-toppen og statistikken, der viser sit grimme ansigt og bliver parameteret vi måler efter. Resultatet følger prompte: ingen lyst til at skrive. Jeg tror vi alle oplever det i perioder.

    I øjeblikket oplever jeg præcis det, men “tvinger” mig selv til at skrive hver dag alligevel, fordi min blog også er et kreativitetsprojekt, et projekt hvor jeg øver mig på ord, og jeg ved, der kommer noget helt andet frem, de dage hvor jeg blokerer pga. præstation, tristhed, underlegenhed (læs: sammenligning med ALLE de andre, som er MEGET dygtigere end mig. Sammenligning med andre er altid roden til al ondt, for vi sammenligner os jo sjældent med dem som ikke er lige så “gode”, som os selv). De dage bliver det måske ikke så ærligt, men de dage kommer til at handle om at holde løftet overfor mig selv, at holde fast i formålet med min blog, og så give slip på læserne og Google Analytics. Alligevel kan jeg mærke at dette indlæg indbyder mig til at tage fat om ærligheden og skrive et indlæg om, hvordan jeg VIRKELIG har det det lige nu angående blogging. OG, det er det din fortjeneste Christina, og det der er så skønt ved blogland.

    Og slutteligt, så kunne jeg ikke være mere enig med Trine angående give-aways. Det er ikke noget for noget, så kald det i hvert fald det, det er som ordet antyder noget der bliver givet væk.

    Spørgsmål som hvorfor bloger jeg og for hvem blogger jeg, er jeg rigtig vigtige i denne debat. Og når præstationen til tider lurer, er det det, vi må tilbage til.

    Et stort knus til alle jer derude, mit liv er blevet meget rigere efter at jeg er blevet medlem af blogland.

    Lykke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *