Trygt og omsorgsfuldt?

Noget der kan gøre mig rasende er dagplejesystemet! Især under sygdom!

Vi har den bedste dagplejemor, man kan ønske sig og Ida elsker hende overalt på jorden. Heldigvis er hun sjældent syg. Men de sidste to dage har hun dog været ramt. Sikkert af alt den sygdom, de små unger har døjet med i vinteren – hvilket ikke er så lidt.

Selvfølgelig skal vores kære L. have lov til at være syg – men jeg kan blive så ked af det, når Ida så skal i gæstepleje. De er meget sammen med de andre dagplejemødre i gruppen – både når de ses privat eller i legestuen. Så skulle Ida til en af dem, så bekymrer jeg mig ikke. De ærter skal Ida nok klare.

Men igår blev vi ringet op at dagplejecentret, som tilbød os en gæstepleje udenfor distriktet. Dagplejerne i vores by var booket, så hvis vi skulle bruge en plads – ville det være i nabobyen.
Det er så tydeligt, at der i dagplejesystemet bliver lagt vægt på, at det skal være så omsorgsfuldt, hjemligt og trygt for de små børn, så Dagplejen vil være det bedste valg for børn i aldersgruppen 1-3.

Jeg kan bare slet ikke se det omsorgsfulde i at sende Ida til en fremmed dagplejemor. Ida er ulykkelig, når hun er i legestuen med de “kendte” dagplejer fra gruppen. Ingen anden end L. er hun tryg ved. Hvordan kan jeg så få mig selv til at sætte hende af hos en totalt ukendt?

Jeg hár været den mølle igennem, da Marie var i dagpleje. Først hvor vi boede i Rødovre var der ikke en finger at sætte på systemet. Dér var der en fast dagplejer tilknyttet hver barn – og sådan var det bare. Hvis vi så var uheldige at der var 2 syge på samme tid, så trådte nr. 3 til – som også altid var den samme! Det var dejlig forusigeligt og Marie befandt sig god i det.

Vi flyttede til Odense – hvor hun indenfor 2 måneder blev kastet rundt til 3 fremmede damer udenfor distriktet. Marie var ked af det og meget utryg. Hvilket er forståeligt. Jeg blev hjemme fra skole – og tog de ekstraopgaver med, som følger med for højt fravær! Jeg fik skrevet breve til dagplejekontoret og pladsanvisningen – for f… hvor jeg synes, det er en dum måde, det bliver kørt på! Hvor trygt og godt er det egentlig? Der vil altid være ferier, sygdom eller kurser, hvor ungerne skal i gæstepleje – hvorfor så ikke lave et system, hvor det bliver en fast og tryg rutine for børnene? Jeg forstår det slet slet ikke. Marie startede før tid i børnehave og blev glad igen!

Jeg kan kun sidde her og få ondt i maven, når Henrik bestemt siger, at det ikke nytter noget og at hun bare skal afsted! Jeg mener, at det er et overgreb på sådan et lille barn! Især når man ved på forhånd, at tryghed er noget af det vigtigste for det lille pus!

Jeg kørte grædende og vred på arbejde i går. Henrik takkede ja til pladsen hos en anden dame. Ida blev afleveret!

Heldigvis var den nye dame så fantastik hjertelig – så Ida blev hurtig vild med hende! Hun har været der i dag også! Ida har nydt timerne, være i sandkasse. Hun har altså leget og ikke være ked og siddet på skødet.

Måske er jeg god til at piske en stemning op? Måske er det bare Ida, der overrasker? Men jeg synes, der er noget, der ikke fungerer. Jeg er ikke typen, der beklager mig og brokker mig, men jeg synes bare ikke, at det er i orden, at der er så mange fremmede mennesker inde over de små børn. Dét er fordelen ved vuggestuer – her vil der altid være en kendt voksen hos børnene – på trods af sygdomsperioder!

Det endte selvfølgelig godt – men hvad hvis der havde været en dårlig kemi? Jeg ville aldrig have tilgivet mig selv!

12 thoughts on “Trygt og omsorgsfuldt?

  1. Jeg er forbavset over at høre at du har haft den dårlige erfaring her i Odense, for her hos os (i SØ) kører det efter samme system som det i Rødovre!
    Rasmus’ dagplejemor var heldigvis sjælent syg men der var jo også kurser og fridage og så kom han til Peter. Altid! Dvs den ene gang Peter også var syg kom han til en 3. dagplejer i gruppen.
    Hvor er det dog underligt at det kan være så forskelligt indenfor den samme kommune.
    Det er ikke noget med at piske en stemning op – det er et mærkeligt system der sender ungerne fra det ene sted til det andet.
    Dejligt at Ida tog det i stiv arm, men det kunne lige så godt være gået ad h… til.

  2. Hej C.
    Begge mine rollinger har også været i dagpleje – og jeg kender kun alt for godt problematikken med fremmede gæstedagplejere.
    Emilie blev godtnok ikke tilbudt en plads udenfor gruppen, men da hendes gruppe lige var blevet ny-dannet 1 uge før dagplejerens ferie pga. omstruktureringer, blev Emilie sendt ud til en totalt fremmed kvinde. At hun så også var af den “gamle” type, der “da lige kan passe lidt børn i et hjørne, når jeg nu alligevel går hjemme og er hjemmegående husmor” (Jo, de findes stadig!) – så var det absolut ikke noget hit.
    Emilie græd hjerteskærende (og længe, for jeg blev stående lææææænge i opgangen med blødende hjerte, mens hun græd bag døren) – og efter 2 dage kunne jeg ikke holde det ud mere. Jeg tog fri resten af ugen – uden betaling og med småsure kolleger.
    Heldigvis fik vi en anden gæstedagplejer senere – og da Emilie fik ny dagplejer tættere på bopælen, var der også en sød, fast gæstedagplejer tilknyttet. Så var hun tryg – og jeg var tryg.
    Det er jo lige det, det hele handler om. Er mor utryg ved dagplejeren, smitter det selvfølgelig af på barnet.
    Jeg håber det går bedre næste gang. Ellers må Ida jo “blive syg” – så I kan skiftes til at blive hjemme og passe. (U-HA, det skrev jeg da ikke. Hvor politisk ukorrekt…)

    God påske til jer allesammen.

    KH K.

  3. Puha, sidder med en knude i brystet, vi har også været møllen igennem med dagplejere. Jeg var fast besluttet på at Isak skulle i dagpleje, da han skulle passes. Min mor har selv været dagplejemor da jeg var barn og havde en masse positive erfaringer med det. Men, men men..sådan blev Isaks dagplejedebut slet ikke. Først startede han op hos en muslimsk dagplejemor, hvor sakse lå fremme på sofabordet, snotklude blev lagt næsten oppe i smørpakken, når hun smurte deres frokost og jeg gik grædende derfra..da jeg skulle hente ham 1-2 timer senere(de første to dage han var der)var han helt opløst af gråd og havde grædt al den tid han havde været der…sådan et sted kunne jeg bare ikke få mig selv til at efterlade ham igen. HELDIGVIS viste det sig at hun var gravid og vi fik tilbudt en anden plads..midlertidig, for hun skulle rejse til Australien..sådan en opstart på udepasning synes jeg også er overgreb på et lille barn. Min mand, som er noget hårdere end jeg (måske ligger det til mødre at være ultrasoft, når det kommer til deres guldklumper), ringede til pladsanvisningen og slog i bordet. Dagen efter fik vi en vuggestueplads…og vi har ikke fortrudt ét øjeblik. nu går Isak i børnehave i samme institution og lillesøster Isabel er på isaks gamle stue, med de samme pædagoger, som vi ved (det viser de og siger de)elsker vores børn.
    Jeg ved godt der findes mange rigtig gode dagplejemødre i landet, vi var bare uheldige og så er der det med gæstedagpleje…
    Knus Mia

  4. Pyha, din fortælling ribber op i de oplevelser jeg havde, da min ældste var lille. Den første dagplejer vi havde, var netop dagplejer for at kunne være hjemme og passe sin egensøn. Hun ville ikke skifte vores børn, når de havde skidt, fordi hun ikke brød sig om det. Hun tog ikke børnene op, når de var kede af det… en katastrofe. Vi forældre klagede og heldigvis blev hun fyret. Julie kom så hos en fantastisk dejlig, elskelig dagplejer, og hun faldt rigtig godt til og var glad – og så var jeg det også. Uheldigvis kunne hun ikke selv få børn, så hun var i hormonbehandlinger og var derfor syg en del gange. Så kom Julie i gæstepleje hos en kvinde, jeg bare slet ikke var enig med. Blandt andet skulle børnene, der var omkring et år gamle, bytte plads, når de gik på tur. Således skulle man gå hjem, hvis man havde siddet i barnevognen ud. Fordi det var retfærdigt, syntes hun.
    Så kimede jeg kommunen ned og blev ved, indtil jeg fik Julie i en integreret vuggestue/ børnehave, hvor hun trivedes stort og havde flere voksne favoritter.
    Da jeg så fik Bella søgte jeg ind i sammen “vuggehave” og hun var også rigtig glad for stedet. Meget rummelige og oprigtige voksne mennesker, ingen andre placeringer på grund af sygdom og så var både mor og pigerne glade :)

    Så jeg kan godt sætte mig ind i dine frustrationer og håber, at jeres egen, søde dagplejer ikke er syg for tit…
    Klem fra
    mette

  5. Hej C.

    Jeg kan sagtens forstå dig.. tror det er en “mor-ting”.. Vi er jo så omsorgsfulde (måske nogle gange også for meget, og vi vil jo børnene det bedste.. Jeg har det på præcis samme måde..
    Her starter Alberte op 1 maj, i en PRIVAT dagplejer.. For det første har vi SELV valgt hende. Og hun bestemmer selv. Komunalt er der så mange regler osv. som begrænser nogle ting, som vi ligger vægt på.
    De private har stort set ingen syge dage, da de er “selvstændige” og ansat af forældrene/omvendt. De private VIL børnene. Det er fsktisk også billigere hos en privat. Vores kommende dagplejer har haft 3 sygedage på 5 år. Sååå.. Men når hun så er syg, kommer de ikke i gæstepleje, og blir ikke kastet rundt. Men her skal man så selv sørger på pasning. Men i det det kun er få dage på mange mange år, går det nok.. (vi har en bedstefar som er førtidspensionist, så her ingen problemer)
    Men suma sumarum er, at vi i det hele taget (og selvfølgelig) ikke er meget for at overlade vores mest dyrebareste i verden, til fremmede.. Sådan har jeg det selv.. Men godt og flot at Ida tog det så godt. De små pus kan nok egentlig klare mere end vi går og tror.. :-) Kram Pernille

  6. Jeg har været superglad for at mine børn har været i dagpleje, også selvom systemet til tider kan være presset.
    Generelt blev der altid passet hos en af de andre tre i dagplejegruppen, der for begge ungers vedkommende var dejlige kvinder der mødtes jævnligt og kendte hinanden på kryds og tværs.
    Kun en enkelt gang har jeg oplevet at skulle aflevere uden for gruppen, til en komplet fremmed. Det var en utrolig dejlig oplevelse. Jeg havde ligesom dig tænkt både det ene og det andet og da vi så stod i døren og en fremmed skulle tage imod, fik hun sagt alt det rigtige og var så optaget af at det skulle være en god oplevelse, at jeg gik tryg derfra.. barnet så også både glad og tryg ud – også de følgende dage hos samme dagplejer.
    Selvom systemet kan være sårbart, ville jeg til hver en tid vælge dagpleje frem for vuggestue.

    Dejligt at høre det alligevel gik godt og Ida følte sig tryg. Og jo det er i orden at tænke tanker og blive i tvivl :)

  7. Min den yngste gik i dagpleje på Nordfyn og vi var ude for,at blive ringet op kl. 6 om morgenen med tilbud og en totalt fremmed dame. Jeg havde det som dig, utrolig dårligt. Men vi var bare i en situation, hvor vi ikke havde så mange valg, så hun kom afsted.

    Vi kontaktede kommunen efterfølgende og klagede over dels det sene tidspunkt at informere om og dels, at det var en total fremmede. Og så skete det ikke igen.

    Jeg forstår simpelt hen ikke, hvorfor der ikke er flere vuggestuer på Fyn. Så kan man jo vælge, at have sit barn i et “hus” der føles trygt, uanset hvilken pædagog der er syg.

    Ps. min yngste er 13 nu, så det er naturligvis et par dage siden – men ikke desto mindre som du oplever nu.

  8. Hej Christina,
    Jeg nikker også genkendende til dine frustrationer… desværre. Alma startede også i dagpleje – hos den dejligste og mest omsorgsfulde dagplejer vi kunne tænke os! Desværre blev hun sygemeldt efter 5 måneder og Alma blev sendt i gæstedagpleje hos en dagplejer af en hel anden karakter. Alma er følsom og sensitiv og det gik bare slet ikke. Jeg tudede på mit arbejde og min leder sendte mig hjem, så jeg kunne få styr på det. Vi gik til kommunen og var heldige at få en vuggestueplads en uge efter. Det har vi ikke fortrudt!
    Det betyder ALT, at vi kan aflevere vores børn til voksne som børnene, og vi som forældre, er trygge ved.
    Kh Stine.

  9. Hej Christina. Jeg kan helt mærke i brystet, hvordan det må føles at blive tvunget til at aflevere sit barn til et menneske man hverken selv eller barnet kender. Jeg ved med mig selv, at jeg ikke ville kunne gøre det og derfor har vi også valgt en privat dagplejer (som vi netop selv har valgt). Men jeg ved, at det kun kan lade sig gøre, hvis man har netværk som kan springe til ved sygdom eller hvis man selv har et fleksibelt job. Vores dagplejer har ingen afløser, når hun er syg. Hendes egen mor (som også er tidligere dagplejer) vikarierer, når hun skal på kursus eller ligende (men det har vi faktisk ikke engang benyttet os af). Til gengæld skal hun så heller ikke modtage gæstebørn, hvilket betyder en stabil og forudsigelig hverdag for hendes børnegruppe.
    Og jeg må give Pernille ret i, at private dagplejere tilsynesladende er yderst motiverede. Vores er simpelhen så dedikeret, at vi til tider helt kan mistet pusten 😉 Hun er tilmed uddannet pædagog og har netop deltaget i et pilotprojekt (de grønne spirer), som er en slags naturvejledere for børn. Ja, jeg kunne blive ved 😉 Derudover arbejder de et team på tre private dagplejere (hvoraf de to er pædagoger), men med hver sin børnegruppe.
    En ulempe er dog, at hun har kortere åbningstider end de fleste kommunale dagplejere og vores dagplejer er (i modsætning til Pernille´s) dyrere end de kommunale.
    Hmm… en lang smøre om vores dagplejer. Ville vist bare sige, at jeg SÅ godt kan forstå din frusteration og magtesløshed over at blive kastet sådan rundt i systemet. Det er helt urimeligt og rigtig trist, for det er jo realiteten for rigtig mange små børn og deres (bekymrede) forældre.
    Mange tanker fra Mette

  10. Nå, stakkels lille Ida. Nu ved du da heldigvis, at hun havde en god dag, selvom det ikke hjalp dig i løbet af dagen.

    Det er selvfølgelig dagplejens eneste svaghed, at de andre normale gæstedagplejere i gruppen kan være fuldt booket med andre gæstebørn, når der er sygdom, ferie, kursus og lignende.

    Vi har en gang (og vi har haft 3 dagplejebørn) oplevet, at der kun var plads uden for gruppen Som består af 6 faste dagplejere), der kunne vi heldigvis flexe, for jeg har det som dig med at aflevere til en vildt fremmed.

    Og ja, Rødovre har en fantastisk dagpleje. Skulle vi have flere børn, ville jeg helt klart vælge dagplejen igen. Der er langt flere fordele end ulemper i vores øjne.

  11. Det er nemlig den helt store brist ved dagplejen. Min ældste gik i dagpleje til han var 2 år. Vi var meget glade for hans dagplejemor, men vi var ikke glæde for de løsninger de kom med når hun var syg. Som du også fortæller var det dagplejemødre langt væk og som han aldrig havde mødt. Vi har en følsom lille søn, og det endte for det meste med at jeg meldte mig syg og holdt ham hjemme. Jeg kunne ikke se andre løsninger.

    Da han var to år kom han i vuggestue og vores yngste har kun gået i vuggestue. Jeg er meget gladere for vuggestuen. Den er tryg og langt mere flaktibel mht. tider osv. Der er mange børn, men det betyder også at der er mange forskellige at lege med og at der altid er en på barnets alder. :)

  12. Svært svært svært, dette er en af grunde til at jeg ikke ville vælge dagplejde, men valgte vuggestue. Og det passer bare godt til os, selvom der også der kan være ferie og sygdom (især efter denne vinter), er det den samme anden stue, de skal være på, og der er fantastisk smaarbejde stuerne imellem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *