Kvinde med stort K

Jeg startede Kvindernes Internationale Kampdag med at tage på arbejde, mens Henrik blev hjemme med barns 1. sygedag. Det slog mig lige i formiddags midt i morgensang, at det egentlig jo er i dag, at vi kvinder markerer vores ret.

Hø hø – jeg gjorde det så på min måde. Selvom at det absolut ikke er fedt at Ida igen igen er syg – men egentlig er det rart, at Henrik er hjemme. Mit job er jo ligeså vigtigt somhans ikke? Selvom at jeg rent faktisk havde dårlig samvittighed på hans vegne. Var det flovt at melde barn syg? Jeg ved jo ikke, hvordan mænds omgangsform er på jobbet. Jeg ved bare, at det falder naturligt, at det er Mor, der bliver hjemme.

Men hvis man tænker over det, hvor ofte skete det lige, da vi var børn, at fædrene blev hjemme hos deres syge børn? Jeg kan ikke mindes, at min far har været hjemme hos mig, hvis jeg var syg. Faktisk kan jeg erindre, at have været med min mor på job – mens jeg var dårlig. Hun var kranfører,, tro det eller ej. Jeg husker, at jeg sad hos mændene i vagttårnet, mens jeg tittede ud på min mor, laaangt oppe i luften.

Se det var pludselig to punkter, jeg kan mærke af, som omhandler kvindefrigørelse. Jeg er ikke rødstrømpe, som sådan. Men jeg er da faktisk lidt stolt af, at min mor havde et mandejob. Ikke at det var særlig sundt for hende, men respekt skal hun have, for at hun som kvinde kunne færdes på Lindø Værftet.

Som jeg sad der og dagdrømte slog det mig pludselig, at jeg ikke sådan har oplevet den store Kvinde/Mand forskel i min opvækst.
Både min mormor og morfar var i køkkenet sammen. Morfar bagte brød og lavede supper. På min far´s side mindes jeg Farfar, som havde et gaskomfur i værkstedet, hvor han ellers arbejde med sine stumper. Det var ham, der stod for at stege flæsk, frikadeller og lign. Måske fordi Farmor var træt af stegeosen i møblerne? Jeg ved det ikke, men sådan var det altså..

Det er dybest set en dejlig tanke. De havde ikke delt hverdagen op i – det her er dit job og det her er mit. I realiteten kunne man jo godt overveje, at det var generationen, hvor kvinden blev hjemme og passede børn og manden der jobbede og forsørgede familien. Det har også været gældende en brøkdel, men med begrænsninger.

Hjemme hos os i 2010 deler vi også alle arbejdsopgaver.. … næsten..

  • Madpakker: mest Henrik
  • Vasketøj: Mig
  • Aftensmad: Begge
  • Bager brød: Begge
  • Støvsuger: Henrik
  • Rengøring: øhhh vist mest Henrik
  • Handler ind: Begge

Strengt taget tror jeg, at Henrik deltager MEGET i de huslige sager. Når jeg snakker med veninderne bliver der ofte hønserøv! I kender godt til det, at kvinder ALTID skal brokke sig over, hvor meget deres mænd ikke deltager og dillerdaller?!
Jeg kan ikke tillade mig at brokke mig over noget. For der er ikke noget at brokke sig over. Selvfølgelig er vores verden ikke altid lyserrød. Men lige med rødstrømpede øjne, har jeg lidt en “vatnisse” herhjemme. For han er ligeså meget i “kvindebåsen” som jeg.

Nej Piger – jeg er en af de heldige af slagsen. Eller hvad?

ER det ikke bare sådan, der er i dag?  Det er der vel efterhånden ikke noget særligt i? Er det ikke alment viden, at begge køn hjælper til?
Arbejdsfordelingen er vel efterhånden ved at udligne sig? Eller ser det anderledes ud hos jer?

8 thoughts on “Kvinde med stort K

  1. Hej Christina

    Jeg tror ikke det er enestående med en mand som din. Min er ligeså og de fleste af mine venninder har kærester der hjælper til i mere eller mindre omfang. Jo arbejdsfordelingen er eftehånden ved at udligne sig. Dog kommer jeg nok aldrig til at være den der kløver brænde 😉

  2. Jeg har også en mand, som tager en stor del af de huslige gøremål. Samtidig arbejder han rigtig mange timer hver dag (selvstændig)Er faktisk en smule flov, når jeg sidder og skriver dette, for hvor han er involveret i alt arbejdet inde i huset, ja så er jeg altså ikke ditto i knokleriet udendørs :o)

    Kh Shina

  3. Hep-hep, du har en god mand kunne man fristes til at skrive. Men det skal han vel også være, der BØR være ligestilling i hjemmet – men stadig ER der altså rigtig mange hjem hvor der IKKE er det.

    Hjemme hos mig er der meget ligestilling synes jeg. Det er ALTID Bjørn der laver maden ( jeg nærmer mig da køkkengryderne af og til, men det er dælme sældent) Det er mig der bager, og mig der laver syltetøj og sådan noget. Jeg synes det er sjovt, modsat ham – han synes det er sjovt at lave selve maden.
    Rengøringen deles vi egentlig ret godt om. Tøjvask er det KUN mig der tager mig af. Pasning af Andrea deles vi vist 50/50 om. Udenfor er det ham der gør det grove. Ham der passer det meste af haven, og mig der nuldrer rundt og ordner blomster, passer køkkenhave og sådan. Ser lige at vi falder direlte i fælden der, men jeg mener altså vi gøre det vi hver især gør pga interesse.
    Det er mig der kører på lossepladsen, og det er også mig der holder styr på økonomien. Det er ham der vasker bilen (jeg gider ikke) og det er ham der pudser vinduer i hele huset….

    Jo, jg tror sgu vi er meget ligeligt fordelt opgavemæssigt – men kan da også godt se at nogle af opgaverne ER typisk “kvindeopgaver & mandeopgaver”.

    Mine forældre har deres opgaver delt mellem sig MEGET typisk gammeldags. Min far er ældst og arbejder stadig 4 dage i ugen, hvor min mor er den yngste og er gået på efterløn. Alligevel står hun hver morgen op kl bæ, for at lave kaffe til ham, og smøre hans madpakke !! Jesus ! Men for dem fngerer det jo, og på andre områder er de begge meget frigjorte. Måske det i virkeligheden er en kærlighedserklæring at hun står op sammen med ham der tidligt om morgenen – det tror jeg sgu det er nu jeg tænker mig om.

    kram M

  4. Kommer lige til at tænke på en oplevelse jeg havde engang da Andrea var helt spæd.
    Hun sov af H ti om natten, og vækkede mig for at blive ammet hver eneste time. Bjørn var hjemme sammen med os på barsel af andre årsager, og vi skiftedes hver dag til at stå med hende. Hvaer anden dag var det altså Bjørn der ordnede hende, og gik en laaang tur i et par timer så jeg kunne få lov at sove. Jeg husker en tante til mig der sagde at jeg da godtnok måtte være glad for Bjørn, når han var så god til at hjælpe mig med Andrea !!!!!
    Nøøøjjjj jeg blev fornærmet. Han “hjalp” sgu da ikke mig, vi var da fælles om at lave det barn, så skulle vi da også være fælles om at passe det ! Det er noget andet hvis faren arbejder og moren er hjemme på barsel, så synes jeg faktisk det er fair at han er fredet om nætterne.

    Nu stopper jeg med at spamme din tråd…

  5. Hej Henriette – heldigvis er det er fælles værk man laver.. Men som Maria nævner i en kommentar, så er der bare ting, som er mandens arbejde og omvendt.. Jeg kører dog ikke med trailer på lossepladsen. SEJT MARIA!

    Hej Shina – du er også en af de priviligerede.. jeg kan høre mine svigerforældre sige lidt i krogene, at han da skulle slappe mere af, når han er hjemme.. (din mand) Det hører sig ikke til at være selvstændig og samtidigt arbejde hjemme! Eller hvad? I mine øjne – jo hvorfor ikke?

    Hej Maria – fedt med den sidste vinkel.. det fik mig til at mindes en aften hos mine svigerforældre.. De er sååååå stolte af Henrik.. Sov hver morgen i Ida´s 1. år stod op hver morgen kl. 6 og gav hende mad, så jeg kunne sove.. (ikke da hun blev ammet – senere) Det var sååååå floooott at han var sådan sammen med hende så tit… det var f… ikke nogen der roste min indsats.. Jeg sov slet ikke det første år.. respekterede Henriks job og tog natteturene dagligt.. Men det var der ingen der lagde mærke til.. Det var da mig, der trak det store læs.. Hmmm… men det er igen hvilke øjne der ser på sagerne… De vil ikke kunne forstå naturligheden i vores rytme.. Kun at Henrik var sådan en gooood far! Bla bla bla..

    Kram fra C

  6. Hej Christina. Svigerforældrer har det med at være sole af deres sønner :o) Mine er ligesådan. F.eks. her i week hvor vi skulle i byen og jeg var henne og sove både en formiddagslur og ene eftermiddagslur, så er der rigtig megen ros til manden fordi han tog sig af vores fælles avl imens :o) Manden i huset er selvstændig, han arbejder sindsygt mange timer om ugen. Han deltager helt og holdent hvor han kan, men det er nu oftes mht børnene. Alt det huslige, rengøring, indkøb, haven, vasketøj osv er mit job.. Jeg vil dog tilføje at vi har haft rengøringshjælp indtil jeg gik på barsel her 3 gang.

    Men jeg klager ikke – min mand arbejder hjemme på vores gård, og er derfor altid “hjemme”. Når pigerne kommer hjem kan de løbe ud og være sammen med ham imens han arbejder, eller de kan hjælpe til med dyrerne (som de elsker) osv osv.. Han har ofte tid til en kop eftermiddagskaffe med lidt hjemmebag osv.. Så selvom han knokler R…. ud af bukserne, og vi tiltider ikke ser ham meget indendøre, ja så er det nu en skøn hverdag vi har :o)

    Håber også I andre føler jer lige så heldige.

    Kh Betina.

  7. Hej Christina,
    Jeg er også én af dem, der har en mand, for hvem fordeling af opgaverne er helt naturlig. Det er faktisk ikke engang noget, vi som sådan har snakket om… Vi sørger hver især for at hverdagslivet fungerer.
    Qua min sygdom er der dog perioder, hvor han står med det hele: fuldtidsarbejde som chef og fuldtidsarbejde som far, omsorgsperson for mig og og og…

    Men går vi bare 1 sølle generation tilbage, kan vi se bedsterne leve efter de gamle kønsroller. Så der er da sket en del siden hønsestrikkerne kom på barrikaderne. Og hurra for det! Ikke dermed ment at alle slag er færdige, men ligestillingen er kommet langt i vores lille andedam.

    Klem fra
    mette

  8. Hej Rappedikke,

    Jeg har haft akkurat samme tanke som dig i forbindelse med kvindekampdagen.

    Når jeg sådan sidder og tænker over fordelingen af husarbejdet her i huset, så er den vist egentlig pænt lige.

    Lige nok til mig i hvert fald på trods af, at jeg bor i et meget gammeldags landområde i Champagne i det nordfranske. Det er ikke alle franskmænd, der har de tendenser, men det er heller ikke dem alle, der ikke har.

    På seks år er vasketøjet kun blevet fejlfarvet én gang. Det er jeg ikke engang sikker på, at jeg selv kunne have klaret.

    Venlige hilsner
    Solveig i Champagne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *