Hvis 3. gang ikke er lykkens gang….

så smider jeg altså lortet i skraldespanden!

Jeg har nu trævlet denne striktrøje til Ida op 2 gange. Jeg er en kæmpe klovn, der ind i mellem springer over hvor gæret er lavest. Hvornår lærer jeg egentlig at lave en af de dersens strikkeprøver?

Hvor jeg tidligere måtte hoppe en pind ned, for at få strikkefastheden til at passe, må jeg nu gå op.
Første udgave var alt for lille. Jeg måtte en pind op.. Tjek – jeg var ærgerlig, men tænkte pyt – jeg har jo alligevel ikke noget at bruge min tid til.
2. udgave var også alt for lille. Pis altså!! Jeg skulle i sidste ende går op til en pind 3½ i stedet for en pind 2½. Det gør det så heller ikke bedre, når garnet er strikket godt igennem..

Jeg er nu godt i gang med 3. udgave. Det ser ud til at passe…

Til strikkefolket – laver I altid strikkeprøver? Eller kan I bare det der med fastheden?

18 thoughts on “Hvis 3. gang ikke er lykkens gang….

  1. Det er meget sjældet, jeg bruger andres opskrifter – som regler er de også alt for store til mig, jeg vil heller selv … og når jeg nu er min egen designer samt opskrifter skriver, så slår jeg bare masker op samt prøver mig frem … så nej … jeg laver aldrig hverken hækle- eller strikkeprøver.

  2. Ind i mellem laver jeg strikprøver. Og andre gange må jeg pille op, fordi det er for stort eller for lille. Så jeg er ikke meget bedre end dig.

  3. Ha ha ha, C, stakkel dig, men underholdende indlæg! 😉

    Jeg ved af erfaring, at min strikkefasthed NÆSTEN altid passer ret godt, og i reglen er en anelse til den løse side, hvis den er noget, så NEJ, jeg laver ALDRIG strikkeprøver. Ved godt, man skal, men jeg gider simpelthen ikke.

    Vil dog sige, at det er meget god idé at gøre det, når man er “begynder” for så holder man i reglen lidt mere krampagtigt på pindene, og derfor har man ikke en flydende strik = hvilket også er lig med en personlig strikkefasthed… Ved ikke, om det er videnskabelig fakta, men i alt fald er det mine opfattelse 😉

    Med øvelsen kommer det naturlige lettere greb om pindene og en mere ensartet strikkefasthed i reglen også…

    KH Helle

  4. Jeg havde nok lidt smidt det strikketøj laaaangt væk – er vist ikke så tålmodig som du :O) Men nej – jef er heller ikke strikke-prøve-typen. Tilgengæld har jeg børn i mange forskellige størrelser, så strikketøjet passer som regel én af dem;O)
    Gos week-end – dejligt, at det går bedre med din datter

  5. Dejligt at jeg ikke er den eneste.. men hold kæft det er for dumt ind i mellem… Jeg strikker eller meget – men så har jeg fundet ud af, hvorfor det bliver så hurtigt for småt..

    Camilla – hmm spørgsmålet er vel egentlig OM jeg kan strikke.. ???

  6. Nej, jeg laver aldrig strikkeprøver. Jeg ved godt, man “skal”… Men synes, det er spild af tid. Jeg oplever, at strikkefastheden faktisk altid passer :)

  7. :)

    Jeg bestræber mig på at lave strikkeprøver, da jeg -lige som du – har lært på den hårde måde, at det kan betale sig. Men, men…ingen regler uden undtagelser, så det kommer der jævnligt nogle “sjove” resultater ud af. *S*

    Mange hilsner!

  8. Ingen strikkeprøver her heller. Det betyder også dummeslag engang i mellem, men andre gange vinder jeg jo tiden, når det passer, og så ser jeg det som vunden tid 😀

  9. Det kommer an på hvad jeg skal strikke, men som hovedregel laver jeg altid strikkeprøver… måske er jeg bare fagidiot, jeg er håndarbejdslærer med strik som speciale, så selvom min strikkefasthed meget sjældent afviger fra anvisningen på garnet, ligger det vist på rygraden at selvfølgelig laver jeg en strikkeprøve… ofte beregner jeg også selv opskriften og så bruger jeg strikkeprøven som målebånd – til det er den helt uundværlig.

    Jeg har gjort det andet og jeg trævler også ind imellem op… og prøver at huske på den dobbelte, eller tredobbelte glæde jeg så får af garnet :)

    God fornøjelse med trøjen :)

  10. Hejsa
    hmm strikkeprøve, næhh det er jeg vist ikke så god til. og det gør vist også at jeg indimellem ender som dig. Jeg er dog langt fra så erfaren at jeg begir mig ud i trøjer osv, her er det mest ponchoer og lignende jeg gir mig i kast med :)

    godt weekend

  11. Uha… du har vist været ret uheldig.
    Jeg laver af princip aldrig strikkeprøver. Jeg gider simpelthen ikke.
    Det er sjældent, det ikke stemmer, men sker det, så accepterer jeg det, og husker på, hvor mange strikkeprøver jeg så dejligt har kunnet springe over i tidens løb. 😉

    Held og lykke denne gang.

  12. Jeg lager heller ALDRI strikkeprøver – har har fått svi for det akkurat som deg…men jeg lærer aldri…
    Hell og lykke med trøjen, og god weekend!

  13. Jeg laver ALDRIG (som i never ever) strikkeprøver – det er nærmest en besættelse for mig IKKE at lave dem!! Og jeg vælger næsten altid andet garn end opskriften siger. Jeg har lært meget af “bare at gøre” og tage chancen og kan nu gennemskue hvad der sker, hvis jeg ændrer pinde eller garn. Så jeg siger: bare klø på uden de fordømte strikkeprøver!

  14. Heh
    Jeg laver aldrig strikkeprøver. Så går det hele i fisk. Og så laver jeg strikkeprøver.

    Man skulle tro jeg blev klogere? Men jeg bliver vist kun ældre… 😉

  15. Strikkeprøver er for amatører!

    (Hi-hi.) Det har jeg engang læst et sted, men det lyder da meget godt, ik’? Sådan lidt provokerende – og så kan man jo altid trævle op i smug, når nu lortet ikke passer.

    Jeg plejer ikke at lave strikkeprøver – men måler arbejdet, når jeg har strikket et lille stykke. Så kan man nemlig nøjes med at trævle en lille smule op og ikke en hel trøje ;o)

    De manglende strikkeprøver skyldes nok først og fremmest, at jeg er for utålmodig. Jeg har da ikke tid til at strikke en prøve, vaske den og vente på at den skal tørre…

    Bare klø på, Christina. Det skal nok lykkes. Ellers kan du jo altid sælge resultatet…

    KH K

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *