For 2 kr af det Bedste, tak

Vi er hårdt presset i øjeblikket. Jeg synes, at tiden oftest (læs: Altid) går op i børnene. Det er jo også sådan det skal være, men det har været en hånd tid og vi bliver ind i mellem drænet for overskud.

Ida var syg en uge i træk i sidste uge og vi var hjemme på skift. Stakkels pigebarn! Det var en hård omgang for hende.

Men det har f….., undskyld mig mine ord, været en træls omgang for os. Vores depot har ikke været fyldt op i meget lang tid. Vi har haltet efter i hverdagen det sidste år og fået det til at hænge sammen. Bare sådan “kun lige”. Ida sover heldigvis nogenlunde pænt om natten, så vi får sovet godt og tilpas igennem. Vi er glade.
Vi har bare brug for luft ind i mellem. Ligesom andre forældre har. Vi trænger i den grad til at komme lidt ud sammen og være kærester. Vi har været på “date” een gang i løbet af 15 måneder. Det var skønt, men vi skulle da minde os om at nyde det, når nu vi havde muligheden for det. Vores snak gik jo på, om Ida nu var glad derhjemme. – Hun er ikke sådan en tillidsfuld pige, der springer i favnen på andre mennesker end sine forældre – så selvfølgelig bekymrede vi os. Selvom at det var uden grund.. Rent faktisk tror jeg, at det ikke er et problem for hende, sålænge jeg ikke er i nærheden. Ude af øje ude af sind?!

Nu her på lørdag er vi inviteret ud. Men jeg må blive hjemme i denne omgang, da vi ikke har nogen, der lige springer ind. Det er jeg møg træt af, faktisk. Jeg havde sådan håbet på, at jeg kunne tage med, holde i hånd, smile sødt og bare nyde at være sammen med Henrik, og fylde op i kærligheds/nærværs bøtten, som selvfølgelig skal plejes. For den er halv fyldt!
Vi holder da i hånd, vi kysser da.. alt det frække lader ofte vente på sig. Men et kys med en pige om benene eller et kram med unge mellem os eller når vi sidder ved bordet og tager hinandens hånd er der som ofte en eller anden, der afbryder. Det er dejligt med et fælles nærvær – men det er ikke den bedste invitation til en tur i kassen.

Vi har talt om det før, men nu bliver jeg nødt til at gøre mere ved det.. jeg har hørt, at man kan finde en Reserve Bedste. Men det er ikke hvem som helst, jeg vil have inden for mine døre. Der er da krav til vedkommende, der skal passe mine børn.

Jeg søger en:

  • der selvfølgelig er glad for børn
  • en der vil være en stabil person i ungernes liv. Det skal da være den samme hver gang, som børnene kan blive glad for og evt. knytte sig til.
  • Vedkommende skal være her, fordi lysten driver.
  • En der kan blive glad for MINE børn og tage dem ind.

Altså en der kan hjælpe til under sygdom, en der vil nyde at have ungerne en nats penge, så vi kunne sove ud etc. Det HAR vi også – men kun til Marie. Ida er vist for lille endnu? Jeg fornemmer i hverfald, at hun er lidt en mundfuld for vores forældre. Min far synes vist hun er sjovere, når hun kan gå og sådan. Og det respekterer vi. Vi vil ikke presse på.

Vi er i hvertfald blevet enig om, at det skal undersøges. Vi trænger til det!

Vores naboer er i aldersgruppen, hvor det måske kunne være aktuelt! Vi lå og sludrede om det sent i aftes. Kunne man ikke lave en slags ansøgning og sende med naboerne i Ældreklubben, hvor de tilbringer meget tid? Det må da være nogen, der ville elske at få lidt Brio og Libero indenfor døren ind i mellem.. eller er det ren utopi?

Ikke desto mindre bliver jeg hjemme på lørdag! Med Ida og Marie. Tøsehygge vil ikke være afvejen. Men tro mig – mine tanker vil i særdeleshed også være hos Henrik…

Et suk herfra!

15 thoughts on “For 2 kr af det Bedste, tak

  1. Jeg tror, at det er en rigtig god ide, du har fået. Jeg er sikker på, at der findes et godt og rart menneske, der savner at kunne være noget for sådan en lille størrelse. Måske en, der ikke har børnebørn selv eller bor langt fra dem, så vedkommende ikke har mulighed for at være sammen med dem så tit. Jeg håber virkelig, at I finder en, der kan hoppe ind i rollen som reservebedste til gensidig glæde. Her i blogland synes jeg da, at der netop er flere eksempler på den slags ordninger – og det virker som om, det er til stor glæde for alle parter. Håber, I finder en rigtig sød reservebedste!

    Randi

  2. Jeg tror såmen ikke du behøver lede efter en bedste.

    Den du beskriver du mangler kunne faktisk være mig.

    Jeg har fået den kaskat i forhold til en venindes unger og det fungere perfekt for alle partre – hun respektere så også når jeg ikke kan, men generelt så er det mig der står for skud og ja både når forældrene skal ud og ungerne er syge samt har sågar en fast hente dag.

    Men det giver også mig meget.

    Så ja uanset hvad du beslutter dig for så er det nødvendigt med flere voksne i børns liv end forældrene :-)

  3. Hej Christina
    Jeg kender lidt til det, du skriver. Vores familie bor i Jylland, og vi bor i København. Det vil sige, at det der med bedsteforældre som lige giver en hjælpende hånd, er der ikke meget af. Og det kan være svært at spørge vennerne, om de vil træde til.
    Mogens og jeg har heller ikke været ude alene i meget lang tid, men faktisk skal vi det lige i morgen. Mogens har fødselsdag og nogle venner passer Liv. Så vi skal ud at spise på en total lækker restaurant. Det bliver så godt.
    Men smut et forbi min blog – så bliver du i lidt bedre humør! For du har nemlig fået en award.
    kh Tine

  4. Kære Christina jeg vil gerne tilbyde dig at aflevere pigerne i Århus!! Ved godt det nok er lige langt nok væk men GERNE. Jeres dilemma kender jeg alt for godt og tro mig den bedste du søger hænger ikke på træerne, ældre mennesker har nemlig travlt med alt fra akvarelmaling til aftenkurser på universitetet, vi søgte selv da vi var i nøjagtig den situation du beskriver men fandt ingen der kunne dække behovet for hurtig tiltræden ved sygdom,overnatning og spontan hjemmebag 😉 MEN de findes derude så søg med lys og stavlygte for P….. krydser fingre og mit tilbud står fast.

    KH

  5. Øv også Christina. Det er altså noget surt at du må blive hjemme ved pigerne på lørdag. eller… Forstå mig ret, for pigehygge er OGSÅ guld værd, men det er hygge med kæresten jo også. Hvis i finder den rette synes jeg altså ikke Ida er for lille, hun vil garanteret nyde det, og har jo også sin søster ikk :-)

    Jeg synes da det er en rigtig god idé med sådan en reserve-bedste. En af mine veninder og hendes (da)værende mand havde en pædagogmedhjælper fra børnehaven som fast barnepige. Hun kunne ikke træde til ved sygdom, men blev ellers flittigt brugt til “kæreste-barnepige”. Hun havde både aftenener og også en overnatning i ny og næ. Det fungerede rigtig godt. De stolte jo 100 % på hende idet de kendte hende fra børnehaven allerede.

    En anden mulighed kunne være at høre med jeres kommune. Jeg ved at i nogle kommuner rundt i landet har de en form for bedsteforældre-ordning.

    Til slut… En kæmpe krammer til dig.

  6. Hej Christina

    Jeg er nøjagtigt i samme situation. Min Body-SDS terapeut har sagt, at jeg SKAL prioritere parforholdet, og alle bedsteforældre bor langt langt væk. Har dog fundet en tidligere medhjælper fra børnenes institution, der faktisk elsker vores børn, så hun kan hjælpe ind i mellem, når hendes studier tillader det, men det koster jo penge og så er det bare grænseoverskridende at overlade sine guldklumper til en “fremmed”. Men har du kigget på den mulighed – altså en pædagogmedhjælper eller 2 på en gang – hvis man er en rigtig kontrol freak? Det kunne måske være noget.

    Håber, I får gjort noget ved det.

    KH Rikke

  7. Vi sidder i den samme suppedas med ingen bedsteforældre der kan træde til (de bor i Norge). Vi har prøvet reservebedste. Vi annoncerede i lokalavisen, fik to henvendelser og valgte den ene, men det duede desværre ikke. Vi har dog venner der har haft reservebedste, og som har været super glade for det. Jeg har senere annonceret på seniorlife.dk, dog uden resultat. Nu er løsningen blevet en nabopige af en af Siris børnehavekammerater. Hun kan ikke bruges ved sygdom på dagtid da hun går i skole, men om aftenen fungerer det rigtig godt. Hun er her ca en aften om måneden, hvor jeg og Henrik smutter til Odense, drikker et øl eller to på chr fir-tal og spiser et sted.Så tjek lige dit netværk ud og fortæl alle hvad I er på udkig efter, så er der ofte nogen der kender nogen der kan bruges. Et andet godt tip vi har brugt til den store er vores gamle dagplejers datter (hun er dog for ung til at passe en 1-årig lige nu – men vi kommer garanteret til at vende tilbage til hende). Døtre af dagplejere er ofte rigtig gode babysittere:) Ellers synes jeg din idé med at kontakte jeres naboer og høre om de kender nogen, er rigtig god.
    Jeg håber det lykkes for jer at finde nogen. I fortjener så sandelig til en friaften efter 15 måneder!

    Kh, Eivor

  8. Nu skal i høre De kære Damer.. jeg tog hornene ved tyren (?) I ved hvad jeg mener – og sendte Henrik over til naboen.. 5 minutter efter kom han tilbage med en meddelelse om, at R og K gerne ville være der for lille Ida. “og så kan I jo aflevere hende, når I skal ud og have en bid brød eller hvis hun er syg. Kan de komme forbi i morgen, så vi kan hilse på hende?”

    Hallo jeg er lettet og glad – de vil gerne tage Ida og Marie. Og de vil gerne være en del af os.. Er vi ikke bare heldige? Der var ingen betænkningstid hos dem.. der er ingen betænkningstid hos os.. jeg giver Henrik et kys.. en sten er faldet fra mit hjerte.. <3

  9. Hvor lyder det bare hårdt. Jeg kender godt følelsen af at man har brug for at blive tanket op på kærestefronten. Vi har dog ikke problemer med at få passet, da jeg er indehaver af svigermor der gerne tager fri fra arbejde eller melder afbud til weekendophold for at passe vores datter. Her tager det nogle gange overhånd, når damen nærmest forlanger at få lov at passe Trunten et par timer.

    Hvis det ikke var fordi Ida nok ville være noget utilfreds med at jeg dukkede op. Så ville jeg med glæde tilbyde min hjælp lørdag. Jeg er selv indehaver af en lille Ida på 18 mdr. Er sikker på de godt kunne hygge sig :)

    Håber i finder en mulighed for at få passet begge jeres børn en gang imellem. Som en anden sagde, så er jeg også tilhænger af at barnet får et så godt netværk af voksne som muligt. Hov måske min svigermor vil passe…hun opdager vel ikke om det er den ene eller anden Ida… 😉

  10. For satan hvor er i bare heldige, C:-) Tænk at der findes så fantastiske naboer… Det er da for skønt! Håber Ida (og Marie) bliver glad for reserve-bedsterne og at i kommer på en helt fantastisk kæreste-date snart:-)
    Kram Maria

  11. Hvor er det bare fedt. Ja man komemr sku langt med ærlighed og åbenhed. Vi bor også lidt i et land hvor man har en smule berøringsangst. Men hvis man spørger så kan man da altid være heldig og få et ja og jeg glædes ved at i er for seje i den retning. Faktisk tænkte jeg da jeg læste at blogland måske kunne hjælpe. jeg ved da at mine to drenge ville nyde et par søde tøser emd tiden, der kunne leje. For man mærker jo ikke 4 børn hvis de bare leger og har det sjovt sammen. Så hvis vi bor tæt på hinanden, så ved man da aldrig hvad der kan ske. Jeg er altid åben for nye ting, nye venner og nye eventyrer i den retning. Mit overskud er ikke altid det største (læs sclerose og 2 småbørn) . Men det der med at kunne hjælpe til tiltaler mig. Jeg er egentlig lidt trist over at drømmen om at passe veninders børn ikke er blevet til noget (endnu), mange er jo så omklamrende i den retning. Jo og så har jeg 2 drenge og drømmen om en lille pige lever og må lånes udenbys, for Preben har fået cuttet forplantningsstrengen ; )

    kram fra Rikke

  12. Puha, jeg kender det godt. Jeg kommer simpelthen ALDRIG nogen steder hvis ikke det er planlagt to uger i forvejen og med ret stort besvær indpasset i min mands ret umulige kalender. Og det med at gå ud sammen. Ha, det gør vi kun når der står SKAL med store blokbogstaver hen over en repræsentativ ting og det er hver gang et stort pudslespil at få afsat tre børn. Det irriterer mig grænseløst at det skal være sådan for jeg ville da meget hellere kunne se nogle hyggelige mennesker eller kramme min mand, men den smule pasning vi kan trække på bliver bare nød til at gå til de ret kedelige pligtting. Mine forældre har aldrig passet mine børn for de mener det er mit ansvar og nu er de iøvrigt for gamle og bor langt væk. Min svigermor bor 5 timers kørsel væk, men hjælper os et par gange om året og resten må vi så arrangerer os ud af lokalt. Men for to år siden var jeg en uge i Sydafrika sammen med min mand (der jobrelateret var der nede i forvejen), det var helt fantastisk og den tur lever vi på endnu.

  13. Læste lige din kommentar der oppe og hold da op hvor er i heldige, det er den bedste løsning man næsten kan drømme om fantastisk.

    Jeg tænkte også at jeg lige burde nævne at jeg faktisk får en del hjælp lokalt, især med kørsel af de store når det er efter den lilles sengetid og uden den hjælp ved jeg ikke hvordan jeg skulle få det til at hænge sammen. Det er derfor ikke mine lokale venner der svigter mig, tre børn er bare mange og jeg kan tydeligt mærke forskeld fra den gang det kun var to.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *