Brevet i skuffen.

Jeg ved ikke, om det er underbevidstheden der spiller mig et pus? Jeg har de sidste dage gået og tænkt på sidste års maj. Rent faktisk Danmarks befrielsesdag. Min “befrielsesdag”. Den dag min Mor gik bort. Det lyder hård, når jeg sådan får det skrevet ned. Der er selvfølgelig varme tanke involveret – men jeg er lettet.

Nu er det snart et år siden og jeg får ofte tanker om fælles oplevelser og ser hendes ansigt foran mig. Måske er det årstiden – måske er jeg bare mere bevidst om, at det snart er årsdagen.

Idag fik jeg post fra Silkeborg Kommune. Jeg vidste med det samme, at det omhandlede hende. Et brev om min mor. Ikke et personligt, bare lidt standart post.

Jeg har lagt det ned i min skuffe. Jeg passer godt på det. I skuffen ligger brevet sammen med en pose af mine svære følelser. Jeg er god til det med indpakning. Jeg kan pakke vrede, frustration og til tider lettelse ind og lægge i posen. I øjeblikket er er ikke plads i skuffen til længslen og savnet. Jeg holder det i min hånd.

Jeg kan godt tænke lidt at mine følelser kan opfattes som upassende og skamfulde, og jeg har til tider svært ved at dele dem med mine nærmeste.

Jeg savner hende.. På trods.

Savnet og sorgen kan i perioder virke meget stærk og overvældende, ligesom at der også er perioder, hvor jeg nærmest kan ”glemme” sorgen. Men det er finurligt, at mine tanker og brevet i skuffen dukker op i samme tidslomme!

6 thoughts on “Brevet i skuffen.

  1. Uh, jeg kan sagtens relaterer til de “upassende” tanker, og også den dårlige samvittighed, som kan følge i hælene på dem.

    Men vi ved jo også, at der er en grund til, at de er der – uanset hvad den så er.

    Og jeg tænker, at had (Som er et voldsomt ord, men brugt i mangel af bedre) og kærlighed kan være nære slægtninge. Der er ikke langt fra den ene til den anden.

    Nu kender jeg jo ikke situationen med din Mor, og om det er sådan noget der spiller ind. Det er det for mig. Og selvom de to kan være nært beslægtede, så er de ikke nemme at rumme samtidig – og for den samme person.

    Uanset hvad dine tanker bunder i, og om det omhandler det samme, som det gør for mig, så får du lige et stort cyberkram 😉

    Og en “formaning” om ikke at pakke tingene alt for godt væk/ind.

    Pas på dig selv.

  2. Der skal være plads til det hele også de der “forbudte og grimme” følelser.

    Min mor døde for 16½ år siden og for mig var det også en stor lettelse og jeg indrømmer gerne, at jeg ikke savner hende, hvilket der også er indtil flere grunde til.

    Du kan jo eventuelt, hvis du er nysgerrig, læse mere her … http://denkreativeand.dk/index.php?m=09&y=09&entry=entry090902-060000 … og her … http://denkreativeand.dk/index.php?m=09&y=09&entry=entry090903-060000

  3. Hej Christina
    Jeg skynder mig at sende et virtuelt kram – med håb om at det hjælper at vide, at vi er nogen, der tænker på dig herude i Bloglandia.

    Det vil sikkert altid være svært med din mor – i perioder mere end ellers.
    “Årsdage” er helt sikkert skyld i at mange minder (Både gode og dårlige) dukker op og fylder.
    “I dag er den dag min mor døde”. “I dag ville det have været mors fødselsdag”.
    Jeg håber, at det bliver nemmere efterhånden som du får “kigget på tingene i skuffen” – både de fine ting, som trækker rørte tårer og de mindre pæne, de skæve, de grimme og dem du tuder over af vrede, raseri og frustration.

    Med tiden vil der forhåbentlig blive smidt nogle af de grimme ting ud (Eller posen bliver pakket ned bagerst i skuffen) – og de smukke ting vil blive sat frem på Amagerhylden, så du kan kigge på dem sammen med tøserne og smile sammen med dem.

    Kæmpe virtuelt kram til dig – og så håber jeg altså, at du får fundet din “Pap-Bedste”, så du kan komme ud og få nogle gode oplevelse med Henrik!

    KH K

  4. Jeg finder intet upassende i dit smukke skriv, kære du.

    Til gengæld finder jeg stor hjertesmerte og den er svær at bære eller holde i sin hånd.

    Kærlig hilsen fra engens land 😉

  5. Klem til deg fordi du setter ord på det som er så vanskelig, jeg kan også på en måte relatere meg til det du skriver selv om mine foreldre begge lever ennå.
    Jeg håper du finner noen som kan hjelpe deg så du får oppleve en “fristund” med din kjære.
    Jeg finner din blogg inspirerende på så mange måter! Klem igjen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *