Tror du på spøgelser?

Det er lidt underligt, at skulle spørge jer om dette emne, men jeg er i et frygteligt dilemma.

Ida har jo som nævnt mange gange, ikke sovet godt i over et år nu. Hun er undersøgt for alt! Hun har fået dræn i ørene, og vi kan med garanti sige, at hun ikke går sulten i seng. Vi har prøvet zoneterapi og kan nu snart ikke komme på mere. Vi har accepteret, at sådan ER hun bare, så vi prøver ikke at tænke så meget over det! Men bare overleve vores nætter og dage, så godt vi nu kan.

Men…

Jeg er begyndt at tro på, at der måske er andet eller en anden, der måske kan have indflydelse på hendes uro om natten. Mere om det senere.

Ida har en Bedste Ven fra dagplejen. Malthe, som nu er startet i børnehave. Han har ikke sovet de 3 første år af sit liv. Han har været bange for sit værelse og for at komme i seng. Ofte har det taget 1½ time at putte ham. Han ville ikke have, at forældrene skulle forlade han for natten. Han sagde, at der stod nogen udenfor vinduet. Han vågnede panisk op og græd hysterisk næsten hver nat.Værelset har han aldrig været glad for. Og nætterne var noget, den lille mand forsøgte at undgå.

Men en dag, hvor de spiser frokost i dagplejen, siger Malthe, at han er bange for at sove om natten. Selvfølgelig spørger vores dagplejer ind til det. Den lille fyr på knap tre år siger derefter, ”han gør sådan her på mig” – og tager derefter kvælertag på sig selv.
Hvordan man lige skal forholde sig til sådan en udtalelse er svær? Tænkte moderen først: ”hvad f… er det for en psykopat mand, hun er gift med?” . Eller vidste hun med det samme, at der var andre end hendes familie i huset?

For at gøre en lang historie kort, så fik de besøg af en finurlig dame, som kunne se, at drengen altså talte sandt. Hun gik rundt i huset. Ind på Matlhe´s værelse stopper hun op og bliver utilpas. Hun siger til familien, at hun føler, at der sidder én om halsen på hende, så hun har svært ved at trække vejret.

Tidligere på grunden havde der tilsyneladende boet en familie, hvor faderen mishandlede sin datter. Den far befandt sig åbenbart stadig på grunden – og var efter knægten om natten. Vanvittigt!

Altså, jeg tror ikke på, at en lille dreng på knap 3 år opfinder sådanne historier. Prøv lige at tænk på, at den fyr har været så bange for natten i så lang tid? Han har aldrig været glad for sin værelse overhovedet. Nætterne har været et mareridt for ham. Han har set den mand udenfor sit vindue – og inde i værelset omkring hans hals.

Kvinden, som kan lidt hokus pokus, fik sendt den onde far videre i systemet og den lille dreng har nu sovet igennem siden. Han vågner ind i mellem om natten, men han har ikke siden været bange for sit værelse. Og manden udenfor vinduet bliver IKKE nævnt mere.
Jeg synes det er en vild historie, men hvor jeg tidligere var skeptisk, er jeg begyndt at overveje, om der virkelig ikke ER mere mellem himmel og jord, end vi sådan lige ved om?
Jeg kan ikke sige, om vi hjemme hos os, kan skrive en lignende historie, men der sker altså underlige ting indenfor vores 4 vægge.

Mellem Ida´s værelse og vores soveværelse har vi et indbygget skab. Vores hus er fra 1960. Ind i mellem kommer der en fæl lugt af gammel mand fra skabet. I kender godt lugten af et hus, som aldrig bliver luftet ud. Hvor fugt og lugt bliver til noget ganske fælt? Sådan en snert kommer der til tider ud fra skabet.

Inde i skabet er der kun rent tøj og lidt legetøj af ungernes. Jeg åbner ofte lågerne og vinduerne, så der kan komme frisk luft i vores klude. Henrik siger, at det kan være mus på loftet og sådan. Men så forstår jeg slet ikke, at det kun er en gang i mellem, det lugter?

Det andet er, at Ida fik en Happy Puppy i fødselsdagsgave. Kender I den? Det er en hund, som spiller forskellige sange, hvis man trykker den på maven, ørene, poterne. Den er MEGET sensitiv, og går i gang, bare man aer den. Ind i mellem, hvis den ligger forkert, kan den godt finde på at spille en sang. Men stopper igen, når sangen er færdig.

I lørdags, hvor jeg kom hjem fra Rasmus Seebach koncert, sad Henrik og jeg i stuen og sludrede. Vi gik i seng kl. 24 og lå og hviskede til hinanden. Pludselig starter vores Happy Puppy. Den gik totalt amok, zappede mellem 3-4 sange. Ingen sang blev spillet til ende. Den sprang rundt på kryds og tværs og sagde mellem melodierne “gi mig et knus” .

(Hvis Ida skulle få den til det samme, så skulle hun trykke alle steder på én gang. )

Henrik og jeg blev helt stive i sengen – og det var ikke af lyst! Henrik, som ellers synes at sådan noget dér, er noget pjat, sagde, at det var ulækkert. Ingen af os turde rejse os. Dukken blev ved i et par minutter, indtil jeg fik losset Henrik ud af soveværelset for at tage livet af den.

Vi lagde os igen. Henrik var ikke til at overbevise om, at der kunne være noget, der satte den i gang. Men jeg har gået de sidste par dage og været lidt små-bange. Jeg elsker vores hus, men jeg vil helst selv invitere mine gæster, hvis I forstår!

I går skulle jeg så være alene hjemme. Henrik skulle se fodbold med drengene, men var kort hjemme og sad med ved bordet, da vi spiste. Jeg nævnte for ham, at jeg sgu synes, at det var klamt lørdag nat. For første gang gav Henrik mig ret.

Han spurgte mig undrende, om jeg havde været i garagen? Hvilket jeg ikke havde. Henrik fortalte, at han havde været i garagen efter brød i fryseren. Da han derefter skulle derud igen en halv time senere og aflevere en pose grøntsager, blev han forskrækket over, at der pludselig spillede musik fra radioen, der står derude. Han havde ikke tændt den, da han tidligere var forbi. Kunne den bare starte af sig selv? Eller var han forbi kontakten, som ellers er i den anden ende end fryseren?

Tror I lige, at jeg var utryg, da han kørte ud til gutterne? Jeg prøver virkelig, at overbevise mig selv om, at det bare er latterlige tanker. Men de 4 timer i mørke, hvor jeg var alene, dér var jeg vildt bange.
Jeg var tryg og rolig nede i stuen, trods vores sorte vinduer. Men så snart jeg nærmede mig soveafdelingen, så var jeg ved at skide grønne grise. Det løber koldt ned af ryggen på mig, nu hvor jeg sidder og skriver dette. Heldigvis er jeg ikke alene hjemme.

Gad vide, om der er hold i mine tanker? Eller kan man bilde sig selv noget så åndsvagt ind, så man bliver utryg og bange?

I har sikkert set Åndernes Magt. Jeg så kun et afsnit, for jeg er en kylling. Jeg er skide bange for Twin Peaks, især da BoB kommer flyvende hen over sofaen. Jeg holder mig fra sådanne serier og film!

Men når man hører om dette emne, så siges der faktisk, at børn har nemmere ved at fornemme disse fænomener end voksne har. Hokus Pokus damen, som hjalp Malthe, sagde, at vi voksne er ”farvede” og ikke har så åbent et sind længere. Børn har ingen holdninger og er mere modtagelige.

Så jeg spørger bare – kan det være rigtigt, at Ida måske fornemmer noget?
Hun virker ikke bange om natten. Men kan godt fornemme, hvis det er panisk angst, ikke? Hun vågner og græder i søvne flere gange om natten, men falder til ro igen med et kys på kinden. Men finder aldrig den dybe søvn.

Kan der være noget om snakken?

Det er f…. uhyggeligt, du!

31 thoughts on “Tror du på spøgelser?

  1. Jeg ved ikke om det er derfor Ida sover dårligt – men jeg tror helt sikkert på der er mere mellem himmel og jord.
    Jeg er god til at føle. jeg kan mærke om der er en god stemning et bestemt sted, eller en dårlig ubehagelig stemning. Jeg har heldigvis kun gode følelser i vores hus. Her har engang i tidernes morgen været søndagsskole, så jeg plejer at sige her er bedt så mange bønner at det KUN kan være godt her. Jeg er ikke kristen – men måske der alligevel er noget om snakken.

    Men jeg har et konkret eksempel. I Bjørns barndomshjem, boede hans far indtil få måneder før sin død. I de sidste måneder af sit liv, boede han ved nabokonen / kæresten. Vi var en tur nordpå for at sige farvel til ham helt på slutten af hans hus, og Bjørn og jeg boede i hans hun – altså Bjørns barndomshjem. Bjørn er vokset op med sin far, bror, bedstefar og bedstemor. Bedstemor var huset MOR, og passede på dem alle. Hnn døde før jeg mødte Bjørn. I de nætter vi boede i huset kunne jeg mærke hendes tilstedeværelse. Jeg kunne simpelthen mærke hun var der – på en god måde. Ligesom jeg har et bestemt sted i en skov jeg ikke kan lide at være. Jeg har senere fået af vide at på lige præcis det sted er der en mand der har hængt sig….

    Det kan virke som uhåndgribelig eksempler, og jg kan ikke forklare det. Men jeg TROR virkelig på det, og hvis der er en eller anden form for “fremmed” i jeres soveafdeling af huset, er det jo ikke usandsynligt at Ida kan mærke det.. Jeg tror dog også man kan fantasere sig til det, men når nu både du og Henrik har oplevet mærkelige ting, sker der da ikke noget ved at evt få besøg af en hokus pokus dame vel.

    KH Maria.

  2. Hej Christina,
    fuck…hvor klamt- jeg er så lige ved at skide grønne grise på vores sofa og har gåsehud over hele kroppen. Der skal så lige siges, at jeg er den største bangebuks…men historien om Idas dagplejeven…brrrr
    men om der er noget om snakken???Jeg tror der er mere mellem himmel og jord, end vi mennesker tror. Men om det har med Ida manglende søvn at gøre, det tør jeg ikke udtale mig om. Men det ville da være et forsøg værd at tænke lidt alternativt, nu lægevidenskaben ikke kan give jer nogle svar og handlemuligheder.
    Jeg håber du/I finder en vej, så I alle kan finde ro i hjemmet.
    sender beroligende tanker
    kh kirsten

  3. uuuh jeg skal i hvert fald holdes om i aften jeg skal sove. Jeg bliver så skræmt af sådanne historier. Og selvom jeg helst ikke vil indrømme det, så er jeg en believer :)
    Jeg tror helt sikkert der kan være noget om det. I ovres gamle lejlighed vinkede Folke også til en mand i hjørnet.. heldigvis virkede han ikke bange, men tro mig.. mor her var glad for vi skulle flytte! Men tilbage til sagen… kunne I ikke prøve at få hende damen ud for at rense huset? Kunne det ikke få dig til at blive tryg ved dit hjem igen, mon?
    Det er jo ikke rart at gå og være utryg i sit eget hjem og ikke turde være alene hjemme.
    Kh Signe

  4. Hej Christina.
    Jeg er ikke meget for at tro på den slags, men når jeg hører historier som denne, kan jeg ikke lade være med at tænke, at der måske alligevel er noget om snakken…
    Min moster tror på det og har oplevet mange uforklarlige ting. Blandt andet i forbindelse med både min mormor og min morfars død. Min mormor havde også en evne til at opfatte disse uforklarlige hændelser…. Heldigvis har jeg ikke arvet den egenskab!
    Jeg har tidligere hørt en historie om et barn, der ikke ville sove. Barnet vågnede hver nat på samme tid og var ulykkelig. Det viste sig efter besøg fra hokus-pokus dame m/k, at der var en u-inviteret personage i huset. Denne blev forføjet til de evige jagtmarker og barnet sov derefter trygt om natten.
    Inviter hokus-pokus damen og giv det en chance. Så kan du og Henrik også få ro i sindet. Det må være mit råd. Held og lykke med det!
    Kh. Malene.

  5. Jeg kan helt klart sætte mig ind i din situation. Vi har nemlig samme oplevelse med vores hus. Vores yngste datter har længe haft problemer med at ville sove på sit værelse. Vi har forsøgt at bytte rundt så mellemste datter sov på en madras på yngste datte’s værelse og omvendt. Og efter to nætter fortalte mellemste datter at hun havde hørt nogle banke på væggen rundt om væreslet. Og at der var nogle på badeværelset… Og der var ingen derinde.

    Jeg har også undersøgt sagen – og har fundet ud af at damen der boede i vores hus før os, døde pludselig inde i huset (vores anden nabo G var der da det skete). Og G fortæller at der i yngste værelse var strygerum og alkohol.

    Så giver det pludselig lidt mening ikk?? Ånden er bange for at yngste datter kommer til skade.

    Vi har nu flyttet sengen til den sidste væg på værelset, og nu vil hun godt sove.

    (Og med i det her skal også nævnes at vores badeværelses dør TIT går i baglås – og det har det gjort i alle de 10 år vi nu har boet der.) Og vi har kun brugt værelset til børneværelse i 1½å nu….

    Så JA jeg tror på spøgeser. Og tænker tit på at få en “åndejager” ud til os.

  6. Der er helt sikkert mere mellem himmel og jord, end man lige tror… Først vil jeg lige sige, at begge mine drenge ikke sov igennem før de var 2,5-3 år, og det kan jeg heller ikke forklare, men der var helt sikkert ikke spøgelser indblandet:)

    For flere år siden var jeg så heldig at møde Frank Munkøe (som var med i Åndernes Magt). Han kunne fortælle mig en masse om mig og mine private forhold, som han ingen chance havde for at vide med mindre, han kunne tale med de døde. Han beskrev blandt andet min afdøde morfar meget levende, og han havde et budskab til min mor og jeg… Ved godt det lyder syret, hvis man ikke er til den slags, men fortæller det egentlig bare for at støtte dig i at få undersøgt, om alt det spooky, der foregår hjemme hos jer, har noget med spøgelser at gøre. Held og lykke med det. Regner med at du opdaterer os, hvis der skulle ske nyt i sagen?:-)
    KH Puk

  7. Kære Christina,
    nu spørger du jo om hvad vi tror og jeg må sige, at jeg er af den klare overbevisning, at der ikke er “mere mellem himmel og jord”. Jeg tror, at det er en del af en menneskelig og helt naturlig forsvarsmekanisme at vi bliver bange for det ukendte og søger at finde forklaringer på ting vi ikke forstår. Før i tiden kunne det jo betyde forskellen på liv og død, hvis man ikke var opmærksom på mulige farer. Jeg tror det er den mekanisme, der gør at vi “fornemmer” ting, hvad jeg da også selv har prøvet. Og jeg tror at grunden til at børn har flere uhyggelige oplevelser, der for dem er virkelige, er at de endnu ikke er gode til at skelne mellem fantasi og virkelighed. Og det er vi voksne jo heller ikke altid. Jeg bryder mig bestemt ikke om at skulle gå alene i en skov om natten – og det er ikke fordi jeg er bange for at blive overfaldet, men fordi min fantasi er for god og jeg forestiller mig ting – præcist som et barn.

    Jeg håber, at mit indput kan bruges, og synes at det er spændende at du tager dette emne op.

    Jeg følger lidt med på kommentarerne her :)

    Kh. Mirjam

  8. I bliver da nødt til at lave en date med hokus pokus damen. Straks. Også bare fordi at så er det prøvet og jeg glæder mig til at høre om det efterfølgende 😉
    Men det er skisme lidt uhyggeligt og jeg ved ikke om jeg tror på den slags eller ej, men mere mellem himmel og jord. Det tror jeg på.

    Og det med hokuspokusdamen, det er da forsøget værd

  9. Pyyyh,jeg får gåsehud af dit indlæg!
    Jeg tror på der er mere mellem himmel og jord! Ingen tvivl om det!! Var jeg jer ville jeg prøve at få sådan en trolddame ud og se om hun kan fornemme noget… om ikke andet kan det da blive en god historie (:

  10. Jeg har indtil flere gange oplevet underlige ting som du. er født og opvokset ved siden af en kirke/gård. Når vi nu besøger mine forældre sover jeg sjældent den første nat, da jeg føler at jeg bliver kigget på og har aldrig været glad for selv at skulle gå op på 1. sal. Men har som sagt mange historier og bla. også een om en dreng der ikke havde lyst til at lege på sit værelse og sov dårligt. Børn fornemmer langt mere end vi gør. Da de også havde prøvet det meste kom der en dame hjem og gik rundt uden at vide noget. Da hun kom til drengens værelse sagde hun, at der sad en dreng på sengen og han var så vild med værelset, at det var derfor legetøjet fik liv ind imellem og drengen ikke følte sig rigtig tryg derinde. Nu er han væk og drengen sover godt igen. Jeg ville sku prøve det, for det lyder som om i fornemmer rigtigt. Jeg tror på, at hvis man oplever noget så underligt..jamen så er det rigtigt, det er virkelig fordi der er noget om det. Vores fjernbetjening har også sit eget liv og det er sådan lidt sjovt så længe det kun er det. Jeg plejer at sende min mormor en tanke, når det sker. Jeg tror på ånder eller what ever. se da at få “damen” på besøg..det ville jeg gøre!!

  11. Beklager hvis jeg er lidt Frk. Modsat. Jeg synes ikke det er en god idé at få en såkaldt “clairvoyant” ud. Han/hun lever jo af at fortælle folk, at der er noget galt og det tror jeg bestemt ikke vil gøre jer mere trygge. Jeg er sikker på, at I roligt kan stole på, at der er en naturlig forklaring :)

    Har i øvrigt en erfaring sammen med nogle venner, der også er skeptiske overfor den slags, med besøg hos nogle clairvoyante (fra den store danske forening, der uddanner dem), der gav gratis samtale, på en stor messe for nyligt. Og de fortalte os alle fire meget forkerte ting. Vi var helt reelle og løj ikke, men gav heller ikke svar selv. Som eksempel sagde hende, jeg talte med, at det med børn og mand for mit vedkommende lå mange år ud i fremtiden – og jeg er altså gift og har barn. Jeg er sikker på at de bare bruger det folk selv giver dem, har menneskekendskab og gætter for resten.

    Jeg synes at I skal søge forklaringerne på Idas søvnproblemer et andet sted :)

    Kh. Mirjam

  12. Jeg har arbejdet professionelt med energi i mere end tyve år. Alt hvad der er sket på et sted findes som et aftryk i energifeltet. Det er derfor man indimellem “ser” eller “mærker” ting der er sket. Børn er mere åbne og følsomme og kan ikke nødvendigvis skelne mellem før og nu, derfor er de ofte mere påvirkede.

    Jeg synes I skal få en ud og gå det hele igennem så der bliver ryddet op i energien. Det som sker er ikke specielt farligt – der kan ikke ske jer noget – men det er voldsomt irriterende at opleve det I gør, og I skal have fred i jeres hjem. Måske er det grunden til Ida sover så let – og måske ikke, men det er da værd at undersøge sagen. De ting du beskriver er jo typiske for energiuro, bla de elektriske ting der bliver påvirkede og lugten.

    Men lad nu ikke frygten få overtaget – det er bare energi og har som sådan ikke magt over jer, men det larmer. Håber du kan bruge det jeg skriver :) sov nu godt !!!

  13. Åh nej, er så vred på mig selv over at have læst dette indlæg, for kan slet ikke tåle det. Prøver meget at tro på der ikke findes spøgelser, men jeg må indrømme jeg er sindssygt bange for dem. Puha, skal have læst noget andet inden jeg går til ro…

  14. Jeg ved det sgu ikke. Jeg har selv, siden jeg var barn, haft mit eget spøgelse. Jeg ved ikke om det i virkeligheden er en fantasi-ven som jeg bare kan huske. Men jeg var ikke venner med hende, og hun var fra et helt andet århundrede end jeg. Det kan være noget min barnehjerne har fundet på, eller også er der en lille pige på omkring seks som har fulgt med mig rundt, og som ville holde øje med, at jeg faldt i søvn. Hvad jeg har hørt om hvad man kan gøre, så er det, ’sige’ til spøgelset, at det er okay at de er der, men de/den skal lade jer være. Og når man føler de er der, skal man lade et lys – blåt- mener jeg det var, stråle ud fra sin krop. Det skulle beskytte. Men som skrevet; jeg ved det vitterligt ikke.
    Jeg må give ovenstående kommentatorer ret i, at man skal være kritisk over for åndemanere. Men måske kan de bruges til noget?..

  15. Jeg får frysninger mens jeg leser!
    Jeg ville kontaktet en slik åndsfordriver, det er jo rent uhyggelig . Og kanskje er det en ånd som trenger å få gå videre… Ekkelt. Men jeg tror på slikt. Har selv en nevø som mener han har levd før (og han er 6 år!) og en niese som ser en sort mann i mine foreldres hus.
    Håper dere finner ut, og at dere får sove alle sammen.
    klem

  16. Jeg tror HELT SIKKERT PÅ, at der findes mere mellem himmel og jord 😉

    Ved ikke om det har noget med lillepigens søvn, at gøre. Men helt sikkert sker der noget, der forstyrrer.

    Min yngste – nu 14 år – kunne i perioder, da hun var lille, falde let i søvn om aftenen, og så pludselig skrige og råbe, så jeg styrtede ned til hende, gik hen til hendes seng, og det eneste hun sagde var, at ham der stod for enden af hendes seng ikke måtte stå der…

    Jeg har også prøvet, at sætte mig ved siden af hende om aftenen, når hun så børnetv, så kunne hun sige til mig, at jeg skulle rykke mig, så jeg ikke satte mig på ham… hun har også sagt til mig, da hun var mindre, at jeg ikke måtte sætte mig der og der i sofaen, for så kunne han ikke se for mig…

    Vi har været ved en healer, og der fik vi at vide, at min datter er meget åben for “sådanne ting…”, og at hun helt sikkert som voksen kom til, at arbejde med den verden… hun er meget interesseret i ting der til tider er uforklarlige, og ikke kun fra det besøg.

    Jeg har en radio der hver dag kl. 1607 starter af sig selv, den stopper igen præcis kl. 1904.

    Mine lamper i køkkenet – over vasken – går ofte op og ned i styrke. Min far – som ikke tror på “den slags”, har altid sagt, at det var noget pjat, indtil den dag han selv oplevede det…

    Ja, forklare det kan jeg ikke. Jeg tror, at vi alle har en der passer på os, og det har også været ham der var der dengang min yngste var lille. For hun var egentlig ikke bange for ham, hun kunne bare ikke altid have, at han var der… langt indlæg, lide rodet skrevet, for det er bare det der lige popper op i mit hovede…

    Håber I får styr på det… 😉 tænker på Jer…

  17. Jeg tænker lidt som Gitte, at det jo ikke er noget ubehageligt der sker hos jer. Bortset fra, selvfølgelig, hvis det er derfor Ida ikke vil sove.
    Men på den anden side, så har jeg også selv oplevet ting i en uge hvor jeg var alene med min datter i et sommerhus. Der skete flere ting som gjorde at jeg var helt overbevist om jeg ikke var den eneste i det sommerhus (udover min datter). Og føj, hvor var jeg da ikke tryg ved det. Så jeg forstår såmænd godt hvordan du har det, især med at være alene.
    Jeg tror på “spøgelser” og har også et helt friskt eksempel på hændelser hos en bekendt. De var flere vidner til at der blev smækket med døre (som var og forblev lukket…), trampet rundt på loftet, ting på bordet flyttede sig osv. Det gav ro i huset at få en “åndemaner” ud.
    Så ja, jeg ville da nok give det chance at få sådan en hokus-pokus dame ud :-)
    KH Jette / Kamma og Ko

  18. Hmm…må indrømme det er noget at nogle ting du har oplevet. og den der bamse du snakker om har min søster også til hendes børn. og det er åbenbart bare noget den gør det der med at spille sange helt umotiveret, og den spiller ikke bare en med gerne alle sammen. men kan godt se at i sådanne situation er det ret klamt at den pludselig spiller så vildt.

    mit råd er nok at hvis du føler dig utryg i dit hjem og er i tvivl om hvad der foregår, så synes jeg du skaltage kontakt til en hokus pokus dame og få tjekket energien i dit hus, for mange gang kan det også være ens tanker der fremkalder ting. og den uro kan dyr og børn mærke.

    må også give mirjam ret i de ting hun skriver. selvom jeg er splittet mellem begge meninger.

    jeg tror på at en afdød kan give tegn fra sig i det øjeblik de dør. og at de kan være fanget her blandt os. men ikke for at såre eller gøre os ondt. de gø jeg bare som de altid har gjort.

    den dag min mormor døde, var jeg klar over det om morgen, fordi jeg havde drømt det. så tror der er en kontakt vi aldrig vil få svar på.
    inden min mormor døde
    har jeg tidligere oplevet at en mand stod for enden af min seng og bare kiggede på mig og hvis man sagde noget til ham løb han lige forbi mig og ud gennem væggen ved mit hovde. og det har jeg oplevet flere gange. manga gange, en gang vågnede jeg efter en drøm(marerit)
    og endte med at kaste op i min seng ud over alt sengetøj mens denne mands person stod og kiggede, da min mormor hørte det, sagde hun at hun kente manden ud fra min beskrivelse, og ham skulle jeg ikke frygte, han passede bare på mig.

    den gang var jeg 16, så ham ikke mere efter min mormor døde.

    jeg tror og nogle ting tror jeg ikke på. man kan kun selv mærke om tingene virker rigtig eller forkert.

    håber du får løst dit problem.

    Kh. Sara

  19. Jeg tror helt sikkert på sådanne ting.. Har selv oplevet flere ting. Og tror bestemt det kan være det der holder ida vågen. Det behøver jo ikk være noget “uhyggeligt” der skræmmer hende.. Det kan være et barn, eller en anden kærlig person.
    Min fætter og hans kone, har to små drenge.. Drengene havde også opfært sig underligt, og selv min fætter bemærkede underlige ting, ligesom en mand stod udenfor vinduet om natten.. De fik en specialist ud og se på huset, og her konstaterede hun også, at det var den tidligere ejer, en mand, som stadig opholdt sig i huset. Så hvis jeg var jer, ville jeg helt bestemt få en “åndemager” ud og tjekke det igennem. Det er da et forsøg værd. Held og lykke C.
    Mange knus Pernille

  20. Hej
    Den gamle lugt i skabet kan være en lille skimmesvamp der ikke er “aktiv” den er påvirket af vejret og lugter ikke altid og heletiden.
    Det kan også være den der ødelægger nattesøvnen pga spore. (Har jeg fået afvide af en der udrydder disse i huse kan dog ikke dokumentere det) Vores happy poppy er røget ud da den altid spillede uanset hvad, det er et meget sensetivt legetøj og det er faktisk svært at gøre noget trykfølsomt igennem stof og vat 😉
    Radioen er også følsom over for fugt og støv, det kan tit sætte det i gang uden grund. Og jeres fantasi og angst kan i også gøre noget ved. Netop ved at tale med andre om det og skrive det ned.
    Jeg ved godt at det er uhyggeligt og det føles som en virkelig ting og jeg tror selv på “mere mellem himmel og jord” da jeg er kristen, jeg er bare mere til “himmel og helvede” (Det gode og det onde i verdenen) end til spøgelser og er bange for at en åndemager lukker mere ind end ud igen..
    Men det var bare min personlige mening.
    Knus

  21. Hej
    Det lyder lidt uhyggeligt,men igen det er jo ikka alle ånder der er onde.
    Jeg ville nok få en ud til at se om hun kunne sende ånden videre i systemet..mare for at være sikker:-)
    Med hensyn til din datter..Det er vigtigt at hun får nok protein at sove på. Har hun tendens til blodsukkersvingninger, vil hun også have det om natten. Hun vil så vågne når blodsukkeret er helt i bund.
    Du skriver at hun har det godt nu hvor hun håa fået dræn i ørene,men dræn er jo kun en symptombehandling. Den bagvedliggende årsag er der stadigvæk.(du kan evt. læse link fra Karen Klarbæks verden til hendes nye blogven(kan ikke huske hvad han hedder,men han skriver en god artikel om mælk kontra kalk)).
    (vi er et at de lande hvor vi drikker mest mælk, og et af de lande hvor vi har mest knogleskørhed ?!
    Får man dræn i øerne er det fordi væsken ikke kan komme ud af sig selv,den danner slim som der går betændelse i og så går det galt. Hos andre sætter det sig som bihulebetændelse. Mælk er MEGET slimdannende(sukker og hvede ligesådan. Dansk basiskost når det er værst.
    Læs evt. Kærnesundbøgerne,der er mange gode råd i :-).

    Håber at I får styr på jeres Ånde/sove problemer. Og husk: hvad du sender ud, får du igen 😉

    Kh
    Stinne

  22. Hej
    Det lyder lidt uhyggeligt,men igen det er jo ikka alle ånder der er onde.
    Jeg ville nok få en ud til at se om hun kunne sende ånden videre i systemet..mare for at være sikker:-)
    Med hensyn til din datter..Det er vigtigt at hun får nok protein at sove på. Har hun tendens til blodsukkersvingninger, vil hun også have det om natten. Hun vil så vågne når blodsukkeret er helt i bund.
    Du skriver at hun har det godt nu hvor hun håa fået dræn i ørene,men dræn er jo kun en symptombehandling. Den bagvedliggende årsag er der stadigvæk.(du kan evt. læse link fra Karen Klarbæks verden til hendes nye blogven(kan ikke huske hvad han hedder,men han skriver en god artikel om mælk kontra kalk)).
    (vi er et at de lande hvor vi drikker mest mælk, og et af de lande hvor vi har mest knogleskørhed ?!
    Får man dræn i øerne er det fordi væsken ikke kan komme ud af sig selv,den danner slim som der går betændelse i og så går det galt. Hos andre sætter det sig som bihulebetændelse. Mælk er MEGET slimdannende(sukker og hvede ligesådan. Dansk basiskost når det er værst.
    Læs evt. Kærnesundbøgerne,der er mange gode råd i :-).

    Håber at I får styr på jeres Ånde/sove problemer. Og husk: hvad du sender ud, får du igen 😉

    Kh
    Stinne

  23. Jeg tror der er mere mellem himmel og jord, og jeg tænker når nu du har fået ideen, så er det måske fordi I skal lave en aftale med Hokus-pokusdamen og se hvad det fører til. Måske fører det ingen steder hen, men så ved I det :)

  24. HOLD DA OP!!!
    Først og fremmest tak for alle jeres svar. Jeg har lige set dem alle nu og er meget overvældet.. Jeg ved godt, at det er et lidt følsomt emne – men ikke destomindre er jeg glad for at I ville ytre jeres mening og jeres historier – det giver alt sammen mening – det er bare liiige hvilket ben man står på. Og der er vi jo heldigvis forskellige.

    Jeg er meget overrasket over, hvor mange af jer, der har oplevet MÆRKELIGE ting. Mit udgangspunkt var lig nul. Mine holdninger var svævende. Det er de nok stadig, egentlig. Men jeg tror på, at der er mere, end vi lige ser med det blotte øje.

    Mange af jeres input gjorde stærkt indtryk på mig. Hvis jeg ikke får svaret jer alle, er det simpelthen fordi jeg springer rundt i det.

    Jeg tænker lidt, at jeg et eller andet sted giver Mirjam, Anja og Stinne ret i, at man kan bilde sig selv en masse ind – måske også for at finde en forklaring – i mit tilfælde på Ida´s søvn. Jeg skrev i mit indlæg, at vi har accepteret hendes natterod. Det er et af de luner, der kan følge med småbørn – vi startede nok bare godt ud med Marie :-)
    Stinne – jeg har godt hørt om det at mælk kan genere slimhinderne i ørene. Ida får mælkeprodukter i meget små mængder. Kalk bliver tilført ekstra via vitamin. Vi fandt ud af, at hun efter en portion yoghurt inden sengetid fik en nat, der var helt hen i skoven. Så det er blevet meget lettere nu vi ved det. Det var jeg dog ikke klar over tidligere! Hun kan ikke tåle mælk i store mængder.

  25. Anja – du skriver om skimmelsvamp? Jeg aner ikke, om det er noget der er usynligt, eller hvad – men vi kan ikke se tegn på svamp i skabet eller på vægge.. Jeg har lige stået på hovedet i skabet :-)men det er da værd at undersøge?!

    Jeg har godt tænkt på, at sådan noget legettøj er overvfølsomt.. vores er MEGET sensitiv.. så jeg er ikke afvisende overfor, at en prut kan sætte den igang. Griner..

    Jeg ved ikke hvad jeg skal mene om en åndemaner – om jeg tror på det eller ej. Men hvis de også lukker noget ind i stedet for ud? Det er spooky!

    Sara – hvor er det egentlig en smuk historie du fortæller.. Tænk at du har haft en skytsengel? Den tanke kan jeg godt lide..

    Pernille nævnte at det ikke behøver være ondt eller farligt, men at det kan være en kærlig person eller en der vil lege.. – Og HVIS det er rigtigt, ja så er det jo dumt, hvor ens tanker fører en hen, Ikke?

    Når jeg læser om jeres oplevelser, om det, JEG vil kalde, det ukendte, så bliver jeg mere åben overfor, at det godt kan være sandt. Jeres historier er så forskellige, men så livagtige, så de går ind under huden på mig. Jeg tror på, at det I har oplevet er sandt! -Jeg tror bare, at man skal være modtagelig overfor det, før man “ser” det.

    Jeg ved ikke hvor jeg selv står! Eller om jeg er modtagelig. Jeg er nok alt for rationel til at kunne FORSTÅ, at det er muligt. Men jeg vil ikke afvise det. Jeg tror, at mine tanker gør en kæmpe forskel. Jeg tror sagtens, at jeg kan piske en stemning op!
    Jeg har ikke i det 1½ år vi har boet i huset været utryg eller sådan. Men jeg har heller ikke oplevet disse ting tidligere. At radio og tøjdyr går i gang af sig selv.
    Kirsten skriver at hendes radio selv bestemmer, hvornår den vil igang og slukkes – det er da underligt? Kan det være fugt? Og hvad med hendes datter? Har I læst hendes kommentar? Ellers gør det lige Ikke!

    Ved I hvad – jeg er så overrasket over, hvor meget jeg fik tilbage for dette indlæg. Det er så rart at høre om jeres delte meninger. Det er et svært emne at ytre sig om, da meningerne er i øst og vest. Det fede er, at I er så hudløst ærlige – for hvordan skulle man ellers selv mærke ens egne følelser? Altså om man er for eller imod?

    Det der med Energier, som Gitte nævner, kan jeg godt lide… det er en betegnelse, jeg sådan forstår – selvom at vi er ovre i samme retning alligevel. Jeg tænker lidt på, om der måske kan være stårler fra jorden, som kunne aktivere en ellers rolig tøjbamse? Kan energier i jorden ikke forstyrre ens søvn? Åhh der er så mange tanker om det emne.. Tak fordi I ville dele jeres med mig..

    Jeg vil se tiden an – se om der er mere til dét, end jeg lige har nævnt for jer. Om vi skal have besøg af en hokus pokus dame? Jeg vil ikke afvise det. Men lige nu vil jeg fordøje mine indtryk fra jer – og se hvilken vej jeg selv skal gå. For jeg er ikke overbevist – hverken for eller imod.. Kram fra C

  26. Jeg tror på spøgelser! Fuldt og helt. Tror jeg nok… for en lillebitte skeptiker er der jo gemt i os alle når det kommer til ting der ikke er “målbare”.

    Men altså: Jeg er stadig (nu, cirka 8 år efter de sidste tegn forsvandt) overbevist om at vi har haft ét her i huset. Et godt og rart et af slagsen, heldigvis.

    Da Asta var helt lille skete der ting og sager der ikke kunne forklares…

    Vi har selv lagt gulvene her i huset og véd at de er 100% i vater – og alligevel, når Asta som helt lille sad inde på stuegulvet og legede, kunne bolde pludselig begynde at trille rundt UDEN nogen havde rørt ved dem. Hen mod hende som regel, som om “nogen” ville lege.

    Hun kunne også finde på at sidde og pludre med et-eller-andet usynligt i laaaang tid. Ikke som små børn ellers gør, når de sidder og dimser med legetøjet og taler til dét; nej, hun snakkede med et fikspunkt i horisonten og kunne altså se noget vi andre ikke kunne.

    Dét der for alvor fik mig overbevist, var en aften jeg var alene hjemme med hende. Søren var på rejsearbejde og der var kun os to i huset. Eller, næsten.

    Der stod en sodavandsflaske midt på sofabordet og der var én der pustede i den. JO! Den der lyd, den helt karakteristiske fløjtelyd der kommer fra en glasflaske lød højt og klart midt fra bordet af.

    Jeg sad ved bordet, og Asta var ikke i nærheden af flasken. Og jeg tjekkede (EFTER kuldegysningerne havde lagt sig). Der var ingen døre og vinduer åbne, der var ingen steder det kunne trække ind og ingen logisk forklaring på hvordan det kunne ske.

    Det VAR et spøgelse. Jeg er slet, slet ikke i tvivl! Det/han/hun “boede” hos os i omkring et års tid, og da kuldegysningerne først havde lagt sig var det faktisk lidt hyggeligt. Men vi var heldige…

    Jeg synes I skal få fat i en Hokus Pokus dame. Nu.

    Jeg har gode venner der har haft oplevelser á la jeres; de fik også kontakt med en dame med særlige evner, og uden at hun fik noget at vide om hvordan det stod til i huset kunne hun PRÆCIST gengive hvilke problemer de havde. Ingen slinger i valsen, überhaupt.

    Et par timer efter hun kom var problemet løst, og de har aldrig mærket noget til det siden.

    Der ER altså mere mellem himmel og jord!

    Tanker herfra… :-)

  27. Lige ne lille historie til..
    Min søster arbjeder i en børnehave, og der fik hun af vide at det “spørger”, men hun troede ikke på det.. Der har nemlig været flere små børn der har kommet til personalet med underlige forklaringer på, at de har set/leget med en lille pige.(som ikke går i børnehaven) De ser hende, men det gør de voksne ikke. Men de har godt fornemmet nogle underlige ting. Heriblandt min søster, som har hørt små trin som løb rundt oppe på 1 salen. (alle børn var afhentet. Flere gange når hun har sku til gøre rent/vaske gulvet, og alle er gået, er der en der har fyldt en spand med vand (koldt) til hende.. Det er da en sød tanke.. Hermed som tidligere sagt, kan det godt være et sødt “væsen”, men derfor godt kan forstyrre børnene og hermed søvnen.
    Håber I finder frem til den bedste løsning. Her til sidst vil jeg bare lige sige, at min fætter og deres børn er “uden” manden i hjemmet nu, og alt er normalt.
    Kærligst Pernille

  28. Ih altså! Ja, jeg synes nu, det er lidt spændende…men samtidig MEGET skræmmende!! Jeg har både hørt om og oplevet lignende historier……..Jeg havde f.eks en symaskine, som kunne sy af sig selv…..uden at stikket sad i kontakten!! Få da bare en ud og gå huset igennem, – I har jo alt at vinde og intet at miste ved det….

  29. Kære Christina,

    Jeg ved ikke om jeg tror på spøgelser, men jeg tror på Malte, og får helt ondt i maven, når jeg hører hans fortælling og hans angst.

    Ved du hvad, der kan ingenting ske ved at invitere en “hokus pokus” dame hjem til jer og gennemgå huset. Det værste der kan ske er jo at hun ingenting finder.

    Det er ligegyldig om man tror på spøgelser, hvis man er utryg, må man gøre det der skal til. Og hvis man har en lille pige, som ikke sover så godt, så må man også gøre det, der skal til.

    Vil meget gerne høre fortsættelsen – og tak fordi du deler. Det er alvor, men også en virkelig god historie.

    Kh
    Lykke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *