Nyd!

Jeg har for en lille månedes tid siden fået en gave af en særlig spændende kvinde, der kan det dér med bøger. Hun forærede mig en taknemmeligheds dagbog.

Denne her bog er virkelig sød – og har et godt formål, nemlig at hjælpe til med at bevare fokus på de ting i livet, der skaber en glad farve. Jeg har tidligere skrevet dagbog – flere bøger faktisk. Den sidste var til Ida – om graviditet og de første måneder..  Men denne her er ganske særlig. Den fokuserer på at man får tænkt og skrevet om de positive ting.

Smilet bredte sig på mine læber, da jeg her for en ½ time siden sad og bladrede i bogen her. På en af siderne blev jeg opfordret til at NYDE. Der stod:

NYD!
Bliv to minutter længere under bruseren,
brug et øjeblik på at indsnuse duften af din morgenkaffe,
før du tager den første slurk, lyt til dine skos klikken på fortorvet.
Forsøg at lade dagens gode øjeblikke vare længe. Lige meget hvor små de er.
At være tilstede i Nuet. Det er der da noget skønt ved, især når man, som jeg, kan være rigtig god til at flyve rundt.
Jeg kan i denne sammenhæng fortælle, at jeg ikke har været i bad endnu, jeg har stadig nattøj på. Min kaffe nyder jeg i fuldedrag – især lige nu foran min computer, som har en plads i solen idag. Solens stråler rammer mig i ryggen, det er dejligt. Jeg har ikke været udenfor, men er ved at tage tilløb til at komme i tøjet, for vejret er skønnere end skønt. Jeg har lyst til at komme udenfor og sætte spor i sneen. Mon Henrik og Ida vil med? Hov, der sidder en solsort udenfor mit vindue og prikker til et æble, jeg lagde ud i morges. Henrik griner af Ida i køkkenet – hvad mon hun nu laver af grimasser, der får hendes Far til at le så hjerteligt? Jeg må derud – og være med. Det er nemligt dét vi gør i dag. Nyder hinanden!   
Vil du fortælle om dit nyderi?
Overvej at anskaffe jer denne her bog.. den er kær! En rigtig god gave til en nær veninde eller bedre – forkæl dig selv!.

7 thoughts on “Nyd!

  1. Den bog ligger fast på mit natbord, så jeg kan reflektere over dagen, der gik og skrive nydningerne ind :)
    Min dag har indtil nu været en dejlig tur på ski med gemalen og dejlige venner. Nu står den på pause og så skal fru FejBak ellers i gang…
    KH Mette

  2. Mmm at nyde.
    Jeg har ryddet ud og op i det ene børneværelse. Det vil sige at vores stue nu er FRI for børnelegetøj da min datter er flyttet ind på det førnævnte værelse.
    Derefter har jeg gjort rent i resten af huset og hentet et legekøkken ind til tøsen.

    Lige nu sidder jeg helt stille. Nyder blogs og et glas rødvin mens manden laver mad.
    Dét er sørme også nydelse.

  3. Jeg nød solen, sneen og min familie i de spæde formiddagstimer, på kælkebakken – det varmer mit hjerte at de to knægte nød det så meget, og grinte og hvinede når kælken susede afsted….
    Hjem til nybagte boller og middagslur = nydelse.
    Og nu nyder jeg roen, og at læse om hvad I andre der ude i Bloglandet har brugt weekenden på ;o)

  4. Hej C
    Ligger lige kommentaren her – og ikke under ovenstående indlæg, for min “lille” rumpe kan ikke klemmes end i en str. M 😉 – så jeg deltager ikke.

    Vil bare lige kommentere på din fine sommer-nederdel alligevel. Den gjorde mig i godt humør – og jo, den minder om klip-klappere, kolde drikke på terassen og solskin i ansigtet.
    Du er ikke alene om at savne sol og sommer. Lad det snart være nu…
    KH
    K

  5. Frau P – tak skal du have :-) Men altså jeg forstår ikke din tve-tydighed – er din rumpe for stor? Den kan ellers sagtens passe en small.. jeg selv er small.. I disse dage er vi heldige med solen.. det er så skønt :-) Kram fra C

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *