Folklore Broderi

Jeg skulle for et stykke tid siden lave en gave til en særlig kvinde. Jeg gik og funderede meget over, hvad hun skulle have. Min første indskydelse var et tørklæde med broderi. Jeg ville brodere hendes navn m.m. Men jeg kunne ikke finde ud af det, ærlig talt.

Men det blev efter nøje overvejelser til tørklædet, da jeg ikke kunne komme i tanker om andet til hende. Det skulle nemlig være noget helt specielt.
Min svigermor blev sat på sagen og tørklædet blev færdigt. Med navn og MilleFleur broderi. Ret fint blev det.

Jeg er nu blevet helt pjattet med at brodere og har fået 1000 vis af ideer til, hvor jeg kan få nålen sat i.

Jeg fornemmer, at det bliver den helt store dille her i blog-multiverset. Lis startede med sine mobiltaker, Line nærmer sig også. Jeg har her gang i en jakke til Ida. Dette her er forstykket. Stilen er Folklore. Når du googler folklore, så er det ikke disse her “tegninger” der dukker op, men mere mønstre. Uanset hvad, så er det så fedt.

Jeg har tegnet min tegning direkte på stoffet med en tus. Sådan en af dem, som man kan vaske af igen. Der er lidt fnuller hist og her, hvor jeg har visket lidt i det. Men det er nemmere når det bliver tegnet op, så man kan holde lidt styr på retningen. Broderiet er ikke færdigt endnu – jeg viser det færdige resultat frem, når jakken er helt færdig.. Det bliver god, er jeg overbevist om!

Jeg gik i gang i fredags og har broderigarnet fremme, så snart jeg har et frirum til det.
Jeg er hjemme i disse dage med en virus på stemmebåndet. Jeg savner mit arbejde, men jeg må holde min stemme lidt i ro. Jeg har så småt fået lidt stemme idag – men ind i mellem lyder jeg som en teenage knægt, hvis stemme er i overgang. Mine timer bliver brugt til dette her projekt, mens jeg venter på at blive frisk igen.

Jeg har klippet ud til en sag til voksne med broderi. Mere om det en anden gang..

10 thoughts on “Folklore Broderi

  1. He, nå var det det du mente med en ny dille?? Hvor er det bare flot! Ved ikke om jeg har tålmodigheden, men jeg vil da give det er forsøg. Glæder mig i hvert fald til på mandag for jeg er helt blank når det gælder brodri. Har tit haft lyst til liiiiige at lave et brodreri, men jeg aner ikke hvordan man gør eller hvor man starter.
    Fortsat god fornøjelse. Mon voksen modellen ogspå er en EG?

  2. Hej Line – du SKAL give det et forsøg.. det er faktisk slet ikke så svært.. jeg har et A4 ark med de mest brugte sting.. skal jeg tage en kopi og sende til dig? Jakken er en EG, he he.. den havde du luret? Nej – voksen sagen er en kjole …

    Hej Sarah – nu må jeg jo se om jeg bliver færdig, griner.. det tager tid det her… Men SÅÅ hyggeligt

    Hej Kirsten. Afsted med dig.. jeg synes vi skal have broderi-tendensen op igen.. jeg er ikke pjattet med korssting.. men det andet her er ret fint..

  3. Tak christina, men du behøver ikke kopiere. Jeg har diverse bøger hvor det er beskrevet, det er bare lige det der med at få det ud gennem fingrene. Du kan være helt sikker, jeg skal i den grad give det er forsøg!!

  4. Hvor er det fint, og rigtig rigtig sødt. Er også blevet bidt af en gal broderi narkoman, det er ærgerligt det ofte er en tidskrævende sysleri. Glæder mig til at se flere broderier og lade mig inspirere.
    Kh Anette

  5. Hvor er det fint og forårsagtigt!

    …Ikke til at se, at det kun er få måneder siden du gik i gang med at brodere. Det er godt nok vildt, så hurtigt du har fået styr på det.

    Tørklædet og jeg er omtrent uadskillelige nu!

  6. Hej Christina
    Hvor er det bare flot. Du har en meget inspirerende blog. Måske det var muligt at få en kopi af dine broderi-side. Jeg ka mærke at det er et projekt jeg må igang med også.. (sammen med alle de andre idéer jeg har fået)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *