Tankestrøm – jeg er ikke alene

Jeg sidder akkurat nu i min Bedste Brors lejlighed og drikker en kop te.

Jeg var sammen med de mest inspirerende og spændende mennesker igår og tog derfra efter 8 timer intens hygge og snak. Min plan var egentlig, at jeg skulle SOVE hos Bette Bror, når jeg nu endelig havde muligheden for det – men jeg har ligget søvnløs det meste af natten. I første omgang var det larmen fra byen, der holdt mig vågen. Jeg er slet ikke vandt til at kunne høre alt det liv – der er forbundet med storbyen. I hvertfald ikke mere. Hjemme hos os hører vi ikke naboerne snakke, holde fest eller råbe af hinanden.

Men jeg lå også vågen på grund af alle de indtryk fra igår. I ved jo som piger kan sludre. Det er ofte i øst og i vest og om alle mulige sager. Enkelte snakke igår, gjorde stærkt indtryk på mig. Måske var det hele sammensuriummet, der fik mine tanker og følelser på gled. Jeg elsker alt være sammen med mennesker, der formår at prikke lidt ekstra til mig.

Selvfølgelig har vi snakket om børn, job og kvindeliv.

…og om søvnmangel
Jeg har fået luftet mine frustrationer om Ida´s nattesøvn – har hørt på andres erfaringer om dette emne. Jeg er så lettet over, at jeg ikke står alene i dette søvnens eller mange på samme´s tomrum. Og samtidigt er jeg bekymret om, at det ikke absolut behøver at være en periode, der bare liiiige slutter. Jeg er ved at dø af skræk over, at jeg f.eks skal udholde et år mere. Jeg tager virkelig hatten af for de mennesker, der har kunnet udholde 2 eller 3 år i denne konfliktfyldte tid. Søvnmangel påvirker ens krop, psyke og familieliv i sådan en grad, at det kan være på opslidende bare at være til.

Jeg har ligget i nat og tænkt på Ida, Marie, Henrik og jeg. Min barsel har været hård, hvad angår søvnen. Jeg har gået rundt i en osteklokke og har forsøgt at klare ærterne, hvad angår mine unger og det nødvendige i familielivet. Men der er ting, der har haltet, jeg har fejlet.  Der måtte lægges planer om hvordan vi fik hentet søvn ind, så man ikke pludselig skulle se sig selv udefra som en dårlig mor.

Henriks og mit forhold er ligeså varmt, som da vi mødte hinanden – kærligheden er vokset, men den har også været gemt væk i en tåge af træthed. Vi har begge været grå i ansigtet af udmattelse. Vi har heldigvis kunnet se det morsomme i situationen og leet af hinanden, mens vi har slængret os på madrassen på gulvet. Humor og kærlighed, har hold os stående sammen.

Jeg tænker bare, hvordan vi vil overleve dette, hvis vi skal æde et år eller flere med natteroderi. Hvordan vil ens humør blive – vil ens glæde forsvinde, hvad med overskuddet, hvad med jobsituationen eller vigtigst, hvordan vil kærligheden udvikle eller afvikle sig?

Alle der har børn ved, at de første år i børnenes liv er de mest drænende. Prøv så lige at få kastet en spand “du skal heller ikke sove i de første år” ned over dig?! … Kan lige se en lille leende djævel for mig..

Jeg ved ikke, hvorfor dette indlæg tager fart og hvorfor jeg skriver noget, I allerede ved. Jeg er bare overrumplet lige i nuet. Jeg savner Henrik, Marie og Ida. På afstand, som nu hvor jeg er her i KBH, så ser jeg også tingene lidt udefra. Jeg skal hjem til Henrik. Vi bliver nødt til at få lagt en strategi for, hvordan vi skal klare år mere i denne situation. Ida sover ind i mellem godt. (vel og mærket er vi oppe 2 gange i snit de nætter). Men stadig er vi vågne og på benene de fleste nætter.

Og det er måske bare sådan det er. Dét faktum tror jeg er vigtigt, at vi accepterer. Jeg har indset, at det ikke nytter at sige, at “det her bare er en periode“, for hvad nu, hvis det er sådan Ida har brug for at sove? Jeg har netop hørt om lignende tilfælde. Og kan nu se paraleller, som jeg ikke sådan kan slippe omkring.
Ida er en lille glad pige. Hendes døgnrytme bærer ikke præg af, at hendes nætter er tåbelige. Hun følger sin udvikling, hun er en glad pige. Hun er ikke ramt på samme måde, som vi er. Måske er det bare sådan lille musen sover. Noget vi ikke sådan kan lave om på.

Jeg er glad og lettet. Jeg fik luft bare af at lytte. Et genkendende øjekast var nok til at skabe lidt ro i mig. Man kan sagtens klare ærterne, når man ikke står alene i suppedasen. Jeg klarer gerne en spand søvnmangel, når jeg ved, at et søsterkram eller en opringning vil være vejen til en dyb indånding frisk luft. Så kan jeg godt bide i det sure æble. Jeg er ikke alene.

13 thoughts on “Tankestrøm – jeg er ikke alene

  1. Jeg kender alt til jeres problemer med manglende søvn pga. børnene. Jeg er mor, til tvillingepiger på 7år og de har aldrig sovet særlig godt. De har været svære at få til at sove og de vågner ofte om natten. Pyh. Det er så hårdt. Det skal lige siges at de er født for tidligt og jeg tror at en del kan tilskrives dette. Nu sover vi alle sammen sammen i en kæmpe seng og det har faktisk hjulpet lidt. De bliver lagt til at sove i deres egen seng og kommer ind til os i løbet af natten, nogen gange uden vi opdager det. Man må sno sig. Du er på ingen måde alene.

  2. Hej Marie Louise
    Det der med at få frarøvet sin søvn er så hårdt.. Tænk at I ikke har sovet godt i 7 år :-) Men man kan vende sig til mange ting.. At dine fortidligt fødte twins sover skidt ? Den æder man gerne, når bare det er det eneste følge af at være fortidligt på vej.. Jeg arbejder i en special børnehave, så kender godt til de trælse konsekvenser der kan følge med. MVH Christina

  3. Ja, hvis det bare var tilfældet. At det var det eneste de skal slås med, mener jeg. Det er det ikke. Der er senfølger hos specielt den ene, som vi snart skal have udredt igen. Det i sig selv kan jo holde en vågen om natten. Faktisk er det det kreative som er med til at holde mig oppe. Man kan klare meget mere end man tror, især hvis man giver sig selv lov til at “holde fri” engang imellem. Det arbejder jeg stadig på:-)

  4. Jeg er sikker på du har prøvet alverdens ting og sager for at din lille prinsesse – og jer, skal få en ordentlig nattesøvn. Jeg er selv stor tilhænger af zoneterapi, som er godt for mange ting. Jeg er næsten sikker på at det ville kunne hjælpe jer.
    Det er så super hårdt ikke at få sin nattesøvn. Jeg tager hatten af for jer, at i ikke har kapituleret – men på den anden side så hjælper det jo heller ingenting.
    Pøj pøj. Håber da ikke det kommer til at være et helt år..

  5. jeg er forundret over, at I kan holde hovedet så højt og øjnene så åbne, som I kan, jer der slås om natten. Og jeg håber og bede til at det snart får en ende for jer alle, eller at I lærer at leve med det, som det er og på den måde får en hverdag til at køre, der er til at holde ud for jer alle.
    STORT knus og hvor er jeg glad for at have mødt dig :-)
    AB

  6. Verden bliver så ulden og glaskugleagtig når man gennem længere tid ikke får sin søvn. Du kan tro jeg kender det Christina.
    Jeg er imponeret over hvordan du beskriver jeres parforhold efter så lang tids udmarvende søvnmangel. Det er en kæmpe kvalitet at have <3.

    Mvh,
    Synne

    P.s. Hvis du stadig søger efter Elsebeth Gynther bøger, så har jeg netop sat en Give Away igang med en af dem ovre hos mig.

  7. Puh, hatten af for jer. Med to pseudotvillinger kender jeg alt for godt til det ikke at sove ordentligt. Det værste er, at man vænner sig så meget til det, at man, når det en sjælden gang er muligt at sove, ikke kan sove. Kan godt forstå berøvelse af søvn bliver brugt som tortur-metode.
    Hav en dejlig dag.
    Zpif

  8. Hej C
    Det lyder som om du trods alt havde en dejlig weekend – og jeg er glad for at høre, at du kom hjemmefra på trods af sygdom på hjemmefronten.
    Det er måske lige netop sådan noget I må ty til for at lade op. Tage pauser væk hjemmefra. Eller evt. bare sove i den anden ende af huset, så det ikke er jer begge, der ikke får sovet, når Ida ligger vågen.
    Min mand er heldigvis (for ham!) udstyret med rigtige “far-ører”. Han hører absolut intet, så jeg har sovet i den anden ende af huset hele weekenden, fordi jeg ligger vågen pga. hostende Andreas. Både Gemalen og Andreas sover udmærket på trods af hosten, det er kun mig med “mor-ører”, der ligger vågen halvdelen af natten. Jeg blev lidt en grumpy bitch af søvnmangel efter omkring 14 dage med hoste – men efter 2 HELE nætters søvn er humøret på vej tilbage, til gavn og glæde for alle 😉
    Jeg tør slet ikke at gætte på, hvor meget en grump jeg ville blive, hvis manglende nattesøvn var en mere permanent tilstand.
    Jeg håber I finder en løsning.
    KH K

  9. Hej alle
    Vi har prøvet ALT efterhånden… også zoneterapi etc.. i nat sov hun helt hen i skoven, så vi er bare så smadrede idag.. på jobbet lykkedes det mig at stå og undre mig over, hvad det var, jeg lige havde gang i.. helt ved siden af mig selv.. hvis nogen vil bytte????

    tak for jeres kommentarer… det er rart i lytter til mit bræk ind i mellem :-)

  10. Jeg har haft 10 år med stærkt afbrudt søvn og det frygtelige er at det har påvirket mig i en grad så jeg er vågen også når jeg ikke bliver vækket. Min søvn er gemmen årene blevet stadigt mere skrøbelig. I begyndelsen var jeg bare dødtræt altid men efterhånden blev det aldrig at sove til en rutine jeg ikke kunne bryde. Sidste år ved nytårs tid talte jeg med min veninde der er psykolog og hun sagde at jeg var nød til at gøre noget ved det fordi det er nedbrydene. Siden har jeg prøvet uden held, men de sidste par uger har min mand været hjemme flere nætter end han plejer og der har jeg simpelthen sovet i stuen helt alene for at lærer at sove igen. Det går bedre, men bare en enkelt nat ovenpå med børnene (og dem er der stadigt mange af) slår mig tilbage. Jeg ved ikke hvorfor jeg skriver alt dette til dig, men måske er det for at du ikke skal ende samme sted som mig. Hvis I har muligheden for det tror jeg det vil være godt hvis I engang imellem på skift sover et eller andet sted hvor der er ro sådan at I ikke mister evnen til at sove.

  11. Åhhh Marina – jeg er GLAD for at du vil dele det her med mig – og alle de andre… Jeg har mærket snerten af det IKKE at kunne finde ud af at sove.. det er rædselsfuldt, især når man har muligheden for at sove… vi har prøvet det med at sove hver for sig.. Henrik vil helst blive, hvor han hører til, altså hos mig.. men jeg kan mærke, at jeg er ved at eksplodere.. der må gøres noget, så vi ikke går helt til rotterne.. for tilsyneladende er det ikke en DØGNFLUE… Tak Marina.. du har ret.. og det er også dét jeg forsøger at formulere.. vi må være på vagt inden det ender i hampen.. Kram fra C

  12. Det med ikke at kunne sove selv når man har muligheden kender jeg godt.
    Jeg oplevede det forfærdelige at få en fødselsdepression efter min 2. fødsel.
    Det var de mest ensomme timer i mit liv, når jeg udmarvet lå og lyttede til min familie sove og selv ikke kunne lukke øjnene.

    Den dag jeg pludselig glemte hvor jeg kom fra og hvor jeg var på vej hen, mens jeg kørte bil, der vidste jeg at der måtte gøres noget. Og det kunne ikke gå for langsomt.

    Jeg ville ikke skrive det her i første omgang fordi jeg var bange for at skræmme dig. I dag kan jeg sagtens sove, omendt min evne til at gå tidlig nok i seng hænger sammen med mit humør. Jo dårligere humør jeg er i, jo dårligere er jeg til at sove.
    Vi er mange herude der lever, eller har levet, i søvnterrorens vanvittige land.

    Knus,
    Synne

  13. Hej Christina..
    Hvor er det godt du har nydt din lørdag..:) Du er virkelig en fighter hvad angår det søvn..
    Kender det – dog sjældnere og sjældnere i det omfang (7-9-13) Så jeg vil bare sende dig et rdentligt kram og håber du/I får noget søvn i nat..
    Kh Anne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *