Minder om 2009 – det spirende år.

Det er så klassisk, at tænkte tilbage på året der gik, efter man har hoppet ned af sofaen og sunget falsk med på ” Vær velkommen herrens år”.

Jeg stod i ly for drengenes vanvittige mængde nytårskrudt og kiggede op på den smukke måne og faldt i staver. Jeg er normalt ikke så sentimental og følelsesladet, men da jeg stod dér med mit kamera og prøvede at forevige mine tanker, forsvandt krud, røg og drengenes dunst af cigar!

Mine minder om 2009 er fyldt med glæde. Jeg har oplevet mange ting i mit liv, som ikke har været værd at råbe Hurra for. Et af lodderne, når man ikke har mulighed for at vælge sine forældre! Jeg har måske altid være en smule tungsindig – hvilket jeg virkelig prøver på at ændre på. Men de 352 dage, som jeg har været medspiller i, har været så frydefulde.

Vores år startede med at tage imod et nyt lækkert spirende liv. Ida blev født d. 27/12 – et helt nyt menneske tog vores lille familie med storm – et individ, vi skulle til at lære at kende. Ida har selvfølgeligt nok fyldt rigtig meget dette år. Og mit omsorgsgen fik næring på ny. Mine følelser og tanker omkring at være mor til et lille spædbarn var mere overvejede og impulsive, end da jeg var 26 år med Marie. Min kærlighed er den samme for de to – men Ida har haft mere “brug” for mig, end den lille seje Marie, som tog verden med gå-på-mod og kæmpe iver.

Måske har følelserne været de samme, og jeg har glemt det med tiden – men hold op hvor har jeg været dyrisk beskyttende overfor Ida.
Min barsel har været fantastisk – jeg har nydt dagene hver og en – og mine timer er brugt på pigerne og vores nye hverdag.

Blog-universet opdagede jeg i februar. Det startede ud med min blog, hvor jeg kunne vise mine kreationer frem, så folk havde mulighed for at finde min side. Jeg havde slet slet ikke forestillet mig, at jeg skulle vinde så stort ved at starte “Rappedikke” op.
Jeg havde ikke helt overvejet, at der sad så mange andre inspirerende og spændende mennesker i dette univers, som ville læse med hos mig. Ikke mindst, at de ville dele deres tanker og glimt i livet. Jeg må sige, at mine forventninger til bloguniverest, i den grad er blevet indfriet.

Jeg har lært ny mennesker at kende. Mennesker, som har gjort dybt indtryk på mig. Mennesker, som jeg glæder mig til at møde igen. Jeg har sågar været så heldig at et af møderne er blevet til mange – og et venskab er begyndt at vokse.  Et venskab jeg allerede nu sætter enormt stor pris på. Jeg havde ikke forestillet mig, at det ville være en af gevinsterne ved Net-dagbogen.

Jeg har sagt farvel til min Mor i maj. Det lyder nok hårdt, når jeg skriver det så direkte – men JEG er begyndt at spire efterfølgende. Vi havde været mange oplevelser igennem, rucheture, som har sat sine spor i mig. Jeg har være vred og har haft en uro i min krop altid og især i samværet med hende. Selvom min voksentid har skabt mig stærk og rationel, så har den lille bange pige været tilstede, når Mor var i nær radius. Jeg fik sagt farvel på en god måde, jeg savner hende, jeg kunne have haft. Men det har bestemt også givet mig den luft og næring til at slippe helt. Nu bliver jeg bare så vemodig, når Marie f.eks som i julen kom ind til mig og sagde ” Mor, når jeg hører en stille sang, så kommer jeg til at savne Mormor”.

Om jeg forstår hende? Ja – det gør jeg – hun gjorde sit ypperste for at være Mormor for Marie.

Henrik og jeg vokser igen – de sidste mange måneder har vi levet i vores lille hule, som har afskærmet os for ekstra energi tilskud. Ida har fået vendt sin søvnrytme – vi har kunnet sove godt, de sidste 14 dage. Vi ser hinanden i et helt andet lys. Vi har ofte ligget på madrassen i stuen og leet af hinanden. Vi har været så udkørte, så vi nærmest ikke har kunnet slæbe os afsted. Trætte og med sorte rander under øjnene.
Jeg er blevet nyforelsket – jeg lægger pludselig mærket til ham igen. Han har hele tiden været her – men jeg har ikke længe set ham. Det er så opslidende med et barn, der ikke vil sove – heldigvis er Henrik og jeg så fasttømrede – så vi har kunnet tage det med humor og med tanker om ” at det heldigvis kun er en periode”. Men jeg forstår godt, hvor opslidende, det kan være for et parforhold. Og at enkelte må gå fra hinanden af den grund.
Igår da jeg sprang i favnen på ham kl. 24 – var jeg klar igen. Klar til at møde ham i 2010 – frisk og frejdig. Jeg har virkelig savnet ham!

Til alle jer derude – tak fordi I har fuldt med de 10 måneder her. Jeg har nydt jeres kommentarer og glædet mig over, at møde så mange forskellige og indblæsende mennesker. Jeres kiggen forbi og svar har givet mig energi til lidt mere herhjemme. Et frirum jeg er blevet så helt og aldeles afhængig af.
Jeg glæder mig til at følge med jer, det næste år.

Rigtig godt nytår til jer alle.
Christina

4 thoughts on “Minder om 2009 – det spirende år.

  1. Jada!
    Det er jo lige præcis den måne (som jeg i øvrigt også stod og hylede op imod!) som gir os løfter om endnu et fantastisk og spirende år!

    Jeg VED bare at 2010 har godt i vente til os! Og nu er der jo ikke længe til d. 30. – så jeg kan gi dig det knus jeg længe har haft lyst til :-)

    Kh Trine

  2. Rigtigt godt nytår. Det var en smuk og stærk beretning om mange svære og også mange smukke ting, du har haft oppe i dit liv i 2009. Det er så dejligt at lille Ida har fået ro, så hun kan give plads til at I andre også kan få familien til at fungere igen. Held og lykke med det og med hende i det nye årti.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *