Marie hjemme igen

Marie er i KBH hos sin far hver anden weekend. Hun elsker at være der og savner ham helt ulideligt ind i mellem. Det er skønt hun har det sådan.

Men i ny og næ er det mig, der savner. Altså jeg savner Marie, når hun er væk. Man vender sig til meget, og Maries weekender hos sin fantastiske far er en del af vores liv og meget almindelige. Denne weekend har hun dog været meget i mine tanker. Så jeg har brugt mine tidlige morgentimer på at sy lidt til hende. Så der lå en lille gave til hende, da hun kom hjem. :-)

Jeg har lavet en ny model af raglan-tunikaen. Denne her er lavet med bindebånd under brystet. Rigtig sød detalje. Nederst har jeg lavet rullekant på overlockeren. Det gør den lidt rå midt i det søde.

Bedst af alt – jeg har helt selv (!) lavet en oldemorfirkant. For første gang har jeg gennemskuet en hælkeopskrift. Den var fra politikkens strikke og hækle bog. Lidt stolt er jeg. Fortjenesten må hæklemesteren fra Hæklekuset i forrige weekend stå for. :-)

Marie blev rigtig glad. Er der noget bedre end jubel?

15 thoughts on “Marie hjemme igen

  1. Hvor er den bare fin! Jeg kan godt forstå du er stolt over din oldemorfirkant – jeg kan slet ikke hækle(må vist hellere med til mødet når det kommer til østjylland :))

  2. Er det ikke bare en skøn fornemmelse at have afkodet fidusen.
    Sjovt nok har jeg også hæklet min første firkant efter selvsamme bog i denne weekend, og jeg var pærestolt da jeg var færdig!
    Tillykke med det!:-)

  3. Hvor ER den bare kær, heldig datter :-))
    Og jeg er MISUNDELIG over din hæklede firkant!!!!!! Jeg knokler stadig med at knække hæklekoden…!?
    Kh Tina :-)

  4. Åh hvor er du sød Christina. Kan godt forstå du savner hende selv om det er noget I er vant til. Jeg savner mine drenge bare jeg ikke har set dem en nat, som f.eks her fredag til lørdag hvor vi skulle til fest. Da jeg vågnede lørdag havde jeg helt ondt i maven af savn. Måske det mest er os piger der har det sådan.
    Blusen er helt skøn og jeg kan godt forstå hun blev glad for den og selvfølgelig sin mor.
    Kærligst Jeannet

  5. Hej Christina

    Så fin en tunika i skønt småblomstret stof, og flot med din første oldemorlap også. Jeg er også altid super stolt når jeg lykkes med noget selv for første gang.

    Kan godt forstå, du savner din store pige indimellem når hun er på weekendbesøg hos far. Sådan har mine veninder med “dele-børn” det også, men alt bliver jo nærmest hverdag, når man vænner sig til det. Hvis man skal se det positive i den slags situationer, så er det måske blandt andet, at man som forælder bliver sig meget bevidst hvor skønne ungerne er og hvor meget de bare hører til – så måske skal der lidt mere til, før man ønsker dem hen, hvor pebret gror… 😉

    Der er i øvrigt en award til dig på min blog et par indlæg nede, hvis du er til den slags…

    Ha en skøn mandag Christina
    Kh Helle

  6. Hej Christina!
    Wow, en fin tunika og specielt da med den oldemorfirkant :-)
    Skønt må det være bare sådan lige at kunne kreere til din søde datter.
    God dag!

  7. Sikke en sød blise! Kan da godt forstå hun blev glad for at komme hjem til den:)
    -og godt gået med hæklingen, det ahr jeg ikke prøvet endu..

  8. Hvor er den fin!!

    Har også lige brugt lidt af det stof i weekenden.. Det er så fint.. Men er vild med den hæklede lap…:) Nu du har knækket koden, kan du så ikke sende nødde-/kodeknækkeren videre..?:) Jeg er hele tiden lige ét skridt fra at fatte den dybe sammenhæng i hækling..;)

    Forstår godt du savner… Men flot du kan tage overblikket og se hvor godt det er til hende – og fokusere på hendes glæde og udbytte af samværet med hendes far frem for alt..

    Kærlige hilsner Anne – nu med blog..;)

  9. Ros fra en modtager er altså helt skønt at få! Be’r hun også om noget selv indi mellem? Jeg kan slet ikke få armene ned når Erik be’r mig om at strikke noget bestemt. Kh endnu en dele-mor

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *