Forår på bukserne

Jeg sidder her og har fået redigeret nogle billeder af Ida´s forårsbukser. En kop te ved min side og godt pakket ind i mine uldsokker. Hold da helt op, hvor er det koldt i vejret. Vi har tændt op, men om det er indbildning eller ej, så fornemmer jeg den bidende vind gennem vinduerne.
Jeg er nu meget betaget af sneen og det klare vejr. Faktisk opfangede jeg på P3 for nogle dage siden, en psykolog udtale sig om, at mange mennesker sprang vinterdepressionen over pga lyset, som sneen giver. Det er egentlig logisk nok, tænker jeg. Jeg bliver i hvertfald glad i sneen, især gennem mine unger. Det er så fedt med deres latter!
Dog er det lidt træls, at jeg stadig skal sige til Marie, at hun ikke skal spise sneen. Hun har nu i 7 år været helt vild med det (forstår det godt) men lækkert er det ikke! Dog kan jeg trøste mig med, at hun ikke i den her kulde scorer sig børneorm. (Det har vi prøvet, AD!!!)
Men jeg er begyndt at overveje forårstøjet. Ida´s gemmer er ved at tynde ud. Hun har ikke tøj liggende i næste størrelse, som vi har haft tidligere. Meget af det syr jeg selv, men basistøjet er heller ikke på plads.
Jeg fik i sidste uge lavet endnu et par smækbukser til lillepigen.
Jeg har efterhånden lavet disse smækbukser i forskellige udgaver. Og det bliver altså fede uanset hvad jeg gør ved dem, hvis jeg skal sige det selv. :-) Altså ikke fordi det er mig, der laver dem, men jeg tror, at alle der har arbejdet med Elsebeth Gynter´s bøger, ved at tøjet er kanon fedt.
Buksernes pasform er ideel til de små. Og fed er kasse-bukseformen, hvis man ikke sætter elastik i benene. Det har jeg dog valgt at gøre i disse her. Jeg veksler lidt ind i mellem og denne gang måtte jeg prøve ny teknik af.
Normalt sætter jeg bare almindelig løbegang i kanten og elastikken igennem den. Men på disse har jeg sat elastikken ind i kantebåndet i stedet. Det var lidt et nørkleri, men det fungerer og en flot finish indeni.
Bemærk så lige lommerne – det er samme model som dem, jeg sætter på posebukserne til voksne. Den lille trunte skal da også være med på noderne :-)
Stoffet er en rest, som jeg har haft tilbage efter en tunika, jeg fik lavet til Marie. Smart blev bukserne og restebunken svandt en smule.. Det kan jeg godt lide!
PS: Er der nogen (ved godt det måske er lidt tåbeligt at spørge mine kreative læsere om!) der har en udgave af Elsebeth Gynter´s bog børnetøj du selv kan sy 5-12 år ? Som du vil sælge til mig? Eller hvad med bogen med voksentøj? Jeg søger dem med lys og lygte.. Leder og leder… og leder

18 thoughts on “Forår på bukserne

  1. Super fede bukser Christina!
    jeg har bogen 5-12 år, men kan altså ikke undvære den, desværre :(
    Jeg fandt den på nettet til INGEN penge, mener det hed noget med antikvariats boghandlen eller sådan noget.
    Har set de har dem i min Stof og Stil, men det kan da godt være at det kun er 0-4 år, hmm.

  2. Hvor er de bare helt utroligt søde. Altså jeg elsker virkelig EG’s mønstrer (har hele striben af bøger, men de kan ikke undværes – sorry). Jeg er lidt nysgerrig efter at høre hvad det er for noget stof du har brugt. Det er rigtig fint synes jeg – har lige et mønster som kunne bruges til den slags stof :-)
    God lørdag.

  3. Hej
    Da jeg opdagede via din side at Elsebeth G bogen overhovedet eksisterede ilede jeg ned i skolens håndarbejdslokale og kiggede bøgerne igennem, for mente jo nok at jeg havde set den der, desværre var der kun den med børnetøj for 5-12 år og voksentøjet i…for jeg var jo interesseret i den 0-4 år. Jeg lånte dem dog med hjem. Vi har et par eksempler af hver udgave…meeen de er jo nok ikke til salg?? Men kan da godt lige forhøre mig for en sikkerheds skyld.
    Gad vide om de også er genoptrykt?
    Jeg leder altså stadig efter den første til mig selv(har lånt den af en kollega, flere havde den, men håber på børnebørn og vil derfor ikke af med den, hvilket man jo sagtens kan forstå)

    Jeg læser jævnligt med på din side og nyder alle de ideer du giver videre, tak!

    KH Mia fra Holbæk

  4. Hej.

    Jeg har en ekstra voksen udgave du godt må købe. Kan ikke lade være med at lange dem til mig når jeg falder over dem.

    Er ny her i blogverdenen med har fulgt din fine blog i noget tid.

    Kærligst Line

  5. Kjære Christina!
    I dag kom postmannen med den aller flotteste gaven noengang! Dine helt fantastiske votter med broderier! Jeg fikk helt klump i halsen da jeg tok dem på meg!
    Det er de aller fineste vottene jeg noengang har hatt!! Jeg fatter bare ikke at du klarer å sy noe sånt! Du er virkelig en kunstner på symaskinen som får til en sånn passform!! jeg forsøkte å strikke votter en gang men de så ut som store grillvotter. Familien fikk seg en god latter men de var altså ikke brukelige :) Broderiene på de du har laget er virkelig helt vannvittig vakre i fargene!!
    Gjett om jeg gleder meg til å ta de i bruk når jeg skal på jobb på mandag! INGEN jeg kjenner har så fine votter!! Millioner takk snille deg! Disse kommer til å bli liggende framme slik at ALLE kan beundre dem der de ligger!
    Ser på avsenderadressen at du bor i Odense. Der har jeg vært mangfoldige ganger. Da har vi bodd på City Hotel i en leilighet i den gamle bydelen. Tror adressen er Nedregade..Veldig sentralt og koselig. Jeg har gjort noen fine funn når det har vært salg på Noa Noa der..Dessuten hadde jeg som favoritt en liten interiørbutikk som lå nederst i hovedgaten.
    Ikke så langt fra Stof 2000.
    Den hadde masse sand på gulvet og solgte en masse fine små møbler og potter og kar i sink bl.a.
    Dessverre var det opphørssalg der da vi var der sist for 3 år siden.
    Du er heldig som bor ved denne vakre byen! Nå skal jeg øyeblikkelig sette meg ved garnkurven og finne fram heklenåla.
    Holder på å montere et lite lappeteppe. Herlig med lørdag :)
    Tusen takk igjen for den skjønne gaven Christina! jeg ble så inderlig glad!!
    Stor klem fra Kardemomme :)))

  6. Christina – dem de har i stof og stil er den fra 0-4 år.. det er vist kun den udgave de har genoptrykt. Håber de overvejer de andre også??!! Tak alligevel – jeg kigger videre :-)

    Johanne – tak for link – jeg prøver at kigge – dog har jeg prøvet utalligegange… Mønstret af den grå udtrøje er fra drops.. det er model 10 – 18.. prøv at tjekke deres hjemmeside.. det er jo gratis opskrifter :-)

    Mette _ tusinde tak for link.. prøver lige Line først.. hun har nemlig en ekstra..

    Louise – tro mig, første gang jeg havde fat i hendes ark var jeg ved at korse mig.. der gik et par måneder før jeg fik det frem igen.. men nu kører det.. :-)

    Marie-Louise – det mørke demin er det dejligste chambrey fra stof og stil.. det kan købes i denne her mørke og i en lysere udgave.. jeg har brugt det utallige gange. Det blomstrede bomuld er fra stof 2000.. Det er så lækkert begge dele.. håber du kan finde det stadig :-)

    Mia : Hvor er du heldig.. Det er de fedeste bøger… du må meget gerne forhøre dig.. jeg er i hvertfald mega interesseret i bogen 5-12 år..! (ps behold dem selv!)
    Jeg håber de bliver genoptrykt, selvom det måske kun er en overgang, at 70´er stilen er et hit.. Det er kun den fra 0-4 år, som er genoptrykt…
    Velkommen til forøvrigt.. jeg elsker når nye giver sig til kende :-)

    Line – JEG VIL GERNE KØBE DIN BOG… FANGER DIG PÅ DIN EGEN BLOG!

  7. Hej igen Christina. Jeg forhører mig lige på mandag ang…det må så være den til voksne, mener også der er en med tasker??
    Fandt i øvrigt en om applikationer af Lis Paludan fra 1977, der var et tryk med en frø, som Småfolk har haft som tryk på deres tøj..synes jeg var lidt skægt!
    Jeg har for ganske nylig oprettet en blog, der er ikke ret meget på endnu.
    Mvh Mia
    (madebymiahansen.blogspot)

  8. Hvor er de bar SÅ fede, de bukser. Og når min Chili er på cirka samme alder som din Ida, kan jeg jo ikke lade være med at tænke at hun skal da have sådan nogle bukser til foråret. Jeg er ikke voldsomt begavet bag en symaskine (og heller ikke særlig tålmodig), men de bukser virker da ikke sværere end at jeg selv kunne give det en chance. Vil straks gå på jagt efter bogen!

    Kh, Eivor

  9. Hej Christina,
    jeg vil råde dig til at holde øje på QXL, hvor jeg har købt alle tre bøger selv. Kan se, at der ligenu er en bog med voksentøj til kun 60pp – hvis den ikke bliver budt op.

    Mvh. Mirjam

  10. Hej igen
    Det er mig med farvekoden:-)
    Jeg er vild med det her denimstof. Vil du afsløre hvor du køber det henne?
    Hilsen Mette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *