Et år efter fødsel

For hulan da… Jeg er ved at korse mig over mig selv, – temmelig meget endda ind i mellem.. Idag specielt!

Ofte tænker jeg over, hvordan kroppen og psyken ikke mindst reagerer på dét at være mor til små børn. Hvordan ændrer kroppen sig efter en fødsel.
Jeg har stadig mine efterveer. Altså i lidt abstrakt forstand.

To faktorer spiller en væsentlig rolle i mit liv. Og det er faktisk lidt funny. Læs: temmelig træls!

1.
Jeg er stadig forholdsvis labil. Jeg bliver på de mest kiksede tidspunkter rørt emotionelt. På jobbet har tårerne trillet ned af mine kinder, hvis ungerne sender mig smil. Idag hos lægen, (Ida har været til 1 års undersøgelse) hiksede jeg og slog følelsesmæssige koldbøtter, da Ida sagde hej til de andre patienter i venteværelset. (?) Ja, jeg er selv rystet. Jeg bliver overvældet over det mindste.
Sæt mig ind i en kirke med orgelmusik i julen, så skal jeg bæres opløst ud.  Eller bedre sendes til grædemuren i Jerusalem. Jeg troede egentlig, at det var fint nok at tude, når Marie gik lucia etc. Men i øjeblikket går det helt agurk. Jeg kan slet ikke styre det. Det kommer lige ind fra venstre og vælter mig omkuld – uden varsel. Lige en konstatering – jeg er IKKE gravid.
2.
Og snart det værste.
Jeg kører hjem fra lægen, Ida trist efter stik. Altså jeg må skynde mig hjem. Men også fordi jeg skal tisse. Ak ja, vil du ikke læse om urinlækage – så spring over.
Mig ud af bilen med en gal Ida i flyverdragt, 20 tasker (overdrivelse fremmer forståelsen) i hænderne. Jeg står med det hele i armene og finder ud af, at nøglerne ligger nederst i tasken. PIS OS!
Når jeg står der, er det ikke afslapning. Jeg krydser ben, hopper, fumler, er ved at tabe Ida og kan bare ikke finde de møg nøgler. Bedst som jeg står der, tisser jeg f… i bukserne. Til mit forsvar skulle jeg nok have besøgt det lille hus inden jeg kørte fra arbejde en time før, men havde travlt. Altså jeg var fyldt til randen. Jeg har hold mig længe – men de knibeøvelser har ikke strammet nok op!
Tror I jeg synes det er irriterende og pinagtigt når jeg ikke kan nyse, grine eller hoste uden at tisse i bukserne?
Jeg må knibe noget mere. Hele tiden måske? Rent faktisk har jeg slet ikke tid til at sidde her og gøre mig selv fuldstændigt til grin her i blog-land. Dog har jeg efterhånden gjort det et par gange, så jeg kan jo alligevel fortsætte, ikke? Jeg håber virkelig, at I andre mødre har været bedre i “form” efter en fødsel end jeg. Et år efter er simpelthen for slapt!!
God torsdag til jer..

19 thoughts on “Et år efter fødsel

  1. Puha at være grådlabil kender jeg alt til for tiden. Åbner sluserne her, der og alle vegne:o) – Kan slet ikke kontrollere det.
    Og forresten knibeøvelser, hvad er det nu det er;o)????

    Vh. Louise

  2. Du kniber bare imens du blogger :-) Så slår du lige to fluer ed et smæk, og gør det kvinder er berømte for – multitasker :-)

    og så…. Jeg trak på smilebånden, og synes slet ikke du er til grin. Jeg synes der imod det er fedt du er åben på bloggen, der er garanteret andre mødre der kender til problemet.

    KH Maria.

  3. Du er overhovedet ikke til grin!! Der må sidde andre end mig, som er lettet over og glad for, at der er en, som tør fortælle om “efter-fødsels-ændringerne”. Godt nok er der ikke gået et år fra min fødsel, men hvor kan jeg dog bare genkende det, du skriver. Græd feks. lidt foran min kærestes studiekammerater, da vores datter grinede første gang, og så har jeg tisset i bukserne mange gange!! Derudover tumler jeg stadig med en del kg, som sjovt nok ikke røg ud med babyen…Og hvis jeg skal røbe endnu et sensible emne, ja, så har jeg haft hæmorider on/off lige siden fødslen :-(
    Men ved du hvad, jeg synes sgu det er det værd!
    Knus!

  4. Hei Christina :))Angående emosjonelle ettervirkninger etter fødselen må jeg skyte inn at jeg blir like lett rørt av alle ting nå 12 år etter fødselen.
    Av og til bobler man bare over av kjærlighet til sitt barn og visst er disse små noen undere!
    Jeg ville ikke vært det foruten for alt i hele verden..
    Visst endrer kroppen seg og man blir litt slarkete både her og der men vi får se det humoristiske i det :)))Jeg har sendt deg en mail og håper den har kommet fram.
    Jeg trodde jeg hadde sendt mail men det kan hende jeg ble så glad og forvirret av at jeg vant de skjønne vottene at jeg klarte å sende mailen til feil sted..
    men NÅ er den avsendt i hvertfall!
    ha en fin kveld videre :))
    Hilsen Kardemomme :))

  5. Du skriver så morsomt, jeg ler for meg selv her jeg sitter og leser!
    Buksene kom i dag. Hurraaaaaaaaaaaa.
    Har gått i dem i hele dag, superdeilige.
    Og de kan jeg vokse i om vi en dag får det til…
    Håper det er ok at jeg låner bildet ditt til bloggen min? Har linket til deg. Så skal jeg prøve få tatt “modellbilder” snart.
    Ha en fin helg!
    klem fra Rina

  6. Du er ikke til grin!

    – Det med at være labil, kender jeg temmelig godt. Nu nærmer Lea Amalie sig sin 2 års fødselsdag, og jeg synes ikke, jeg er blevet mere tough end den dag hun blev født. Nærmest tværtimod. Og har efterhånden indstillet mig på, at sådan skal jeg åbenbart bare være. Og så må jeg jo bare huske at drikke lidt ekstra, så det kan kompensere for alle de gange, jeg får vand i øjnene…

  7. Hej Christina
    Jeg kan bare sige jeg har det ligesom dig. Jeg tuder og t… i bukserne så let som ingenting og det er da træls.
    Det med at ¨være emotionel har jeg alle dage været men det sidste er først kommet efter børnene er kommet til verden specielt den sidste. Skønt du skriver det.

  8. Christina altså! Blogland har heldigvis verdens største favn og her kan man få lige så mange krammere, der kan ligge på en. Dem får du og dem skal du da også ha! Du er på ingen som helst måde til grin og faktisk vil jeg gerne sige tak. Tak, fordi du skrev ‘knibeøvelser’ – jeg er sikker på, at du har sat en mindre lavine af knibeøvelser igang bag skærmene rundt om i landet og nu sidder vi alle og motionerer bækkenbunden;)

    Og det der med tårerne, der bare vil trille, tror jeg bare er en god ting. Synes næsten det modsatte ville være mærkeligt. Omend det måske mest er en kvindeting? Ronni forstod i hvert fald ikke helt, hvorfor jeg fik grådkvalt stemme, da jeg skulle læse ‘Den Lille Prins’ for Sofia.

    “Det er den tid du har spildt på din rose, der gør den så betydningsfuld”.

    Hvis dét ikke er det direkte sesam-sesam-luk-dig-op til tårekanalerne, ja så ved jeg sgu da ikke;)

    Masser af kram til vi ses på tirsdag:)

  9. Det er ikke pænt, at skrive at jeg er glad for det du har skrevet. Men det bestyrker mig i troen om, at jeg ikke er den eneste der ind imellem render rundt som et mindre storkespringvand. Pyha, Asta er kun 5mdr….. Hvad skal det ikke blive til. Synes springsvandsvandet har været væk og så alligevel ikke.
    Jeg fik akut kejsersnit pga. et pludselig galloperende Hellp-syndrom (noget svangerskabslign. noget) men jeg synes godt nok sådan et pokkers ar kan drille. En tur med støvsugeren, så har jeg ondt resten af den dag. Det er ligesom om man bruger de der mavemuskler konstant. Håber og beder til det forsvinder en dag, tror desværre ikke at knibe hjælper ;o)

    Tak for et dejligt indlæg, pinligt er det i hvert fald ikke, det er sikkert og vidst.

    Kh Anette.

  10. Hvor er det bare befriende med din ærlighed. Synes at det “fællesskab” der er her, kun giver mening, hvis folk tør være ærlige og ikke lader som om. Men nogen er mere modige end andre omkring ærlighed og det skal du i hvert fald have credit for at være! Superfedt at du tør bryde tabuer.

    Mvh. Mirjam

  11. Christina, Tak, det er befriende med et indlæg af sådan en karakter! Og snart ruller en tsunami af tis ind over det vestjyske, for jeg ved allerede nu, at jeg kommer til at være dig meget solidarisk!
    Og godt nok er jeg stoppet med at græde her i graviditeten, men jeg satser på at det vender tifoldigt tilbage. Har altid tudet over alting! Og den første gang min datter kommer til at sige “hej” til en flok fremmede medmennesker, så VED jeg, at det også vil røre mig til tårer! Det må vel være et af de første små tegn på, at man er i gang med at ha’ sig et socialt interesseret, åbent og glad barn!
    Al magt til tis og gråd – det gælder jo om at få renset ud i sit tempel! KH M

  12. Jeg trykker lige ctrl+c/p for alle de ovenstående. Specielt for Lis, som jo så rigtigt bemærker, at der virkelig bliver lavet øvelser nu..
    Og hvis jeg lige maler dette billede, kan du så gætte hvad der sker: Krabbe sover sødt i sin seng. Hans små buttede, bløde babyarme ligger strakt op ved siden af hovedet. Bamsen ved siden af og dynen med elefanterne putter rundt om ham. Han sukker, og giver lige sutten en lille tur, inden der bliver stille i værelset igen…..

  13. Christina, for filan!

    Pinligt? Overhovedet ikke.
    Fantastisk? Jada!

    Jeg har nu børn på 6 or 9 år, og vandet vælter stadig ud af øjnene på mig over de mest åndssvage ting. Og det kan stadig tage laaaangt over en time at putte dem om aftenen, for jeg kan sagtens ligge og betragte dem ½ time efter de er faldet i søvn. Med tårer i øjenkrogen, bare fordi de er så skidedejlige, og fordi de bliver så hurtigt store, og fordi de alligevel er så små, og fordi og fordi og fordi…

    Det er ikke kun en kvindeting. Jeg er i hvert fald gift med en mand der e.l.s.k.e.r at læse “Den lille pige med svovlstikkerne” som go´nathistorie for ungerne – og dét på trods af at han VED at han kommer snøftende ned med våde øjne bagefter…

    Og mht tisseriet: Dér har vi vist alle været. ALLE. A-L-L-E. Dem der påstår andet, lyver så stærkt som en hest kan rende. Af samme grund har jeg aldrig været oppe at hoppe på trampolinen i haven mens der har været andre til stede, for jeg véd det ender med våde bukser, uanset om jeg lige har været på “det lille hus” eller ej.

    Jeg synes du er sej som bare pokker, at du fortæller om det :-)

  14. Puha en en omgang…. sidder her og tænker lidt jubii jeg er ikke alene… og nej jeg syntes heller ikke det er pinligt.. og tror at der er mange flere med samme problem end man kender til ..

    men det er da bare æv med det tisseri og nu vil jeg prøve at skramme mig lige mere an og blive bedre til at huske knibeøvelserne…
    jeg kommer lige til at skrive lidt om dette emne på min blog, da du lige fik inspireret mig håber at det er ok

    Ha en fantastisk weekend

  15. For hulen da.. Jeg ka skisme også fælde en tåre, når som helst hvor som helst.. Selv til en dum tv. reklame hihi.. Og JO, jeg får sørme helle rikk lavet det berømte knibeøvelser.. Ved heller ikk om mit “underliv” kan klare at jeg begynder at løbe igen hehe :)
    Nå, men dejligt lige ta chatte med dig idag. hvis du kan og har tid, ku du (og Ida/marie) evt. kigge forbi søndag d. 7. Der er jeg “alene hejmme” uden mand:) Men det kan du jo bare lige se på.. Der er jo noget tid endnu:)
    Mange knus herfra

  16. Er I klar over, hvor glad for at I kender til problemt? Jeg er så træt af det, når uheldet er ude.. godt vi kan minde hinanden om at knibe sammen.. tak for jeres kommentarer og søstersolidaritet, griner.. god weekend fra C

  17. Oh ja, jeg kan snart også tude af reklamer med hunde og babyer i. Det er virkelig pinligt. Endnu pinligere er det at jeg ikke kan se film med “suspense” – thrillers er udelukket, men også visse afsnit af Venner bliver lige liiiidt for spændende (?) for mig.

    Mht knibeøvelser – så kan jeg kun anbefale at lave dem mens man skal falde i søvn. Jeg når lige at lave en 7-8 stk, så sover jeg…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *