En tur på landet

Idag har været en af de dage, hvor jeg er totalt ugidelig og utilnærmelig. En doven hund, faktisk. Det har været skønt med så lang en ferie – men jeg er nede i gear og skal helt klart have et los i røven for at komme i omdrejninger igen. Det er op af bakke, men jeg glæder mig til at få gang i hjulet og hverdagen igen.

Jeg havde egentlig overvejet at få støvet min cykel af og hoppe på hesten de 10 km, der er ind til Odense. Både for motionens skyld – men også fordi jeg elsker at cykle. Men 5 døgns prognosen lægger ikke op til andet end bambi på glatis. Dét styrer jeg slet ikke!

Islænderen og mine luffer er nødvendige – sweateren også indenfor. Selvom der er ild i pejsen, fryser jeg. Jeg er så kuldskær. Det er så fint alt det hvide – jeg elsker det. Men jeg ville ønske, at jeg kunne blive indenfor.

Apropos luffer – så har jeg været en tur på landet idag. Jeg fik afleveret et gammelt faldefærdigt karlekammerskab hos en super snedker i Ringe. Det er det 3. af slagsen, han skal renovere for os. Jeg har en forkærlighed for gamle skabe, især.
Men den familie sorterer for Kirkens Korshær. Jeg har været så heldig, at de har HAFT en hel kasse stående med gamle broderier og deslige. Og det meste har jeg købt af dem. Nu har JEG en stor skuffe fyldt med disse smukke kreationer, som jeg vil glæde mig til at bruge til andre lækkerier.
Her i julen har jeg lavet 2 par luffer mere. Det ene par her, har Kate modtaget.

Ved siden af lufferne står en gammel kande med blomster i.
Dem fik jeg d. 22 af Henrik – en undskyldning fordi han havde brækket sig i MINE luffer.
Jeg er ikke længere sur :-)

Når jeg ser på lufferne, hver især – så er de så personlige og fine. Og prøv så lige at tænke på, at der er et menneske, som har siddet i en lænestol og broderet på det, for mange år tilbage? Jeg faldt over et gammelt vægophæng med spurve på, hvor vedkommende havde broderet årstal i. 1970 – der var jeg ikke engang født. Det er vildt. Dét jeg bliver betaget af er, at jeg fisker sagen op, som egentlig var ment til at blive brændt – og vupti er der lavet noget andet og særligt ud af billedet. Genbrug, når det er bedst :-)

11 thoughts on “En tur på landet

  1. Ja tænk hvad der er brugt af tid (og penge) på alle de gamle broderier. Det er fint at de nu får nyt liv selvom det er et noget andet liv end brodeusen havde tænkt sig.

  2. De nye luffer er skønne :)

    Jeg er også vild med de gamle broderier. Og jeg er sikker på at brodeuserne ville glæde sig over at deres arbejde bliver brugt i stedet for at blive glemt…

  3. Det lyder til at du har brugt søndagen nøjagtigt nom jeg synes en søndag skal bruges :) Der skal også være plads til den slags dage.

    Jeg er vild med dine luffer, hvis du en dag vælger at lave en lille tutorial, så vil jeg hoppe rundt og juble af glæde. De er så smukke og æstetiske.

    KH Sille

  4. De er så vakre de vottene dine!!!!
    Gleder meg til buksene kommer.
    Nå er det til bake til hverdagen…
    Lykke til med jobb og hverdagen. Det er jo godt det også…

    klem klem

  5. Det er simpelthen de vakreste luffer jeg noen sinne har sett!! Et par sånne kunne jeg også godt tenkt meg :)
    God uke til deg :)

  6. Hei Christina :)))
    Hjelpes meg!! Jeg har ikke vært innom bloggen på dagevis og har jo ikke fått med meg den fantastiske nyheten om at jeg vant de skjønne vottene!!! Er det virkelig sant??Jeg vinner jo aldri noenting og jeg kunne jo bare drømme om å vinne noe så vakkert som de vottene!!! Tusen millioner takk snilleste deg! Jeg tror nesten ikke at det kan være sant :))))
    Jeg sender deg en mail :)))
    Klemmer fra en superglad Kardemomme :)))

  7. Hej Marina – jeg tror de ville blive glade for at se det foreviget igen – istedet for at lune i en ovn..

    Mette – du har så absolut ret.. jeg elsker det brugt i andre sammenhænge – dog ikke i ramme og som pude..

    Sille – jeg har lavet dem efter et mønster – hvis jeg kunne tegne det op på bloggen, ville jeg gerne gøre det. :-) Har fundet et snitmønster der er fint.. Prøv at tjekke burda eller sådan ?!

    Rina – tak :-) Dine bukser er så småt i produktion. Har lige sendt dig en mail.. PS det var hårdt at starte op i dag, kan du tro…

    Kaja – tak skal du have.. jeg laver lufferne på bestilling, så du kan bare sende mig en mail – så kan jeg sende dig billeder af broderi du kan vælge mellem :-) Min mail er christina.skaroe@gmail.com

    Kardemomme – send fluks en mail, så vil et par fine luffer finde din vej :-)

    Helle – tusinde tak skal du have :-)

  8. Dejlige luffer! Tror jeg skal et smut i den lokale genbrugs og se om de lokale afdøde kvinder på egnen har sat sine broderede spor der. Det vil da være sjovere med sådan et par luffer end de akrylklamme vanter jeg har nede fra Tiger-butikken! Christina, du er altså en prægtig inspiration! KH M

  9. Hej C. Jeg tror altså, at jeg er nødt til at besøge en genbrugsbutik en af dagene, for jeg tror ikke, at det vil være så populært at klippe i Bedstes broderier før hun engang ikke er mere.
    Præcis hvor fine vanterne end er vil hun nok ikke kunne forstå, og da hun er blind kan hun ikke se det ved selvsyn.
    Herlig måde at bruge noget fint håndarbejde, som i hvert fald heller aldrig ville finde vej til min sofa i den oprindelige form ;o)
    KH Frau Putz

  10. hvor er de bare smukke de luffer, det er da genbrug på den smukkeste måde.

    sødt af manden han gav dig blomster, det manglede da bare når man sådan går og glemmer brækposen 😉

    ha en dejlig dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *