Tudeprinsessen

Jeg kan ikke gøre for det. Jeg tuder når orglet spiller i kirken. Jeg tuder når mennesker mødes på banegården efter længe adskillelse (Det kan man jo tydeligt se, ikke?) Og selvfølgelig tuder jeg, når mine piger gør mig stolt.

Idag var vi til Luciaoptog i gymnastik foreningen. Alle Gram Prix pigerne skulle vandre yndigt afsted med guldstjerner i håret og levende lys i hånden.

Det er Marie der er nummer 2.

Heldigvis kunne jeg gemme mig bag mit kamera – så ingen kunne se mine våde øjne. Det er sikkert som Amen i kirken –  min stemme knækker over, min mave slår krøller og tårene triller.

9 thoughts on “Tudeprinsessen

  1. Uha, hvor jeg kender det. Jeg er også en tudesidse, så snart noget er bare den mindste smule rørende. (Tuder også til min mands store morskab over pinligt sentimentale film på TV)

    Hurra for autofocus på kameraer. Ellers ville alle mine billeder fra f.eks. bryllup være totalt slørede ;o)

    KH Frau Putz

  2. Øj Christina, vi må mødes og tude sammen – jeg er også verdensmester i at blive rørt og bevæget!!! Kan godt forstå, at Lucia-datter med ild i hænderne kan sætte gang i sprinklerne! Knus M

  3. Velkomme i tudeklubben. Jeg tuder over disneysange og film, og over sporløs og bestemte sange. Ja og så er der ting jeg ikke græder over. men en tudemarie det er jeg dælme. Rigtig fine billeder, de er så søde…rigtig englebørn : )

  4. Åh ja tude…det kan jeg også!! Jeg har altid tudet når jeg passede en ambulance med udrykning. Tænk der kunne jo være nogle der var ved at føde…eller dø…eller som klarede den…osv osv…!
    For 3 år siden købte vi hus ved siden af sygehuset…200 meter fra skadestueindgangen (praktisk med en knægt på 6) og og ambulanceindgangen. Behøver jeg at sige at jeg er kureret nu? :-)) Ikke flere ambulancetårer mere!!

    Din piger ser vidunderlig ud, og jeg var også tudemor da min søn gik Lucia i fredags. Han så SÅ from ud med den hvide kappe på :-))

    Er det ikke i morgen du starter på job igen? Rigtig god fornøjelse :-)

    Kh Tina

  5. Det er da vidunderligt at kunne give følelserne frit løb Cristina, og når det er glædes, eller gensynstårer er der ikke noget bedre.
    I kærlige tanker, god Torsdag aften.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *