Kys og Kartoffelmos

Igår var en af de dage, der bare startede håbløst. Vores nætter den sidste tid, har været hårdere end vanligt. Ida har haft mellemørebetændelse og har nu tryk i ørene, der gør mere ondt, end hendes undertryk?!
Så om natten har vi vågnet op med Ida, småskrigende i søvne. Det har været så synd for hende, og smerten kunne panodil ikke tage helt. Selvom at jeg har været udkørt, så har jeg alligevel fundet overskudet til at være obs på hende og har kunnet trøste og ae hende i søvn igen. Men så igår kom den manglende søvn til udtryk.
Jeg fik tumlet mig ud af sengen kvart over 7, da Henrik var på vej ud af døren. (Hos os er det sådan, at jeg tager de hårde nætter i hverdagen, så Henrik er nogenlunde frisk (?) til jobbet. Til gengæld tager han Ida, når hun er frisk kl 5.30 – så kan jeg sove 1½ time, inden jeg skal være på og følge Marie i skole og Ida i dagpleje. Igår skulle Ida dog være hjemme, da vi skulle til ørelæge kl. 11.30.
Henrik kører og jeg får Marie pakket. Ida små-pjevser – det er ved at være tid til hendes formiddagslur, så jeg finder hendes dyne frem og får hende pakket i tøjet. Ude i gangen finder jeg så ud af, at barnevognen er i bilen. Jeg hentede hende i bil i tirsdags og tog barnevognen med i bagagerummet. Det store problem var, at barnevognen kunne ikke komme ud af bilen – bagagerummet var frosset fast. Jeg fes rundt med vandkande med varmt vand – men det var jo håbløst. Bagklappen sad fast. Den var ligeglad med, at Ida skreg inden på gulvet, hun hader at være pakket ind i tøj. Jeg var pisse sur på Henrik – det var hans skyld, mente jeg. Han havde glemt at tage den ud af bilen aftenen før. Et eller andet sted var jeg dybt latterlig – men jeg var så flad. Efter 10 min i tomgang, fik jeg da vognen ud – og Ida ud at sove. SUK
Jeg fik lavet mig en kop kaffe og sundet mig. Jeg måtte i bad og blive frisk – da jeg så stod der og kiggede mig i spejlet på badeværelset, opdagede jeg, at jeg stadig havde min langærmede t-shirt på fra igår. Den havde jeg sovet i. Det værste var nok, at den var smurt ind i kartoffelmos fra aftensmaden. Totalt klamt, altså!
Se – min pointe er, at jeg er så træt og færdig efter kl. 19, at jeg ikke engang orker at hoppe ud af mit tøj, når jeg skal i seng. Og jeg er egentlig temmelig ligeglad. Jeg forstår virkelig godt, at vi sover under hver sin dyne herhjemme – jeg er ikke lækker at ligge i ske med! Kartoffelmos og kys – passer ikke særlig godt sammen.Det er vist snart op til mig, hva?
Idag er Ida i dagpleje.  Jeg skal ud til Lis. Det bliver skønt. Og jeg har været i bad og fået andet tøj på! :-)
Imorgen skal Ida have dræn i ørene – jeg er pisse bange for narkosen!

16 thoughts on “Kys og Kartoffelmos

  1. Sikken træls dag! Jeg ville også været blevet sur på min mand (hvis det er til nogen trøst ;-)) Man må bare indse at som mor er der andres behov, der må opfyldes før ens egne, og det kan medføre underlige handlinger. Nogen lægger telefonen i køleskabet, glemmer at give den store natbleen på (men så lærte hun da at sove uden …) og andre kommer aldrig ud af tøjet. MEN det er en fase (som så meget andet), og du skal nok blive lækker og kartoffelmosfri og lægge i ske med manden inden ret længe! Held og lykke med i morgen!!
    Kram fra Polka!

  2. … men “indse” … der burde nok stå acceptere – tror du har indset det med behovene for længe siden! Sorry, sidder pt. på arbejde og burde nok lave noget andet (men eleven sover i sin kørestol …)
    Polka :-)

  3. Åh ha – det lyder som en morgen man ikke har lyst til at have for mange af. Kender udemærket godt det med, at man rigtig gerne vil give manden skylden….men er det rimeligt, hvis man tænker sig om?

    Vær ikke bekymret for narkosen. Da min søn var lille fik han også dræn i, og jeg var også pissebange for narkosen. Det går så hurtigt, så sover de små – man bliver smidt ud af lokalet og kort tid efter bliver man kaldt ind igen…det er overstået og de ligger der så sødt og sover.
    Min søn fik også fjernet polypper, og det gav selvfølgelig noget blod og øm hals (så skal man ha meget is :-)), men hvis Ida kun skal ha dræn i ørerne, så vågner hun op og er smertefri. Hun er nok noget omtumlet og sur når hun vågner, men det går hurtigt over.

    Det kommer til at gå som smurt – glæd du dig bare :-))

    Knus Tina

  4. Pøj pøj med i morgen. Jeg håber det bedste for jeres lille pige. Narkosen er som regel hurtigt klaret af de små, men vær opmærksom på at de vågner af to gange. Første gang man tror de vågner er det kun kroppen der vågner- ikke sindet- så de vrøvler og er umulige og græder og er forvirrede. Så falder de som regel i søvn igen og så vågner de rigtigt. Vi har altid haft en lille gave med, så de ligesom havde noget andet at koncentrere sig om, men om hun er for lille til det ved jeg ikke. Jeg håber alt det bedste for hende og jer.

  5. For pokker da Christina – sikke en møgstart på dagen! Jeg sender dig masser af tanker og krydser fingre for, at alt går godt i morgen, og at der hurtigt bliver en mærkbar forandring, så I alle sammen kan få jeres nattesøvn. Og jeg kan godt forstå dig med narkosen, for jeg ville også være skide bange, hvis det var en af mine piger, men alle vi kender har fortalt, at frygten var værre end virkeligheden, så måske kan det trøste lidt…

    Du kan iøvrigt tro, jeg kender det med ikke altid lige at komme ud af døren, og lige for tiden holder min maskara sjovt nok tættere på 6 mdr end de 3, den ellers altid har gjort… Og i går kunen jeg så ved hjemkomsten konstatere, at jeg havde afleveret den store i dagpleje uden bh (og jeg bruger altså 75E!!! …og hendes mand går pt hjemme…)

    Knæk og bræk imorgen. Jeg er spændt på at høre om det, når det hele er overstået…

    Hilsen Helle

  6. Hej Christina – uha om jeg kender de morgener (synes næsten altid, der er noget der går galt). Den anden morgen kom vi for sent til børnehaven, og de var midt i deres morgensamling og så kom jeg brasende ind med 3 unger. Grunden = frost på bilen som ikke lige var beregnet i det meget stramme program :-) Elsker at gå rundt i nattøj hele dagen, så her er det faktisk modsatte problem hihi.

    Ja narkosen skal bare overståes – Emil har været igennem det 3 gange og jeg kan bare slet ikke give den maske på. Meeen det er så fantastisk bagefter – jeg gætter på, du skriver dit første indlæg efter dræn med lyserød skrift – det bliver bare så godt for jer / Ida :-) Held og lykke og masser af tanker herfra.

  7. Åh, hehe, kender det godt det med mad (gylp) på tøjet og at man ikke engang orker at tage sit tøj af inden man går i seng! Sådan er det også her, og vi har kun 1 barn og han er ikke engang syg :)
    Vi har sjovt nok også hver vores dyne i sengen, hihi!
    Det kan kun blive bedre herfra, og det lyder da til at du alligevel er ved godt mod. Forstår godt din nervøsitet mht. narkose + dræn, for mig hjælper det altid at tænke på at de har udført “indgrebet” mange gange før! Og at det i øvrigt skulle afhjælpe smerterne øjeblikkeligt!
    Kh. Mia

  8. Rikke – tusinde tak . :-) Det skal nok gå godt.

    Polka – jeg synes, at jeg var urimelig at lade det gå ud over Henrik, griner.. Jeg kommer ofte i sidste række, hvis jeg skal sige det selv. Men når jeg er alene er jeg ego.. gør kun hvad jeg gider.. støv, vasketøj etc er jeg totalt ligeglad med.

    Tina – jeg var dum! :-) Jeg har godt hørt, at det med polypper etc er meget smertefuldt.. Det med de dræn, skal nok gå.. jeg er bare meget ømskinnet, hvad angår mine børn.

    Karin – jeg er forberedt på, at dagen i morgen er i Idas tempo.. jeg tror at hun er færdig efter den tur.. bare oplevelsen i sig selv, vil dræne hende..

    Helle for faen, griner – bh´en må man altså ikke glemme.. Griner meget… Jammen så har dagpleje manden da fået lidt ud af dagen :-)

  9. westmose – jeg vil springe rundt i mit indlæg af glæde, når Ida ikke har ondt i ørene længere.

    Mia – vi burde invistere i en dobbeltdyne! Griner –
    Jeg trøster mig også med, at ørelægen er skide dygtig!!! Han virker sådan faktisk!

  10. Ihh.. Hvor kan jeg nu sætte mig i dit sted Christina.. Alberte her har den sidste uge, vågnet ver halve time, fra kl 21, og så bare heeeele natten.. tror også jeg vil få tjekket ørene, for en sikkerheds skyld, så vi ikk behøves at gå så længe som jer.. For hvor dælen er det hårdt. tar sku hatten af for dig, at du stadig står oprejst! jeg tar gså mig selv i, nogle gange at ha mit “nattøj” på hele dagen.. hehe..
    Og som de siger, narkosen er ikk så slem.. De mærker ikk noget, og så sover hun jo når du går fra hende, og så er du der igen når hun vågner:) Hår inderligt, at de dræn er svaret på det natroderi, og at idas smerter nu vil gå væk..
    Knus Pernille

  11. Hej Pernille :-) Jeg har lige gået og tænkt på dig idag.. enten er det fordi jeg ikke har lagt mærke til det? jeg har bare ikke hørt fra dig her på bloggen.. jeg har tænkt på at skrive til dig eller ringe. men det er kun blevet ved tanken.. dejligt at høre fra dig!

  12. Åhhh, søde Christina.

    For fanden da hvor bliver det bare godt med det dræn !
    Jeg kan godt forstå du er bange for nakosen, men tænk på der står super-erfarne læger, sygeplejersker og diverse omkring hende HELE tiden. Det skal nok gå fint.

    Kram Maria.

  13. Åh, hvor ejg håber det snart bliver meget, meget bedre! Og at det dræn gør underværker.

    Og altså det med kartoffelmosen, ik´ Det er du langt fra alene om. Langt fra! :p

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *