Restefest

Jeg har den sidste tid tænk på at lave en stime af indlæg om rester. Jeg har en taske stående under mit arbejdsbord med rester. Ikke madrester altså – men alle de rester – som jeg levner efter mine syprojekter. Jeg synes det kunne være sjovt med disse indlæg, at vise hvad JEG bruger mine rester til. Det er jo dumt bare at smide dem ud, ikke? Jeg applikerer jo en masse, jeg har også lavet lavendel-hjerter m.m.
Jeg tænker bare, at jeg godt kunne tænke mig at høre, hvad I bruger jeres rester til?
Jeg var ude hos Lis i sidste uge, hvor vi talte om alle de fine rester vi har liggende. Jeg havde lidt af mine med – og Lis gik i gang med hendes. Jeg håber virkelig, at hun viser sine resultater frem. Hun har nemlig lavet noget rigtig lækkert til pigerne!!! (Lis har vist allerede sat indlæg ind for et kort øjeblik siden).

Jeg kan dog i første omgang vise jer en julegave, jeg har lavet til Marie. Jeg lavede sengetøj til Ida for et stykke tid siden, og Marie var helt grøn af misundelse. Så jeg var ikke i tvivl om, at hun skulle have et i julegave. Dog bruger Marie voksen dyne, så det er noget mere stof, der skal kastes rundt med. Men her ville jeg bruge lidt af mine rester og gøre sengetøjet til Marie´s helt eget.

Jeg fandt først ud af, hvilket stof betrækket skulle syes i og derefter valgte jeg resterne ud. Forsiden af dynen blev lilla-blomstret og bagsiden denne her mørke lilla farve – den er måske mere bordeaux farvet.
Alle stofresterne fik jeg klippet ud  og målt efter et lille kort jeg har. Og derefter var det bare at sy sammen – tilfældigt som overhovedet muligt. I midten skulle der dog være et stykke med hendes navn applikeret. (Det kunne dog godt have været lavet lidt tydligere -f.eks i bagsidens farve, men det ved jeg til næste gang :-)
Sengetøjet er færdigt – og afprøvet. Resultater er bare blevet fint. Marie bliver overrasket, tror jeg. Gaven er pakket ind og klar til levering.
                            
Det var ét af mine resteprojekter. Det svinder i stakken – det er fedt. Ind i mellem har jeg arbejdet med enkelte stykker stof mange gange og er efterhånden ret træt af dem – og så trænger jeg bare til at se på noget nyt, så at det synker i bunken er bare rart.

10 thoughts on “Restefest

  1. Hej! Jag måste erkänna att jag varit inne och tittat runt på din blogg tidigare och jag gillar den jättemycket! Du gör fina saker och har en fin stil. Dumt av mig att inte skriva något, det är ju alltid trevligt att få kommentarer :) det var inte så längesedan jag hittade hit. Kommer givetvis att fortsätta följa din blogg! Tack för fina ord! Ha en fin dag! /petra.h

  2. Sikke et smukt resteprojekt – det må bestemt vække lykke :-)

    Her bruges de mange rester også til en masse forskelligt, især applikation og patchwork, men også dukketøj og lidt julepynt og bare pynt i det hel taget…

    Du er ivrigt hjertelig velkommen til at lægge vejen forbi min nye give away, så kan du blandt andet se nogle små fugleposer, der er lavet af rester :-)

    Ha’ en skøn dag.

    Hilsen Helle

  3. Det er da blevet rigtigt fint sengetøjet.. Mine rester plejer jeg at bruge til patchwork, lappeting, pynt, applikationer, små dyr, hjerter, flagranker, puder og den slags ting.. :) Hyggeligt at se hvad du bruger dine til.. :)

  4. Hej
    Jeg har også stofrester og har tænkt mig at lave nogle af dem til hårbånd. Og andre til hårbøjler. Nu kan jeg jo se at dine rester er lidt større end mine, men det må da give lidt svind.
    Go søndag til dig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *