Prøverummet?

Hvor fedt er det ikke, at få kastet bøger i nakken? Tilgengæld for en lille anmeldelse? Jeg ventede en bog om at mode og personlig stil, og modtager i stedet en bog med erotiske noveller? Og så når erotik og alt det diller-daller ikke er noget jeg har tænkt på i laaang tid? Det er sgu da at få et spark i røven – i rette retning ikke?

Jeg har læst novellerne. Første aften tog jeg tre stk i rap. Jeg må erkende, at det er fin fin læsning. Jeg er ikke typen, der sådan bare lige kaster mig ud i erotisk læsning. Det er altså lidt en udfordring at skulle anmelde sådan en bog her.
Jeg bliver meget nemt forlegen og utilpas, når jeg sådan skal dele private ting med andre. F.eks hvis der kommer en lang slibrig scene i en film, kan jeg blive vildt rød i hovedet og få lyst til at gå på toilettet, bare for at slippe for forlegenheden. Måske handler det om, at jeg nok ikke vil vise, at den slags sager er ok og legale?

Mine forældre har ikke været særdeles gode til at oplyse om sex, kvindekroppen og de goder/luner der følger med. Jeg kan huske dagen, hvor jeg blev Kvinde med stort R. Jeg var faktisk på vej i svømmehallen med min lillesøster og blev pludselig fedtet mellem benene. Jeg blev totalt bange, jeg havde fået et sår? Gået i stykker, hvordan? Vejen hjem var ulidelig lang, jeg græd og var bange, husker jeg. Hjemme modtog min mor mig i stor jubel og langede mig et 2 cm tykt bind – nu er du blevet kvinde, det er flot. Og så snakkede vi ikke mere om det. (?)
Da jeg fik min første kæreste og vi havde kendt hinanden i måneder, kom jeg en dag hjem og spurgte min far , om jeg måtte få p-piller. Hans reaktion var at blive kæmpesur og råbe NEJ, for derefter at løbe i garagen. Godt så? Hvad han ikke vidste var, at jeg gik til min venindes mor, som hjalp mig. Jeg var 17 år. Det hele har været lidt kunstigt og meget af den gamle skole. Og temmelig akavet og det hænger ved idag. Mon jeg giver det akavede videre til pigerne?!

Prøverummet, som Lotte Garbers har skrevet er altså en lækker bog. Den er indbydende og jeg tog fat på den  med nysgerrighed. Jeg slugte 3 noveller på kort tid og blev glædeligt overrasket. Bogen er bestemt pirrende uden at gå over mine grænser. (Men dem kan man, på dét område, nemt træde over). Historierne bliver bygget op, og der bliver skabt en stemning, som er æggende. Lige inden historierne bliver for saftige og hvor ordene i mine øjne vil blive for grimme, afslutter Lotte Garbers sine noveller. Det kan jeg egnetlig godt lide. Så er det vel op til fantasien at gøre spillet færdigt? I forhold til kvindens lidenskab og fantasier, tror jeg, at Lotte Garbers har fat i den lange ende.

Det er en sød gave under juletræet.. God læselyst!

PS – der fik I lidt en privat bid af mig (?)

10 thoughts on “Prøverummet?

  1. Og tak for bidden, Christina:) Du er fandme så dejlig og jeg får lyst til at gi dig en kæmpekrammer!

    Måske jeg skal låne den fine bog af dig? Det lyder som god læsning.

  2. Fin anmeldelse Christina..
    Har det fuldstændigt som dig, og havde faktisk lidt svært ved at anmelde bogen.. Ikke at jeg sådan normalt har det svært med den slags, men kender lige præcist det der med at skulle et ærinde under de saftige scener i en film.. Ha ha.. Hva tænker de andre mon ikke.. Men som sagt, godt anmeldt på en lidt sværere sag.. 😉
    kh Rakel.

  3. Lis – Dejligt dejligt dejligt – jeg vil rigtig gerne have en krammer af dig.. Jeg tager bogen med næste gang vi ses… den må du gerne læse…

    Rakel – det var MEGET svært. Bagefter sad jeg med en følelse af at have udleveret sig selv for meget.. Jeg har også læst din anmeldelse – og du kommer også godt omkring den, uden at give for meget.. Det kan være lidt svært, griner…

  4. Piger af flinkeskolen .. nej det er ej nemt at stå ved sin seksualitet og hvem man er og hvad man lyster ofr det er man jo ikke “opdraget til”

    Og underligt nok, når man elelrs tænker på ’70’erne og tiden derom kring…

    Børger som serien der starter med “kvinder er fra venus og mænd fra mars”,bogen: kvinder der elsker for meget og andre i samme stil er glimrende til at blive klog på sig selv og sine lyster.

    Er herligt der er kommet endnu en god bog på gaden – for ærgeligt at så mange går fra hinanden og det ofte fordi det meste går op i job og rengøring.

  5. Flot anmeldelse og flot at du tør, Christina! Jeg kan kun tilslutte mig pinligheden ved sexscener i film. Især i teenageårene, når jeg så film med mine forældre. Uha, så skulle jeg da lige på toilettet eller hente noget i køkkenet :-) Hvor kan de også føles TIMElange sådan nogle saftige scener!

    Og ja Rikke, man skylder sig selv og sit parforhold at det hele ikke går op i børnene og alle de praktiske gøremål, så op på hesten med os, så at sige! Uhh, der var jeg vist lige ved at blive lidt lummer ;o)

    Kh Ulla.

  6. Hi-hi. Man skulle tro, at dine og mine forældre har gået i samme skole ;o)
    … og jeg bliver da også totalt pinligt berørt, når film kammer over i kærlighedsscener :o)

    Måske man skulle ønske sig den der bog – af sig selv, for jeg tror sgu jeg vil blive lidt rød i kammen hvis jeg skal pakke den ud foran svigermor juleaften.

  7. Du er en modig kvinde – og dejligt, at du tør og vil skrive om nogle af de emner, som mange af os ikke nævner med et ord.
    …. og så fik dit bog-indlæg mig til at længes efter snart igen at fordybe mig i skønlitteratur. Det er længe siden, at jeg for alvor har gjort det. Noget jeg tidligere har gjort rigtig meget – også det med anmeldelserne faktisk.
    Nå … det blev et sidespring.

  8. Hej :)
    God anmeldelse af bogen, den må jeg hellere få læst. Tak for din ærlighed, det er modigt.
    Tænkte lidt på hvordan du er blevet anmelder af bøger? det lyder da som en god deal.
    Kh Katrine

  9. Heisann :))Morsomt med en annerledes bok her inne..Det går jo mye i interiør og hobby og du er frisk som hopper ut i noe annet.
    Jeg leste gjennom hva de andre jentene skrev i kommentarfeltet og det er visst det sammen som går igjen..Jeg er heller ikke noe annerledes. Holdt på å dø av sånne scener hvis jeg satt sammen med mine foreldre og har egentlig ikke blitt så mye tøffere i voksen alder heller..Pussig at det er sånn. Lurer på om menn vill si det samme? Det er vel også individuelt men jeg har en følelse av at vi kvinnere er litt blygere?
    Ha en fin kommende uke! Klemmer fra Kardemomme :))

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *