Nedtællingen er begyndt

Jeg er møg-træt og på vej i kassen igen. Det har været endnu en helvedshård nat. De sidste 4-5 dage er Ida vågnet små-skrigende op om natten – ligeså mange gange som vanligt. Jeg flyver forskrækket op i loftet hver eneste gang og er nu efterhånden så bange og paranoid, så jeg må vække Henrik, når jeg skal på wc. Det var jeg i hvertfald ligeved at gøre i nat – men tog mig sammen (?).
Tidligere i vores forhold måtte jeg ofte vække ham, fordi jeg var bange. Jeg er så stoppet med det dér, da han til sidst (læs da vi ikke var nyforelskede mere) ikke orkede at gå med mig mere.

Men her i nat var det helt galt. Hun har været vågen utallige gange. Jeg tror hendes øre bøvler for meget. Det er så rædselsfuldt, når jeg ikke kan gøre noget for hende. Hun får lidt panodil inden sengetid, men efter 4 timer er det virkningen ovre. Jeg har det virkelig skidt med at fylde det i hende i forvejen. Herhjemme tager vi ikke sådan piller, med mindre at vi har det VIRKELIG slemt. Men Ida skal ikke have ondt. Om dagen er hun ikke sådan generet af det. Hun tager sig lidt til øret, men det gør vist ikke udpræget ondt. Det er når hun er nede at ligge, det går galt. Hendes sengegavl er løftet max – hvis vi putter flere fliser ind under hendes seng, vil hun trille ned i bunden.

Men nu er der heldigvis kun 7 dage, til hun skal have dræn i ørene. 7 dage til vi skal tage tyrene ved hornene. Jeg håber virkelig for hende, at hun får det godt. Og at det er det helt rigtige med de dræn. Det bliver hårdt at overvære, men jeg tror på, at det bliver godt. I sidste ende kan vi måske sove igen. Allesammen.

Jeg hopper i kassen igen. Jeg må have en time eller to. Ellers overlever jeg ikke min dag. Jeg er såååå træt.

Godnat – eller godmorgen :-)

12 thoughts on “Nedtællingen er begyndt

  1. Ja, godnat med dig.
    Jeg tæller ned sammen med jer og krydser fingre og tæer for at det virker med dræn. Selvfølgelig gør det det!

    Sov godt, søde:)

  2. Åh, I stakler! Kender godt det med ørebørn, det trækker tænder ud… Hos os har vi været SÅ glade for Panodil, du skal ikke ha’ det dårligt med det, det vigtigste er at de små ikke har smerter.
    Og dræn – det virker, det er som at få et nyt liv!

  3. Åååh, hvor jeg føler med dig og jer Christina. Jeg har fulgt med på sidelinien længe efterhånden, og vil bare sige, at jeg synes, du virker SÅ sej og cool på trods af den tærrende situation, I har været i så længe nu. jeg beundrer dig virkelig meget for at kunne klare blogging og kreativitet, og for din evne til at se de lyse sider på trods af træthed og frustrationer!

    Vi har venner, der har været det samme igennem, og dræn har virkelig hjulpet deres barn og dem utrolig meget, så hang in there…

    Sov godt og ha’ en skøn onsdag på trods.

    Mange hilsener Helle

  4. Hej Christina….de dræn virker bare tro mig. Emil var som forvandlet efter en tur i fuld narkose. Jeg fik Kim til at gå med ind, og give ham masken på, det kunne jeg bare ikke, så tag lige en pakke kleenex med for det er altså så hårdt for forældrene. Selve indgrebet går så hurtigt 5 min – vi troede det var løgn. Emil var i et par uger efter dræn bange for høje lyde men hey pludselig kunne han jo høre igen. Væsken gjorde nemlig at hørelsen blev dårlig og dermed påvirkede det sproget. Drænet gjorde at han indhentede det sproglige på 3 uger tror jeg (det var så vildt), så det er virkelig et forandret barn du får med de dræn. Jeg tæller ned sammen med dag – det bliver sååå godt for Ida :-)

  5. Stakkels lille pus. Ja og stakkels dig også…
    Jeg var heller ikke glad for at give Rasmus panodil, men som lægen sagde, så tog jeg jo selv en når jeg havde ondt, så hvorfor skulle Rasmus lide. Men det er ikke rart når de nærmest virker som en sovepille.

  6. Puha, godt I har det se frem til. Jeg føler sku med jer. I øvrigt er jeg en rigtig bangebuks og jeg kan til tider også få brug for følgeskab til toilettet, hvir jeg har set en grimmer film, især hos mine forældre i jylland, hvor jeg konstant føler at jeg bliver kigget på..iivvvvv. Not nice..

  7. Åh, hvor jeg føler med dig!
    2 ud af mine 3 børn kørte samme mønster….
    M. Magnus var vi igennem hele rumlen, penicillin x antal gange (læs: mange!!) søvnløse nætter siddende op og et mistrivende barn, før vi endelig fik dræn! det var som at få et nyt barn, også om dagen, hvor han blev meget gladere – men det er jo nok også svært at være glad når man ikke sover om natten…? 7 år senere var det samme rumle m. Elias, så efter “kun” 3 gange mellemørebetændelse, gav ørelægen efter da jeg på mine grædende knæ bad om et par dræn! hold ud, og glæd jer til det er overstået!

  8. Hej Christina
    Håber du har fået sovet lidt.
    Det er sindsygt hårdt og jeg synes godt nok du har holdt ud længe.
    Fat mod smukke dame om 7 dage vender kareten og du får et nyt barn og et nyt liv.
    Keep smiling.

  9. Jeg må lige sige tak for jeres ord.. Det luner her i denne her tid. Jeg er så træt. Det er nok det hårdeste jeg nogensinde har oplevet.. Jeg er så træt konstant og igår flippede jeg helt hysterisk på Henrik.. (PISOS)
    Jeg er ikke i tvivl om, at det bliver hårdt at se Ida hos lægen. Og i narkose.. jeg hader det. Men heldigvis har Henrik taget fri.. puha dejligt.. Vh C

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *