Hjælp søges til Ida´s julegave

Jeg er allerede igang med at købe julegaver.. Ja det er meget tidligt. Men jeg vil IKKE stresse mere end allerhøjst nødvendigt i december, da jeg helt sikkert vil falde på røven. Jeg starter jo job d. 14. december. Og hvis Ida´s søvn er helt i den samme som nu, så knækker jeg helt sikkert nakken i juleræset.

Jeg har klaret gaver til Marie, Ida og Morfar.. Er jeg ikke god?

Men jeg behøver jeres hjælp. Jeg vil rigtig rigtig gerne lave en personlig bog til Ida. Ikke en af dem, man kan bestille i billedbutikker, hvor man får trykt en bog. Jeg tænker, at det skal være en, hvor man selv putter fotos ind i små lommer. Fotos af hendes familie, som hun kan kigge igennem og snakke om.. I ved godt, hvad jeg tænker på ikke?

Jeg kunne selvfølgelig godt lave en selv og laminere og klistre, men det bliver ikke helt det samme, som det billede jeg har i mit hoved. Her er det så, at jeg har brug for jer! Er I stødt på nogle af disse bøger, som er værd at kigge på?

Jeg var i Babysam igår og fandt faktisk én der.. Kan ikke huske mærket, men den var ikke særlig sød og selve bladene, hvor man kommer foto i var tynde. Så en tur med Ida og den bog var ødelagt. ( Hun har lige smadret sin Fisher-Price bondegård fra Maries tid – nu lyder det som om koen brækker sig, når hun åbner lågen til stalden, hmm)

Men jeg fandt faktisk en udgave hos Glade Unger på nettet. Billedet er derfra. Den er egentlig ok.. Altså det bedste resultat – jeg har jo kun stødt på to.

Jeg tager gerne imod andre forslag, hvis I lige ved om en der er anderledes?

15 thoughts on “Hjælp søges til Ida´s julegave

  1. Der er en hjemmeside hvor der er idéer til barselsgaver, hvor jeg fandt en af de der bøger, hvor hovedpersonen er barnet i hele bogen og det er så lavet som et eventyr, men de andre siger mig ikke noget. Jeg er også gået i gang. Fik købt alle Prebens fødselsdagsgaver for længst (han har d. 21 nov) og min fars, der har d. 19 dec. Mathias får en Lamazeelefant, der er så fin og Max’s julegave er i kikkerten. Dublo zoo eller noget i den stil. Det er fantastisk at gå tidligt i gang. Jeg har lagt de fleste penge til side til julegaver i år og det i sig selv er bare så fedt. Gjorde det også sidste år og jeg nød det da december kom ; )Held og Lykke

  2. Hej Rikke.
    Det er en virkelig hyggelig blog du har og fantastisk smukke ting du kreerer. Kan anbefale dig, at købe det mærke du har set i glade unger. De laver flere forskellige bøger, hvor du selv kan sætte billeder i, og kvaliteten er rigtig god. Min datter på 2,4 år og min nevø i samme alder var lykkelige for deres bøger. Så jeg vil gerne anbefale liliputiens.. Fortsat god gavejagt.
    Venlig hilsen
    Karina

  3. Du kunne jo sy én i samme stil som den hos Glade unger. Laminere de billeder du vil have i og så sy de laminerede billeder fast på siderne?

    Jeg lavede selv sådan nogle bøger, da mine var små. Men det var bare plastlommer med forskellige billeder i. Måske var mine små større end Ida er lige nu. Eller ikke så stærke ;o)

    Glæder mig til at se resultatet.
    KH mette

  4. Det er en god ide med en bog men jeg tænkte på en ide, vi bruger her i huset- en meget stor skifteramme, der kan hænge på barnets værelse ved sengen eller puslebordet. Der sætter man fotos ind løbende af personer, der betyder noget i barnets liv. Så kan man sige godnat til dem eller snakke om dem eller hjælpe hinanden med at huske hvem de er. Jeg ved godt det ikke var det du spurgte om, men det er sjovt at have og et godt pædagogisk redskab i hverdagen. Foto kan også være af dyr eller pædagoger i vuggestuen eller legekammerater når den tid kommer. Kun fantasien sætter grænser og hos dig betyder det så ingen- har jeg på fornemmelsen.

  5. fidipus.dk det er selvfølgelig stadig en fotobog, men pænere end i foto foretningerne. Ellers har brugt en a5 mappe med plastiklommer så kan hun kigge i den med en voksen indtil hun er stor nok til ikke at splitte den helt ad. Her har det fungeret rigtig godt.

  6. Hej jeg ville da hel klart prøve at sy en selv. Tænker lidt i noget kraftig pladstiklomme eller lamineret og med skråbånd eller andet bånd syet hen over. Sæt det hele ind i en stofbog du også syr, hvor “siderne” er lækkert stof med pladevat imellem. Så kunne du jo også sy alverdens pillebånd, måske hækle et eller andet der hænger man kan pille ved eller hvad med nogle føle ting fleece, pels eller lignende. Sy rigtig godt de steder du tror hun vil hive meget :-) Ej Christina tror den kunne blive så fed…ja det er altså lige min idé. Fik jeg nævnt alle de skønne applikationer du også kunne fylde bogen med? Kh.

  7. Jeg tænkte også at du kunne sy den selv! Du er så kreativ, så det skulle ikke være nogen sag :) Sy en bog med stof i forskellige glade farver, evt. med tyndt pladevat i. Sy firkanter af plasticlommer på siderne som små lommer, så kan billederne udskiftes. Jeg syede selv sådan nogle foldebøger til mine unger. Så havde vi billeder af mor og far, bedstemor og bedstefar, katte, biler eller noget andet som optog ungerne i tiden :) Og så kan billederne nemt tages ud, og bogen kan vaskes :)

  8. Jeg har brugt en spiral bundet scrabbook-bog. Den er/var helt sort og det var lækkert kraftigt papir indeni. Jeg har dekoreret den med div. stof, bånd, klistermærker osv, sammen med billederne. Ikke i typisk scrabbook-stil (brøds jeg mig ikke om, men en mere barnlig/naiv collagestil..)Den er ikke overdekoreret, for det ville tage fokus fra billederne. Men selve kvaliteten af bogen er lækker, det var bare det jeg ville sige:-)
    Ja og jeg fandt den vist i netto..men steder med scrabookhalløj og eller tegneredskaber ville man jo nok kunne finde sådan en.

  9. Jeg vil også lige lade være med at svare på det du spørger om – ikke fordi jeg ikke vil, men fordi jeg ikke kender andre, end dem du selv har fundet. Til gengæld har jeg lige lavet en lille bog til Fridas 2 års fødselsdag inde på http://www.fidipus.dk – og det vil jeg altså gerne gøre lidt reklame for. Det er ikke den normale print en fotobog – her kan man nogle lækre ting, der er nogle superfine baggrunde, og andre gode muligheder. Bogen er et hit her, så det ville jeg sige – Ronja ønsker sig en i julegave… Måske er Ida for lille endnu, men så ved du det til næste gang. 😉

  10. Hvor er I fantastiske… tusinde tak for jeres instiration.. jeg er gået i tænkeboks.. Jeg er lidt hooked på at lave en selv, men det der fidipus er helt vildt fedt egentlig… det har jeg aldrig hørt om.. men jeg ved ikke, om Ida vil ødelægge bogen? Jeg må tænke videre.. tusinde tak for jeres ideer… super fedt med al den response. Kh Christina

  11. Jeg kan ingenting om sådan noget! (Hold da op, betyder det så, at jeg er en dårlig mor???) Jeg synes, den du viser, ser meget sød ud, men jeg ved som sagt INTET om dette fænomen! :)

  12. Astrid – man kan faktisk godt fornemme bogen… den ser ret cool ud.. jeg ville gerne kigge til kaffe.. men jeg må erkende at turen vil blive for lang…

    Rosas roulade – du er ikke en dårlig mor fordi du ikke kender til disse bøger – jeg er pædagog – vi arbejder med dem dagligt.. men jeg synes de er kedelige bare at laminere etc…

  13. Ligesom så mange af de andre synes jeg helt klart at du skulle lave den selv. Jeg som ikke kan prale af det udvidede symaskine kørekort har med meget stor succes syet til mine da de var små. De bøger med dimser og snore var simpelthen deres yndlingslegetøj længe.

    Det kan godt være at en færdig bog ser mere profesionel ud men den bog du syr den er jo netop lavet af dig og den kærlighed er ikke syet ind i nogen anden bog.

    Held og lykke. Jeg glæder mig til at se det færdige resultat.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *