Fællesskab

Lis og jeg mødes ofte og er kreative sammen. Vi udfordrer og inspirerer hinanden med vores stof og snitmønstre. Igår var vi sammen igen og havde en fantastisk dag. Da jeg kom hjem igår havde jeg fået sat tankerne igang om bloguniverset og det forum der opstår mellem os kvinder. Jeg skrev et indlæg og slettede det igen. Nu prøver jeg igen – jeg har åbenbart noget, jeg må dele med jer.

Jeg har blogget i knap et år nu og jeg har virkelig blevet beriget, ved at starte sådan en blog. Jeg synes, at der i øjeblikket puffer mange nye bloggere op. Måske har I lagt mærke til det? Måske er du en af dem? Velkommen til. I bliver afhængige – hvis I ikke allerede er det.

Jeg har mødt en masse søde piger, som læser med, kommenterer og lever sig ind i min verden, som jeg også gør i deres. Det er egentlig lidt pusigt, men det er som en online dagbog, hvor der kommenteres på det jeg tænker.. Kan man ønske sig mere?

Den største bonus er, at jeg har været så heldig at møde nogle af jer i virkeligheden. Det har været så finurligt og fantastisk. Når man ses er man ikke i tvivl om, at det er mennesket bag det skrevne.
Jeg kom i snak med Lis herinde. Rigtig rigtig mange bloggere linker til hende, så ret hurtigt fik jeg jo luret hende af. Hun deler samme passion som jeg. Og så bor hun også på fyn. Fantastisk nok har det åbnet op for en ekstra kontakt. Vi mødes ofte i denne tid, hvor vi sludrer og er kreative sammen.

Igår, da vi sad og syslede, røg Lis op af stolen med Frida godt tilsluttet mælke-tanken. Hun måtte da lige vise mig, at Julie havde skrevet på Femina.dk om at være kreativ og en smule om bloggeruniverset og at vi i den sammenhæng var blevet nævnt. på Femina.dk. (læs om det her, eller i bladet som er i butikkerne nu). 
Og det er her min pointe kommer – dette her bloggeri og det fællesskab der opstår er en finurlig ting, som jeg virkelig sætter pris på. Det giver plads til deling af kreative flader, opbygger scener, hvor vi kan dele de ting, der optager os. Måske er vi endda så heldige, at det lægger an til dybere venskaber.

Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg skulle blive så afhængig, inspireret og fasineret af dette univers. Det har åbnet mange døre for mig. F.eks. dette her med Ida´s søvn og nu ører. Alle jer som deler mine tanker, kommenterer og giver gode råd. Det skal I have en stor tak for. Det er lidt rødstrømpe agtigt, men jeg elsker det.
Samtidigt har det været fedt at få et spark i den rigtige retning og få mod på at blive momsregistreret. Det havde jeg ikke forestillet mig skulle være lige nu.

Forstår I, hvor jeg vil hen?

Jeg er endelig blevet færdig med Ida´s cardigan. Den har været undervejs i et par måneder. Jeg har syet to små lommer på i mit yndlings libertystof. (Elysian Brun) Knapperne er betrukket med samme stof. Den er blevet rigtig fin. Jeg er gået helt strik-agurk. Jeg strikker virkelig laaaangsomt, men alligevel har jeg fået mere blod på tanden.

7 thoughts on “Fællesskab

  1. Ej hvor er det fedt med Femina. Det er rigtigt at vi ser mere og mere håndarbejde. Mere og mere unika. Ser det tit på Trendsales og det er sådan noget jeg får lyst til at købe. Især med nummer 2 dreng, for man har så meget tøj og det man så endelig køber må gerne være lidt særligt. Det handler meget om networking herinde, især jer kreative tøser. For det er jeg jo ikke engang i særlig stor stil, for mig er det meget en dagbog. Men hvis man finder gode hjemmesider o.l. man linker til er det jo også en god måde at spread the word på. Gøre folk opmærksomme, vække folks nysgerrighed og hvis vi bliver rigtig mange kan der jo gå helt sport i at gøre nogle ting i fælleskab. Lave indsamlinger til dårligt stillede, go green sammen, debatterer store emner sammen og på den måde udvikle sig og få en positiv fælles bevidsthed. Min blog er min måde at fastholde det positive syn på livet, da jeg ikke er udstyret med det sådan helt ind til benet. Det er også fedt, som du skriver, når man har børn. Det er sku altid godt med input og det er derigennem vi vokser som mødre, kvinder og mennesker : )

  2. Min blog har givet mig gode nye venskaber – kendskab til en masse dejlige og kreative mennesker – og jeg bruger den samtidig som en slags dagbog så mine store piger kan se hvordan livet arter sig her på Ærø…

  3. Jeg kigger efterhånden med hver dag:-) Hyggeligt, synes jeg:) Og en lækker cardigan du har fået lavet der’.. Ha en rigtig god weekend.. Knus Pernille

  4. Super indlæg, Christina. Det er jo præcis de tanker vi nok allesammen går med. Selvom bloggeriet ( i hvert fald for mit eget vedkommende) nok lidt startede som noget “pjat” man ikke helt vidste hvad man skulle bruge til, har det vist sig at åbne nogle døre; døre til dejlige personligheder der OGSÅ tillader én at få et kig indenfor. Både virtuelt og IRL.

    Det er dejligt :-)

  5. Kære Rikke, jeg tror du kan have ret i, at det er en god måde at få opretholdt det positive syn på livet. Men også at få vendt det, der er svært. Herinde bliver tingene taget alvorligt. Og der bakkes op, når der er brug for det :-)

    Kære Charlotte I.L. Min familie følger ikke med her.. Griner… Men måske ville mine piger også gøre det som dine, når de bliver større?

    Kære Pernille – jeg synes det er skønt at du kigger med.. Vi må altså snart ses i stedet :-)

    Kære Kirsten – det er et rent paradis herinde. Man møder så mange spændende mennekser.. :-)

  6. Hej Christina.

    Er blevet blogger for nyligt på maagaardsmidtliv.blogspot.com. – og som min mor sagde, hvad vil du med det?? Og ja, hvad vil jeg?? Dig og Lis (og nogle andre stykker) er blandt mine yndlingsblogs. – og jo jeg ved det godt.
    1. jeg vil dele livet med andre søstre(ja ja stadig lidt rødstrømpe-agtigt…) Som fx. da du på 1 års dagen for din mors død skrev om hvordan der ikke var plads til hende. Hvor er det befriende at nogen kan sætte ord på det de mærker. Hvor er det berigende at andre har det som mig og hvor er det rart at nogen en gang imellem stikker en finger ud på min skulder og siger “Hey – jeg ved hvad du mener”
    2.Jeg er billed-junkie. Jeg elsker at blive inspireret af billeder, at se ideer der blomstrer op alle vegne og dele og dele og dele ud af dem. Det er kun bloggerne der er så gode til at dele og inspirere og vise ideer og forklare hvordan og hvorledes ting kan gøres.Alle andre skal betales med enten ros eller kolde kontanter.
    3.Hvem havde ellers fortalt mig om Elsebeth Gynther??

    Ja bare en lille kommentar fra en mor der også har haft et barn med hård mave og en med dræn i ørerene.

    God weekend til til dig og din lille familie.

    Kh. Janet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *