Plastik blomster

Jeg har de sidste par dage følt mig tom og grumpy. Om jeg er efterårsdeprimeret eller om det er træthed, kan jeg ikke helt sætte en finger på. Jeg er endnu ikke til indlæggelse – griner.. men det kan hurtigt nok komme.
Jeg tror, at jeg skal vende mig til, at Ida er i dagpleje og at jeg stadig har barsel. Ida er startet op hos den skønneste dagplejer og trives. Hun græder ikke længere, når vi afleverer hende. Og hendes dage dernede er præget af godt humør, en masse pludren og bevægen sig omkring. Sidstnævnte kunne hun slet ikke, de første timer, men hænge på hofte var bedst. Og forståeligt nok. Men jeg saaavner hende.
Jeg skal nu vende mig til tanken om, at min barsel med hende reelt er slut. Jeg skal bruge min tid på at få sovet ud, hygget mig og ordne de ting, som jeg nu mener, der er behov for. Altså – kan man ønske sig en halvanden månede med totalt frihed? Hvorfor er jeg så, så skide muggen?
Jeg tror rent faktisk, at Henrik i øjeblikket synes, at jeg er totalt latterlig. Jeg gider ikke snakke og isolerer mig faktisk lidt.. Det har jeg i hvertfald gjort de sidste to dage. Problemet er bare dét, at jeg ikke føler, at jeg har en skid at byde ind med. Jeg er kedelig, har intet nyt at berige hans dag med. Det er nok begrænset, hvor begejstret han er for at høre om café besøg, mine syslerier og andre finurligheder, som min dag er fyldt ud af. Formiddagslure er jo også en af tingene. At Ida ikke sover er en ting, – det er der nu råd for, jeg kan jo bare hoppe i dynen igen, når pigerne er afleveret.
En formiddagslur eller middagslur bliver jeg bare ikke super frisk af. Resten af dagen kan jeg være groggy og grumpy og trættere end udgangspunktet.
Hvad er det egentlig, jeg vil sige – det er jo netop det her (indlæget du læser nu) – jeg vil sætte min finger på… Jeg føler mig virkelig kedelig – I høre jo pt. kun om Ida´s  mave, Ida´s søvn og deslige. Og ja – så min kreativitet. Men hallo – der er da mere af mig! Bare gemt godt væk.. Og det er dét, jeg ikke forstår! Hvilken skuffe er min humor og mine smil lagt ned i?

Der er  pt. mindre liv i mig, end der er i en plastic blomst!

Jeg glæder mig til at skulle på job igen. Jeg tror, jeg er ved at blive en huleboer..
Lis, sendte en udfordring videre til mig for nogle få uger siden, og nævnte i den sammenhæng, at hun er en ulv i fåreklæder og det er ment på den absolut bedste måde”.
Jeg er ikke kommet videre med sandheden om mig, men lige-her-og-nu; der er meget mere af det sjove i mig og klar til at blive støvet af. – Jeg skal bare lige finde det. Jeg er igang.
Er det mig der skal børstes fri fra barslen med Ida? Jeg går ind i mellem og lytter til den babyalarm, der ikke er sat til. Det er sgu underligt at have sådanne dage her!!! Jeg må hente mig en kop kaffe. Google en opskrift på blomkålssuppe. Og lave indkøbsliste. Kan det blive mere sindsoprivende?
(Jeg har for øvrigt være på besøg på mit job – jeg glææææææder mig vildt til at komme igang igen. Det er drømmejobbet kan jeg fortælle. D. 14. december er jeg back in business. Det bliver udviklende og berigende)

5 thoughts on “Plastik blomster

  1. Hi hi, det er så hvad jeg kan se frem til. Det er okay..sådan får vi alle det på et tidspunkt og det er vist bare en del af naturen at man er indrette sådan, så kan man nemlig rigtig glæde sig til sit arbejde…lissom man glæder sig til at gå fra når det er det man skal : )

  2. Altså… sidder og tænker lidt over dit indlæg. Du vil gerne være det hele og hele tiden?! Ja, havde man da bare 48 timer i døgnet, så man kunne blive stimuleret og stimulerer på alle sider og kanter.
    Nu er du det her sted i dit liv, hvor der ikke sker de helt vildt store armbevægelserforandringer. Når du har været på arbejde et par måneder, så læs dit indlæg igen og du vil måske tænke “giv mig roen tilbage bare for en stund” Jeg ved det ikke? jeg har ind imellem også været, hvor du er i dit indlæg, men nu hvor jeg er tilbage på arbejdet, tænker jeg ind imellem tanken “havde jeg bare nydt roen noget mere”…
    I dagens Danmark er det bare som om, at vi skal have en finger på alting, vi skal have overskud og vise at vi både kan gi og ta… Jeg synes nu også der er noget dybde og fylde i at lave en blomskålssuppe fra bundet – se det store i det små! (:
    Hmm, ved ikke om det gav mening, det er lidt rodet for sad pludselig med en masse tanker…

  3. Jeg tænker altså lidt at ligesom din datter skal have tid til at vænne sig til dagplejen og at være væk fra mor, så skal du jo også vænne dig til at være uden din datter og til at være dig.
    Dine smil og det gode humør skal nok komme igen, der skal også være plads til dage, hvor man “intet” laver (for vi kvinder/mødre laver jo aldrig intet, noget laver vi altid).
    Jeg sender dig den største solstråle, i håb om at også det kan hjælpe….synes bestemt heller ikke vejret gør noget for at jeg selv ser det positive i noget som helst pt….Men vi må tro på det:-)
    Hvis overskuddet ellers er til det, vil jeg meget gerne have opskriften på en lækker, og ikke mindst afprøvet blomkålssuppe!!!

  4. Hei og takk for koselig kommentar på bloggen hos meg :))Nå har jeg tittet rundt på blioggen din og forelsket meg i dine applikarte ting! Jeg elsker applikasjoner men har ennå ikke prøvd meg på det selv..Jeg MÅ bare forsøke for det ser så moro ut og de tingene du har laget var helt nydelige!
    Litt moro at du kaller bloggen for Rappedikke..Jeg heter benedicte i det egentlige liv men alle kaller meg bare for Dikke..Ha en fortsatt fin kveld..Nå legger jeg deg til i linklista mi så jeg finner deg igjen :))

  5. Jeg ville ønske, at jeg kunne skrive noget helt fantastisk, der kunne gøre dig glad og give dig energien tilbage. Det kan jeg ikke, men jeg kan se på dine to skønne piger og konkludere, at du gør noget helt rigtigt. Empatiske og viljestærke tøser – godt gået veninde.
    Maja

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *