Nå, så det var dét, der var galt

Ida og jeg har været til lægen i dag. Endelig har vi, muligvis, fundet problemet på hendes natteroderi. Håber jeg..

Han målte hendes tryk i øret. Hun har et undertryk.

Vores læge er ung og ser vist mig, som en slags pyldre-mor. Hans konklusion på vores nattesituation var:
Den lort må I så bare æde. Børns søvnarkitektur, kan man ikke styre.” 

Jeg tror jo på manden og går nedtrykt derfra. Skal vi virkelig bare leve med det? Og hvad med Ida, har hun ondt? Han mente, at hun bare skulle gabe eller nyse, så ville det udline sig.
Ja så?? Hvis det har stået på længe, tyder det så på, at det bare er dét, der skal til?

Jeg er hjemme nu, Ida sover i barnevognen. Jeg har ringet til ørelægen. De måtte da kunne fortælle, hvad et undertryk kan gøre ved et lille barn. Summa summarum – børn kan være meget besværet af et undertryk. Så meget, at et dræn ofte kan være nødvendigt..

Endelig – nu forstår jeg hvorfor. Jeg er lettet. Har nu tid hos ørelægen – desværre meget ventetid. Men nu er der hånd om det… Tak til Julie for snakken.. Det var rart at blive sparket i den rigtige retning.

19 thoughts on “Nå, så det var dét, der var galt

  1. Grin bare, men mine børn har ganske få gange haft ondt i ørerne. Natteroderi hver gang indtil der var en der fortalte mig, at jeg skulle dampe nogle løgringe og lægge dem på øret i en dserviet.
    I løbet af 20 min. er trykket lettet og barnet er stort set smertefrit.
    Alternativt???? Ja, men jeg har prøvet det nogle gange og det virker.Spørg ikke hvorfor!

    Karen

  2. Det var da dejligt, hvis der kan komme ro i jeres nætter! Jeg har fulgt dig lidt på sidelinien og har følt med dig, når du igen og igen har skrevet om jeres urolige nætter. Held og lykke herfra!
    Polka :-)

  3. Uha- hold fast- har selv haft et ørebarn- der ” nok ” voksede sig fra det!!! Det gjorde hun bare ikke og hun fik permanent dræn i øret frem til hun var 12 år!!!! Tænk hvis vi havde troet på hvad huslægen vidste eller nærmere IKKE vidste om børn med øreproblemer, så havde hun i dag som voksen sandsynligvis været hørehæmmet. Jeg kan ikke anbefale jer unge mødre NOK til at stole på jeres intuition og gøre, hvad der er rigtigt for jer. Jeg har alt for meget lyttet til eksperter og står i dag med en 22 årig datter, der først nu er ved at få udredt tarm og maveproblemer, der er medfødte fordi der er masser af moderetninger i sygehussystemet, som man kan komme ud på. F.eks. bliver INGEN piger mellem 11 og 18, der kaster meget op taget alvorligt, fordi de nok har anorexi og bare vil være tynde. Dem er der da også nogen af- men der er også nogen der fejler noget andet.

  4. Jeg har læst lidt med på din blog – det er nogle rigtig lækre ting, du laver!
    Tak for tippet om ørene; jeg har en lille chili der også er urolig om natten. I morgen skal hun til 1-årsundersøgelse, og så skal jeg da lige nævne det med ørene. Natteroderi er nemlig bare SÅ drænende for energi!

  5. Det var da en yderst underlig udmelding fra din læge! Altså hvis så lille et barn har bare det mindste problemer med ørerne, ville jeg da, jeg er så ikke læge 😉 sende barn og mor videre til ørelægen… godt du selv har ringet derhen…

  6. Sikke da en dum læge!

    Vores læge rådede os til (ud over at vi skulle til ørelægen) at hæve hovedenden lidt på juniors seng. Fx ved at lægge et par bøger under benene i hovedenden. Så barnet kommer til at ligge med hovedet lidt oppe. Det hjalp med det samme! Man kan faktisk få madrasser der skråner så barnet automatisk ligger med hovedet lidt højere.

    Lige en lille reklame – jeg har en give away
    http://malkebotten-britta.blogspot.com/2009/10/give-away.html

  7. Hej Søde
    Vi har gået hos Lars Gosvig i filosoffen med AK og han er super dygtig og der har aldrig været rigtig lang ventetid… Prøv ham.

    Dejligt hvis det kan hjælpe hende den lille pjevs :-(

  8. Åhh det var godt i blev så meget klogere.
    Min den ældste datter Ida (hmm, er der noget øre halløj ved det navn??) blev et HELT andet barn efter hun fik dræn i ørerne! Det må være smertefuldt og væmmeligt at gå i en osteklokke (eller som Idas ørelæge sagde – det er som at være under vand)
    Håber snart i kan få lille Ida tjekket så hun får det godt i ørerne igen!

    KH Camilla

  9. Karen – det lyder meget alternativt.. jeg tænker bare, hvordan holder de løgringene på øret? Skal jeg mon prøve det af? Hvis det nu virker?

    Mette-Marie – der er bare lang ventetid hos de ørerlæger.. desværre.. Men de ringer, hvis der kommer et afbud..

    Anonym eller er det polka? Tak for din kommentar og velkommen til.. Vi er sgu også snart noget trætte af det her ræs..

    Karin Grøn, – det lyder som noget af et hovedstød mod en mur det der.. Jeg tror også det med intuitionen er vigtig.. Man er vel ikke mor for ingenting.. Men træls at man skal ud i alle de forhindringer.. jeg er spændt på, hvad de siger når Ida skal trappe ud af movikolen.. Hmm

    Julia – ja ikke.. man bliver totalt udskidt af det her..

    Arty-farty – tak for kommentar og velkommen til :-) Det er mega hårdt og man føler sig så magtesløs.. puha altså – håber ikke det varer længe med jeres chili :-)

    Kirsten – jeg er også godt tilfreds med mig selv.. og lidt træt af min læge :-(

    Britta – vi lagde fliser under hendes seng igår.. tak for tip på både det og giveaway :-)

    Lene – tak for tip – vi beholder tiden hos dem på fisketorvet.. de ringer hvis der er et afbud.. jeg håber de kan hjælpe hende.. !!!

    Camilla – hvade jeres Ida også undertryk? Bare nysgerrig… Det må være ulideligt med den osteklokke.. jeg har selv prøvet det, men slet ikke over så lang tid jo..

    Frk Nobel, tak SUK

  10. Hej
    Nej, det er ikke mig, der er anonym – ikke den sidste kommentar i hvert fald. Jeg prøver at huske at logge mig ind hver gang 😉
    Polka :-)

  11. Jeg er nødt til at spørge direkte. Dit barn er vel ikke født for tidligt, for hendes symptomer er meget lig vores voksne datters. Hun har prøvet alverdens forskellige midler, men lige lidt hjalp det. Hun har været siden hun var 10 dage gammel- har dårligt immunforsvar- er udviklingsforsinket, men det betyder jo ikke så meget nu, hvor hun er 22½ at man er et par år bagefter- hun er bare lidt naiv, men ellers højt begavet. Hun har iøvrigt også astma.

  12. Karin G – Ida er ikke for tidlig født.. hun var bare meget lille, da hun kom ud – 2460 g. Jeg ved ikke præcist noget om noget.. hendes mave er i hvertfald hård uden movicol, og nu hendes øre.. ellers sund og rask.. Men ting bliver jo også synligere med årene, hvis der er mere..(?) -Jeg er pædagog i en børnehave for børn med funktionsnedsættelser, så jeg har alle antenner ude kan du tro.. Kender godt den risiko der kan være ved for tidlig fødte børn.. Jeg bliver jo lidt nysgerrig.. Håber jeres datter har det godt ellers.. træls med de ting hun har bøvlet med og stadig gør.. for søren det må være hårdt.. Tak fordi du vil dele ud til mig. Jeg lytter meget til det du skriver.. tak

  13. Min søn var meget, meget slemt plaget af sine øjre da han var lille, faktisk så meget at han ud over at vågne 15-20 gange hver nat, hver dag, hver uge, hver måned i lang tid også blev indesluttet og helst ikke ville være sammen med for mange mennesker. Ørelægen sagde at det kun meget sjældent var så voldsomt som hos min søn uden at trommehinderne af sig selv sprang. Alligvel ville hun af frygt for varrige høretab ikke lægge dræn før han var ti måneder. Jeg havde en veninde der slev var døv på det ene øje som effekt af et drøn i barndommen og lyttede selvfølgelig til lægen. Dagen efter at drænene var lagt var han et helt andet menneske, udadvendt og glad. Min søn har ingen bøvl med ørene længere, men han har problemer med højre-venstre hjernehalvdels koordination, noget man ofte ser hos tidligere øredrenge siges det.

    Summasumarum jeg føler med jer og ønsker jer snarlig god bedring.

  14. Kære Christina, det er godt at høre at ørelægen i det mindste kunne finde ud af at tage jer alvorligt. Jeg bliver godt nok trist når jeg hører om læger, hvis empati kun rækker til at bede deres patienter “æde lorten”. Det er bare ikke godt nok!
    Håber at I er på sporet af det rigtige nu, så du kan få din nattesøvn tilbage.
    Knus og KH Anne

  15. Hej Christina
    Jeg har fulgt din blog og vil da nu komme med en kommentar og sige hej :-) Min søn Emil har fået dræn 2 gange nu hos ørelægerne på Fisketorvet. De er bare så dygtige, og man får mange kontroller bagefter,hvilket er enormt dejligt for os bekymrede mødre :-) Så jeg synes bestemt du skal holde fast i den tid – så kan vi jo krydse fingre for et afbud. Kh. Mette

  16. Hej Marina, jeg bliver egentlig lidt nysgerrig efter at høre, om din søn havde undertryk eller om det var betændelse.. jeg forstår godt din søn.. det gør så ondt.. jeg er selv ørebarn.. ligesom mange andre, kan jeg forstå…?!

    Hej Anne- tak for din medfølelse..

    Hej Westmose.. er du fra Odense? Tak for din kommentar og velkommen til.. jeg har været forbi dig.. bor du ikke i kolding?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *