Nu gør jeg det sørme…

Jeg har bestilt CVR nummer og meldt mig til et iværksætter kursus her i september.. Nu gør jeg det sgu… Jeg vil moms-registreres og lukke op for salg af mit habengut.

Jeg har tænkt over det i rigtig rigtig lang tid. Mange år faktisk. Men jeg har ikke ment, at jeg har haft tiden til det. Der har været år alene med Marie, der har været mit studie samtidigt med. Tiden flyver bare afsted og det er da nu, jeg skal gøre det. Så en stor tak til mine veninder- for sparket i r…..

Jeg starter op på jobbet igen efter efterårsferien. Jeg arbejder på 30 timer og tænker, at jeg da nok skal få tid til at lave lidt.. Jeg tænker lidt at starte i det små.. jeg er faktisk igang med at lave en lille kollektion, hvis jeg kan kalde dét det. Denne her skjorte kjole vil nok blive en af slagsen..
299,-

Jeg er temmelig spændt på det. Det er en ny verden, jeg bevæger mig ind i. Jeg har så absolut intet forstand på regnskab og aner slet ikke hvor jeg skal starte og begynde. Jeg håber, at blive lidt klogere i aften, hvor kurset starter.

Ida´s nye skjorte kjole fik jeg færdig forleden. Den er syet i tynd bomuld og lukket i ryggen med Liberty betrukkede knapper. Samme stof som knappen på blomsten. Jeg har tegnet videre på et mønster og lavet læg og pufærmer. Ryggen fik jeg klippet op og lavet læg i. Den er bare blevet så skøn og jeg undrer mig over, at jeg KUNNE.. Jeg holder mig normalt til færdig snitmønstre.. Men jeg kunne ikke finde et fint et på en baby skjorte. Jeg har da bare lavet den selv!!!

Den vil bestemt blive lavet i forskellige udgaver.. Jeg har haft et par fra GRO.. men det dumme ved dem er elastikken i halsen.. Derfor denne her model.. og jeg er tilfreds…

og glad for min beslutning…

17 thoughts on “Nu gør jeg det sørme…

  1. yeah! Go, Christina! Det er jeg rigtig glad for at høre:) Jeg har verdens rareste kvindelige revisor, hvis du vil ha sådan en. Vi skal altså ses snart. Hvis jeg på nogen måde kan hjælpe, så er du ALTID velkommen til at ringe eller skrive. vi kan jo sagtens snakke business på café:D

  2. Den ide ligger nok latent i mange af os….men kun gankse få har energien og kræfterne til det.
    Just Go for it!!!! Held og lykke.
    Din stil er god, så du skal da nok få gang i det projekt.

    Karen

  3. TILLYKKE med beslutningen.

    Det er blevet en rigtig sød skjorte. Jeg elsker små læg, puf og især de stofbetrukne knapper.

    Jeg har snust lidt det selvstændige liv med en hobbyvirksomhed, men har valgt at tiden skal bruges på noget andet de næste par år. Mindst 😉

  4. Stort tillykke med beslutningen. Jeg kan hilse og sige, at det er en super fed fornemmelse den dag brevet med CVR-nummeret dumper ind af døren :) Jeg traf beslutningen sidste år, da jeg fik mulighed for at sælge mine smykker i en butik her i København. Det er ikke fordi jeg sælger ret meget, (jeg laver heller ikke så meget nyt, da jeg har et arbejde der kræver meget af min tid) men det er en rigtig rar fornemmelse, at der er “orden i sagerne” :) Håber du får en masse ud af iværksætterkurset, jeg var glad for det, jeg var på sidste år.

  5. Pernille – tak skal du have.. Jeg er virkelig tilfreds og glad for ændringerne..

    Lis – JAAA, suk lad os mødes og gerne på cafe… Jeg skal slubre kaffe og gode forretningsforbindelser og fif til mig.. og gerne nummeret på din revisor.. Jeg fik lært en masse idag..især om alle de ting, jeg ikke ved en dyt om.. Læren om mangler.. Og tak.. f.. f… hvor bliver det spændende.. jeg har lavet lidt lækkert til en start.. det må du se..

    Mette Marie – hvad er det, du har snust lidt til? Hvilken branche? Fortææææl dog.. hvad skal du bruge tiden på nu? Jeg blev med et nysgerrig.. tak for opbakningen..

    Tak Bedstes Blog.. hyggeligt med besøg fra dig.. Og fed ide du har fået efter at blive bedstemor.. Har lige luret din profil og blog :-)

    Karen – ej tusinde tak.. sådan en kommentar fra netop sådan en som dig, sparker virkelig lidt selvtillid og ekstra mod frem.. Jeg kommer jo nok til at benytte mig at dine stoffer… :-)

    Pia Louise.. tak skal du have.. hold løbende øje med siden her.. der kommer links til div. salgs sider :-) Om ikke andet, så send da en mail, hvis det har interesse.. :-) Ja det er et kæmpe spring.. men så fedt..

    Clemme – Jeg glæder mig altså også til at have papir på min forretning. Jeg har domæne, navn, historie, lille kollektion – så jeg mangler jo bare det endeligt GO..
    Jeg er lige kommet hjem fra iværksætter kurset.. der er godt nok mange ting, der skal læres… men jeg synes at det er spændende.. jeg ville såmænd gerne høre mere om dine smykke og dit salg og sådan.. jeg kan kun lære og blive inspireret..

  6. TILLYKKE! Det er simpelthen fantastisk for dig! Man bliver glad af det – ja, det er hårdt ind i mellem, men på en helt anden måde end 8-16jobs er… god fornøjelse! KH J

  7. Tillykke med beslutningen , jeg er fuld af respekt!!! Jeg ønsker dig al mulig held og lykke med det. Jeg er sikker på at det nok skal blive en succes med alle de super lækre kreationer, jeg indtil videre har set på din blog.
    De bedste hilsener herfra

  8. Hej Julia – jeg kan ikke finde hverken blog eller mail på dig.. så jeg sender dig min mail her.. den står ellers i bjælken til højre.. min mail er christina.skaroe@gmail.com

    Og tak for dine ord.. jeg er lidt spændt på, hvordan det må gå.. Jeg er vokset 10 cm..

    Frøken Nobel.. tusinde tak for dine søde ord..

  9. Halløj… her er sandelig sket noget siden jeg var forbi for en uge siden!
    Lever drømmen ud… Eget firma… CVR… Fedt…
    Jeg bliver helt svimmel ved tanken… Men kan man sælge muffins på nettet? :o)

    Glæder mig til at følge med i eventyret og ønsker dig alt muligt held og lykke med ze bizniz.

  10. Frau P – ja for søren, jeg er sprunget ud over klippen.. det er så dejligt. og farligt.. Jeg vil nu ellers gerne købe dine muffins.. jeg kan ikke bage selv.. Men ved ikke hvor fedt det er, at de kommer med Post DK… Og tak skal du ellers have..

  11. Hvor er den kjole fin. :-)
    Og hvor er det sejt, du bare sådan tager skridtet. Det tror jeg, mange af os har lyst til, uden vi dog tør, når det kommer til stykket.
    Held og lykke med det. Glæder mg til at se mere.

  12. Uhhh – Christina, for HULAN!
    Det er jo stort, som i kæmpeagtigtmegastort!

    Tillykke med en vild beslutning – det er jo som regel dém der er de sværeste, så kommer resten af sig selv, hvis man er stædig nok!
    (Og det tror jeg du er, dit spetakel! 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *