Jubiii, hul igennem

Jubiii og trallalala Ida har hul igennem. Vi var til lægen idag. – Han ordinerede, igen efter finger i numsen på hende, movicol og creme til hendes rift, som konstant springer op, når hun presser.

Ida har været pyldret lige fra morgenstunden, bl.a fordi hun sprang potte puttet over igår. Så er hendes humør skidt, hvilket jeg da så udemærket forstår.. Pigebarnet skal af den grund “føde et barn” hver gang der skal afleveres. Og gu´faen hvor gør det nas.. Det har vi vel alle herinde efterhånden prøvet? Så snart der er presset og tømt, bliver hun jo jordens gladeste pige igen. Heldigvis.

Vi startede op på movicol i formiddags. Og nu har hun for første gang i måneder haft en afføring, der er lind.. og hun var i en helt anden tilstand, da hun “lavede”. Hun gjorde det faktisk i bleen, da vi sad i gymnastiksalen og kiggede på Marie. – Ikke fedt at skifte ble på gulvet af et skole toilet, skal jeg lige sige… (ADRR).. Men normalt går hun nærmest i panik, når der er presse trang.. Nu – ja… hold da op.. jeg er så lettet og glad… nu håber jeg virkelig, at det varer ved… (krydse fingre, tæer, be til gud, håbe håbe håbe….(?))

Næste skridt bliver en børnelæge, altså hvis dét ikke hjælper på det. Jeg tror, at det bliver bedre, når hun kommer mere i bevægelse. Jeg tror også, at det bliver meget nemmere for hende, når hun ikke længere er BANGE for at lave. Hun holder jo igen og når tarmen ikke slapper af og ringmusklen spænder, samtidigt med at der presses, ja så skal det gøre nas og sprække.. så det er lidt en skrue uden ende… ende.. he he..

Jeg er bare så glad nu.. Det er lige så stor en befrielse for mig, som for hende. Nu glæder jeg mig så til at se, om hendes nattesøvn så bliver bedre fremover, når maven fungerer? Jeg trænger sådan til en ordenlig skraver…

Og nu lover jeg, at mine indlæg ikke de næste par dage kommer til at omhandle Ida´s nummer!!

5 thoughts on “Jubiii, hul igennem

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *