Hold Your Horses

Som tiden dog flyver afsted. Jeg føler, at jeg har halset efter den sidste uges tid, efterhånden har lagt an til de kridhvide hår, som jeg mindes min farmor havde i sin tid.

Jeg forstår slet slet ikke, at denne sommer efterhånden er slut.
Marie er lige sendt i skole. Hun er startet i 1. klasse. Sendt afsted i hendes nye sæt tøj, som jeg har lavet på hendes bestilling. Hun er helt pjattet med haremsbukser, så jeg lavede et par ud fra Lis´tutorial. Det skulle prøves. Og når nu at Marie i sidste uge så “Aladdin” og alle deres fine haremsbukser, måtte jeg jo lave et par lange.. jeg har kun lave den korte udgave til børn. Jeg har syet en vest i samme demin stof, hvor inderstof og applikationen er syet i blomstret bomuld stof, som hendes posebukser her. Så kan hun mixe, som hun lyster.

Hun blev ellevild, da hun så dem. Jeg lavede dem aftenen aftenen før, hun kom hjem fra KBH. Det skulle være en overraskelse.
Lis´har skrevet i sin tutorial, at de er lavet på et split-sekund – og ganske rigtigt, de var færdige på et øjeblik.

Eller nærmere syede jeg dem, mens Henrik så et dokumentar program om dun – plukket af levende gæs.. Jeg ville ellers have set det med ham, men den form for dyremishandling, fik jeg simpelthen så ondt i maven af, så jeg måtte finde på noget andet.. altså i hulen med stof… (ikke at jeg kan lide NOGEN form for dyremishandling). Nævneværdigt er det med lige netop den udsendelse og så sidder vi der i vores IKEA sofa fyldt med dun, som er plukket af levende fugle.. Det er til at brække sig over, at man ikke aner, hvad vi får indenfor vores døre.. Det er åbenbart ikke alt, vi forbrugere, kan kontrollere.. og hvad med vores dyner og puder købt i JYSK?

Marie står her i hendes nye tøj på vej i skole. Hun er simpelthen blevet så stor og selvstændig. Måske pga hendes alder, måske er det bare blevet mere synligt, fordi hun er blevet storesøster og hendes selvhjulpenhed, temperement og udvikling dermed mere tydelig? Om ikke andet, – jeg bliver sgu stolt som mor, når hun står der og bare er klar på skolegangen.. den rigtige skolegang.. med lektier og alt det andet beværlige – jeg selv mindes folkeskolen.. he he – hun bliver overrasket på et tidspunkt..

De sidste uger har trukket tænder ud hos Marie og jeg. Vi har ikke kunnet enes og har ikke været glade sammen. Vi har faret i flint, der er blevet tændt store brænde mellem os og de har været svære at slukke. Vi har blot kigget skævt til hinanden og så har der været konflikter. Om det er fordi ferien har været for lang? Ferietilbudene været for store?

Er det mon fordi at jeg er monster træt i øjeblikket, grundet Ida´s natteroderi? (Hun har været syg den sidste uge med hoste, 4 dages feber og nu godt med raldende slim i halsen, som er umuligt for en 7 måneders baby at hoste op), eller om det blot er hendes selvstændighed der skal tage et trin op, ved jeg ikke. Sikkert en blanding af det hele, men hold fast hvor har det været indaverende at skulle diskutere hele tiden, – hvis øjne kunne dræbe, var jeg ikke i begravet, sikkert levende for at pine mig mest muligt?!

Jeg markerer mig – Marie markerer sig.. AARGH!!

Vi ligner hinanden ufattelig meget, så måske derfor det er så svært? Om ikke andet tror jeg, at nu, hvor skolen er startet, er vores vendepunkt for denne gang. Den gode redning. Jeg har været så tæt på at rejse hjemmefra. Jeg kaster mig ind i mellem rund på væggen med fråde om munden, som pigen i eksorcisten, “Hvad f… skal jeg stille op?” Det kan være så svært at være den fornuftige pædagogiske korrekte mor… Hvordan bliver det ikke, når hun bliver 14???
I torsdags fyldte hun 7. Hendes bedste gave var Sander. Sander er en lille dværg-kanin, som har boet hos grand-fætter Anders. Her sidder de to på Maries fødselsdag.

Marie er en rigtig blid og sød pige, som vader med træsko ind i folks hjerter. Altid glad og smilende. At hun så hjemme ind i mellem slår sine gnister, kan for nogen være svært at forstå..

Her lukker jeg en masse gas ud, en gas som er let antændelig. Der er et ordsprog der lyder: Du bliver hvad du spiser..helt sikkert ude af kontekst – men jeg tror jeg må pille lidt i min egen navle. Mine depoter er nok brugt op – hvilket Marie læser hurtigt.. Det er sikkert dén cirkel der skal brydes.

Nu vil jeg lige drikke et par koppe kaffe, komme lidt concealer på mine fine grå rander under øjnene og lægge det store overskudssmil på fjæset og bevæge mig afsted til dagplejebesøg.

6 thoughts on “Hold Your Horses

  1. Øv ja!
    Jeg kender det kun alt for godt med det totalt stride “englebarn-når-hun-er-ude-blandt-fremmede”-pigebarn.
    Emilie er på samme måde – og heldigvis er min venindes pige det også, så der har jeg da kunnet læsse af engang imellem, og kunnet blive bekræftet i, at det ikke er mig, der er helt ude på et overdrev eller helt umulig som mor.
    I vores familie BRØLER vi (mor og datter) ind imellem så meget af hinanden, at jeg er bange for at blive “stemplet” af naboerne, for de kan vel ikke undgå at høre det!
    … og så skulle det bare blive værre og værre med alderen. SUK!
    Jeg tror jeg flytter :o)

  2. Hurrrraaa – det er altså IKKE mig.. Vi er flere om det… åhh hvor kan jeg ellers bare føle mig totalt alene og krop-umulig i mor-rollen… Når man er inde i sådan en periode har man virkelig lyst til at give op.. JEG bliver så ked af det.. kan vi da ikke bare have det rart sammen? Kender godt det med naboerne, især nu med åbne vinduer.. Jeg snakkede med vores genboer forleden og de nævnte, at de hørte jeg sang for Ida.. gad vide om de blot var høflige ikke at nævne, når Marie og jeg forbandede hinanden???? Gosh

    Man brude lave en MOR-PÅ-FERIE hytte, hvor vi kunne tage hen, alle os, der er på randen til at stoppe ungerne op dér, hvor de kommer fra…. (?)

  3. Hm… jeg fik jo slet ikke kommenteret på det fede tøj.
    Har først for nylig fundet din blog – og nøj hvor er jeg glad for det. Det er da bare så super inspirerende!
    Jeg får lyst til at kaste mig over symaskinen igen. Den har ellers stået i semi-hi i en periode. Godtnok har jeg syklub i kælderen hver tirsdag, men i perioder har jeg strikket mens de andre har syet. Inspirationen var der ligesom ikke :o)
    Måske man skulle prøve et par af de der baggy-bukser – eller Lis’ haremsbukser.
    Tror Emilie kunne overtales til at gå i dem, hvis stoffet er fedt! Selvom det er “Bukser” (Vrænger ansigt og ruller med øjnene…)
    Hun er klart en kjole-pige, men det er altså ikke altid lige praktisk med flagrende skørter.

    Jeg glæder mig til at følge med her!

    Og lad os købe en hytte sammen. Så fylder vi den med Libertykugler og hygge – og fred!

  4. Jeg er så også en af dem, der følger med på sidelinien. Du laver nogle skønne ting.

    Jeg ved godt, at det er en ringe trøst, men du er ikke alene om mor-barn-selvstændigheds-trods-underskuds-konflikterne.

    Min Emil på 6 år er lige startet i BH. kl. og kors, hvor er han bare i diskussionsmode for tiden (tæller her til 1 trilliard).

    Superskønt tøj du har syet til Marie – Lis’ buksetutorial er på min to-do liste – sammen med prinsessekjolen, nederdelen, buksedragten, ponchoen, vendestrikken, sengetæppet og en masse andet. Kan man egentlig købe sig til flere timer i døgnet??

  5. Glemte lige: piger og mødre og temperament er bare en sag for sig.

    Anna Julie var blot 18 mdr. da hun en aften meddelte “Ikke sut mer”, da hun var 20 mdr. nægtede hun at iføre sig tøj, der var blåt (!) og sådan er det fortsat siden.

    Jeg tror, at piger og mødre har langt flere konflikter og langt mere ‘følen-på-tænderne’ geil.

    Og det er bare sååååå hååårdt……….

  6. Hej Pia Louise, hold da op en lille bestemmer pige du har hjemme.. og sikke selvstændig. Jeg synes et eller andet sted, at det er fascinerende at de ved, hvilken vej de vil gå… men det er lidt op af bakke, når der skal diskuteres om et NEJ…

    Til både Pia Louise og Frau Putz – jeg er meget beæret over jeres ros.. tusinde tak.. jeg elsker selv at blive inspireret her i blog-land!!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *