Ondt i sjælen

Ida ligger syg inde i vores seng.. Hendes aller første sygedag. Øv altså, hvor gør det ondt mit hjerte. Den lille skæbne med snottet, grønt vel og mærket, klistret godt og grundigt rundt inde i hvert næsebor. Umuligt at få saltvandsdråber igennem. Det lyder nu nærmest som om, at næsen løber endnu mere og med tyggegummibobler ud af de små huller.
Hosten har vi også fanget. – Og feber. 39.6 fik vi den målt til for ca. en time siden.

Og det er dét, jeg ikke er god til – den feber. De store klare øjne, den søde klamme ånde og hendes kæmpevarme krop, som banker derudad.
Tøjet af, tilbyde vand etc. Men hun ligger jo der med hoste, vinduet åbent – mon ikke hun vil fryse og få det endnu værre? Jeg har aldrig været tryg ved feberbørn. Og det er lang lang tid siden, jeg kan huske, at Marie har været med feber.

Jeg ligger lidt ved hende – går lidt hvileløst rundt. Heldigvis kan hun gennem feberrusen smile til mig og brokke sig til sin sut, som vanligt..

5 thoughts on “Ondt i sjælen

  1. Nååårh stakkels lille Ida, det er aldrig sjovt når ens eget børn bliver syge. Prøv evt panodil junior oppostion de er effektive.
    Rigtig god bedring med hende
    Maria G.

  2. Hej Maria, jeg har tjekket op på den flydende panodil.. og der står fra 10 kg? Det er også junior.. Jeg tænker at feberen skal slås lidt ned. Hun får nogle chok i hendes lur så hun vågner skrigende op.. tænker at hun får billeder på nethinden, hun bliver forskrækket over.. jeg ringer lige til lægen ang. feberen.. Ahh jeg hader det her!!!

  3. Høj feber er ikke sjovt.. Kender det aaaalllt for godt med Frederik da han fik skoldkoppet og 40,4 i feber og der måtte han godt få junior panodil. Hvor gammel er Ida egentlig??

  4. Å det lille pus. Det er aldrig til at bære når de helt små er syge. Håber snart hun er ovenpå igen.

    Kærlige sommerhilsner fra Fejø

  5. Hej Piger, Ida er heldigvis frisk igen.. Men med raldende hoste.. Ida er 6 måneder, jeg snakkede med lægen og panodil oppostion er i hus.. men ikke brugt.. Hun har været inde i Odense med mig idag.. smilede til alle, der gloede noget fordi hun havde en lille bomuldshue på… det skulle nødig sætte sig på ørene..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *