Erase and rewind

Kender I det, når Verdenen pludselig føles lille og alle i en eller anden forstand bare er kædet sammen? (sidder og syr suttekæder, he he)

Jeg har næsten hele mit liv haft en følelse af anonymitet og frihed, som jeg i og for sig har holdt meget af. Det gode ved det har været, at jeg har haft muligheder for at tage verden, muligheder, nye mennesker oppe fra og ned. Fordomme og generelle holdninger, har jeg fejet af vejen. F.eks har jeg via mit københavnerliv nydt denne ligefremmethed og lethed ved alt det nye. Jeg kan godt savne lidt København lidt, -der var der altid nye impulser at falde over. Jeg bliver til tider blot så overrasket over, hvor lille Fyn er. Og hvor meget jeg egentlig kan irritere mig over det provinsagtige… Måske er det fordi, jeg selv har været en del af det i mit tidligere liv og nu igen, – ja måske godt på vej ind i livet som Fru Hakkebøf?

Jeg sidder her i min barsel, nyder lille Ida og min selvstændige store pige Marie og det dejlige familieliv, som Henrik og jeg har etableret sammen. Jeg skal absolut ikke klage.. :-)

Dog synes jeg, at jeg de sidste 2 dage er blevet flettet sammen med nye mennesker, jeg ikke engang kender, men de kender da mine venner, min familie og ja de nye og spændende mennesker, jeg så gerne vil lære bedre at kende. På en eller anden måde fanges man af fortiden og samles her i nutiden på kryds og på tværs. De fodspor man har sat på godt og ondt bliver på en eller anden måde retuneret igen. Nogle af sporene er endda nogen man ikke ønsker at have sat?! Man kan sågar tænke at skulle have gået en anden vej, så man ikke havde trumlet hinanden ned? Pludselig vælter fordomme frem, som afgør ens holdning til alle de spændende nye ting, jeg elsker puffer op på min vej. Det synes jeg egentlig er lidt en skam.

Ja, jeg har siddet og nørklet med nogle stofresterog lavet suttekæder og tænkt over tingene idag.. Tina Dickow i højtaleren og urtete har skabt nogle store tanker idag :-).

Jeg må erkende, at min ammehjerne løber af med mig. Jeg griner ind i mellem af mig selv over de tanker jeg gør mig. Måske kan I genkende det?

Resultatet idag blev suttekæder – Henrik undrer sig over, at Ida altid spytter sutten ud på gulvet, når han luller med hende i Ulvetimen. Jeg fik lavet en løsning, Værsgo Hr. Skovgaard.

2 thoughts on “Erase and rewind

  1. Ja det er sjovt som man flettes sammen på den ene eller anden måde, pudsigt nok – verden er lille – eller er det mon bare Fyn…griner.. Ja Christina kender det godt, men fortiden kan man jo ikke ændre på og skal måske heller ikke.. Vi har jo alle fyldt vores rygsæk med både godt og skidt – så må man jo bare søger for at få den tømt hend af vejen.. Fordomme er roden til alt ondt, efter min mening må man danne sig sin engen mening indtil det modsatte er bevist.. Jeg tror hvis man møde mennesker med et åbent sind, får man det dobbelt tilbage…Rigtigt fin måde du skriver på, man bliver helt fanget af det..SUPER KH Sille

  2. Du har så absolut ret, det er svært at erkende, at man inderst inde OGSÅ er en kryster, en løgner og et ondt menneske – et sigende citat fra “michael laudrups tænder”. Jeg prøver alt hvad jeg kan for ikke at have fordomme. Men jeg undrer mig over tit, hvor meget det fylder i vores samfund… jeg starter med mig selv…. så, tænke tænke, mødregruppe her I am på onsdag :-)
    Tak for dine kommentarer. Nyder at der bliver responderet på mine ord… kh c

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *