Det er så fint…

som de små tøser kan gøre sig til foran et kamera. 🙂 Egentlig ville jeg blot vise et enkelt billede, af noget af det nye, jeg har lavet i sidste uge, men her får I alle billeder. Det var ikke til at stå for.

Når jeg f.eks. tager billeder af Ida eller da jeg tog alt alt for mange af Marie, da hun var mindre, var ungernes smil og imødekommenhed overfor linsens intense blik, helt naturligt og fuld af ægte “her er jeg-tag mig som jeg er!”, stemning. Det var så let at tage billeder dengang, Og nu af Ida.
Men nu er pigerne i 6 års alderen blevet så bevidste om verden, modeverdenen og hvordan man ser ud, når der tages billeder. Det er drøn svært at tage billeder af Marie, hvor jeg fanger den helt naturlige pige.. Se I bare selv -Marie og Martha, hendes bedste veninde – de to linselus.
Jeg har lavet de fedeste haremsbukser. Jeg har lavet utallige til voksne, både som almindelig baggy lange og korte bukser. Men i år er det børnenes tur til at gå i harensbukser. Der er forskellige udgaver, én hvor det ekstra stof hænger omkring ydersiden af knæene og denne model, hvor det er mellem benene. Jeg synes denne model er lækker, men jeg har jo ikke prøvet den nye model. Jeg har stof liggende til et par til mig selv – når jeg ser Maries, glæder jeg mig endnu mere til at få syet mine. Hendes bukser er syet i mint grøn bommuld med hvide prikker. De kan ses på kantebåndet på hendes vest. (under fanen vest “i mit habengut”).
Martha har en ballonnederdel på i lilla printet bomuld. Jeg har lavet nogen korte modeller ala La møf, men ville prøve i længere udgave. Den er rigtig sød i lang model, skal jeg lige sige. Den korte strutter mere.
Det er nogen lækre farver, der er fremme i øjeblikket.. den lilla er bare super!
Herunder er en kjole, jeg syede i lørdags. Jeg havde et par rester af lilla og mørk demin, som jeg skulle have brugt. Det er med at udnytte de mængder der ligger tilbage og her er der igen kommet en sød kjole ud af det. Denne laver jeg i str 86-128
Kan man andet en smile? Nej vel… 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *